Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Movember – hvad er status på mænds sundhed?

Og så blev det 1. december og dermed afslutningen på dette års movember. En måned, hvor man øger fokus på mænds sundhed. En måned, hvor mænd lader deres overskæg stå for en god sags tjeneste: Nemlig at øge opmærksomheden på måden mænd snakker om deres sundhed på. 

Mænds sundhed

Fænomenet stammer helt tilbage til 2013, hvor 30 deltagere startede et projekt. Sidenhen er projektet kun vokset med hastige skridt – og i dag er det ikke kun Australien, der deltager. I dag har 20 forskellige lande meldt deres deltagelse. Men hvad er formålet? Formålet er at fokusere på mænds sundhed. Noget, der ikke ligefrem fylder meget i dagens Danmark. Jeg har været inde på det før – det er så sjældent, vi hører om mændenes sundhed. Jeg tror ikke, det er, fordi vi ikke må. Jeg tror bare, det er så inkorporeret i mænd, at de ikke så gerne ønsker at dele deres helbred med os andre. Mænd er, som Nicholas Scotland fra Hands In Your Pants fortæller, rigtig gode til at sige: “Det går over med tiden.” Men det gør det ikke – det bekræfter statistikkerne.

Vi mænd har stadig svært ved at udtrykke sårbarhed. Vi går stadig sjældnere til læge – der er stadig en del arbejde at gøre,” svarede Nicholas Scotland fra Hands In Your Pants, da jeg spurgte ham, hvordan han synes det står til med mænds sundhed.

Mænds sundhed og Movember

Det har i mange år været således, at mænd lever kortere end kvinder – faktisk omkring 4,6 år mindre. Og det er der mange årsager til. Blandt andet beretter mænd om færre symptomer og sygdomme end kvinder. Derudover er deres livsstil ofte skyld i, at flere mænd dør af livsstilssygdomme, end kvinder gør [1] Og det har ikke altid været sådan. Under 2. verdenskrig var dødeligheden mellem kvinder og mænd den samme, og det er til trods for mænds deltagelse i krig. Dengang var de mange graviditeter skyld i kvinders høje dødelighed. Sidenhen er man blevet klogere på kvinders sundhed, og hvorfor det ikke er sundt at få 10 børn. Der er samtidig langt færre krige end dengang. Alligevel dør mændene før kvinderne. Værst er alderen 20-39 år, hvor en mand har dobbelt så høj risiko for at dø som en kvinde: “Vi mænd har stadig svært ved at udtrykke sårbarhed. Vi går stadig sjældnere til læge – der er stadig en del arbejde at gøre,” svarede Nicholas Scotland fra Hands In Your Pants, da jeg spurgte ham, hvordan han synes det står til med mænds sundhed.

I forhold til movemberorganisationen er Nicholas stærkt begejstret: “Movemberorganisationen er jo en kæmpe spiller på det her område, men det er bare ærgerligt, at det primære fokus kun ligger én måned om året.” Til trods for det er Nicholas stærkt begejstret for det arbejde, som organisationen gør: “De samler penge ind, og det er jo virkelig vigtigt.”‘

Damebladene er fyldt med beretninger om kvinders sygdomsforløb. I lang tid har mændenes magasiner indeholdt alt fra tips til gadgets, det perfekte slip eller lidt fede billeder af biler.

Dameblade og mandeblade

“På makroniveau gør organisationen jo rigtig meget. Men vi mangler stadig nogle, som gør noget på mikroniveau. Og det er blandt andet det, vi prøver på. Nemlig at komme ud i de små lokalsamfund.” Selvom Hands In Your Pants fokuserer på testikelkræft, er de stadig fortalere for, at man helt generelt snakker om mænds sundhed. Damebladene er fyldt med beretninger om kvinders sygdomsforløb. I lang tid har mændenes magasiner indeholdt alt fra tips til gadgets, det perfekte slip eller lidt fede billeder af biler. Jeg har selv fulgt mandebladet “Euroman” i noget tid. De har heldigvis bevæget sig i en retning, hvor personlige beretninger fra mænd fylder mere, end hvad det har gjort. Men det laver stadig ikke om på statistikkerne, der viser noget andet. Mænd går stadig ikke til lægen i lige så høj grad. Og det er stadig ikke helt normalt, når mænd græder, viser følelser eller udviser sårbarhed. Det kommer især til udtryk, når mandemagasinet ”Euroman” udformer en artikel, der er bygget på en journalists beretning fra første gang i en såkaldt ”mandegruppe”. En gruppe, hvor mænd mødes for at snakke om deres følelser, hvad der rører sig i deres liv og for at søge råd til at blive et bedre menneske. Artiklen går med overskriften: “Hvornår har du sidst grædt? Mandegrupper popper op over alt.” Journalisten er naturligvis nødt til at bygge artiklen op på sine fordomme for slutteligt at konkludere, at han har taget fejl, og at det faktisk er rart at krybe til korset og erkende, at snakken om følelser er befriende. Jeg er trods alt glad for, at det er den vej, mediebilledet bevæger sig hen imod. For så tror jeg, at samfundet er på vej et godt sted. Et samfund, hvor det ikke er udsædvaneligt, at tre gutter laver en podcast, som netop centrerer sig om, at de er tre mænd, der snakker følelser. Og muligvis ser vi statistikkerne ændre sig.

Jeg håber, at vi – som Nicholas Scotland siger – kan øge fokus på mænds sundhed hele året. At vi kan gøre det normalt at snakke om følelser. At vi måske kan begynde at indkalde mænd til lægen[2]. Statistikkerne viser jo, at mænd i højere grad ville gå til læge, hvis de fik en invitation. Det hænger måske sammen med, at de ikke vil føle sig som en belastning. Men vi lever i 2021. Mænd skal ikke i krig. Kvinder arbejder lige så meget som manden. Manden er dermed ikke på samme måde afhængig af, af at de skal kunne forsørge familien. Så hvis du er mand: Sænk skuldrene. Græd, hvis du er ked af det. Ring til lægen, hvis du har ondt. Det er helt okay.

Har du deltaget I movember? Del din movemberhistorie med mig, så vi sammen kan øge fokus på mænds sundhed.


[1] https://netdoktor.dk/fokus/sundmand.htm

[2] https://sundmand.dk/PDF-filer/M_og_helbredstjek.pdf

What do you think?

Written by Line Ingrid

Jeg er en 23-årig kommunikationsstuderende og er netop ved at færdiggøre min bachelor i Dansk. Udover at være studerende, er jeg også studentermedhjælper hos Kiosk. Jeg interesserer mig for kommunikation, sprog og retorik. Jeg har ofte en holdning til den aktuelle debat og giver gerne mit besyv med. Min tilgang er ofte at finde en tredje vinkel, hvilket er et udfordrende ’skrive-mål’. Jeg er dog overbevist om det sunde i, at se tingene fra andre sider, end de to sider, som medierne ofte stiller op som modsætninger. Jeg elsker at bryde tabuer, og håber derfor, at jeg med tiden også kan give mit bidrag til dette. Jeg er ærlig, ufiltreret og nysgerrig. Mit håb er, at I vil tage godt imod mine indlæg. Dernæst håber jeg, at I vil være med til at udfordre mig, og hinanden, gennem en god debat og nye synspunkter – hvem ved? Måske kan du og jeg faktisk udvide vores horisont.

Skriv et svar