Line Ingrid
I august blev et forbud mod brug af crop top heftigt debatteret. Firehøjeskolen i Vejle forbød pigerne på skolen at iføre sig mavetoppen, fordi det efter sigende skulle forstyrre drengene. Forbuddet medførte, at elever på flere skoler mødte op iført mavetoppen, for at demonstrere deres modstand mod skolens påklædningspolitik. Da man troede stormen havde lagt sig, bredte debatten sig til en ny debat – denne gang om forbuddet mod at træne i sports-bh i fitness-centret på Syddansk Universitet, SDU-Fitness. I 2013 havde man vedtaget forbuddet, som en ung studerende nu ville gøre gøre op med. Efter mange dages heftig debat på sociale medier og i nyhederne, fik SDU-Fitness på en ekstraordinær generalforsamling ændret reglerne. Nu står det derfor en frit for, om man vil træne i sports-bh.
Min opmærksomhed faldt på TV2’s Kommentarspor, som var rødglødende: ”Går mænd i bar mave i træningscentre? Nej vel, så gør kvinder det vel heller ikke. Behold tøjet på hvor svært kan det være.” og ”Jeg er sikker på at der er flere mænd der smutter til fitness center nu… ”. Jeg blev sur. Sur fordi det åbenbart stadig er nødvendigt at tage disse debatter. Sur, fordi jeg troede, at vi efter crop-top debatten havde lagt tingene bag os og indset, at der skal være plads til, at kvinder kan klæde sig, som de vil.
“Går mænd i bar mave i træningscentre? Nej vel, så gør kvinder det vel heller ikke. Behold tøjet på hvor svært kan det være?”
– Fra TV2´s Facebook-kommentarspor
Jeg blev selv en del af shitstormen på SDU-Fitness, da TV2 dukkede op i mit lokale træningscenter for at følge op på historien – og for at spørge samtlige kvinder, om de ville have noget imod at smide trøjen. TV2 havde gjort deres research, og vidste godt, at et Crossfit-center selvfølgelig indeholder en del kvinder, der træner uden trøje. TV2-journalisten havde derfor forventet, at der var flere kvinder iført sports-bh, end det var tilfældet den dag.
Seksualisering
Først var jeg små-bitter over, at samtlige fitness-centre åbenbart har et forbud mod at træne i sports-bh. Men efter mødet med TV2 og deres vinkel på sagen, var det noget helt andet, der gjorde mig bitter – og det er den vinkel, det skal handle om i dag. For det er den, der pisser mig af. TV2 spurgte ingen mænd, om de ville smide trøjen. Det var for mig en oplagt mulighed for, at sætte fokus på hvor lidt opmærksomhed mænd får, når de smider trøjen, og hvor meget kvinder får, når de smider trøjen. Og selvom shitstormen handlede om træning og sports-bh, og kvinder derfor naturligt er i fokus, ville det klæde debatten at involvere mænd. Men det siger en del om, at det er kvindens krop, der er i fokus. Når kun ét stykke stof foran kvindens bryster afholder hende fra, at have en nøgen overkrop, er det åbenbart meget mere interessant. Jeg har forsøgt at vende og dreje situationen. Men jeg forstår det stadig ikke. Jeg forstår ikke, hvordan det kan være interessant, om en kvinde træner i bar mave eller med en trøje på. Vi har generelt en ”når ja, men vi er jo vant til, at mænd går rundt i bar overkrop” – tilgang. Og jeg synes det ville klæde samfundet, hvis vi fik den samme tilgang til kvinder og deres overkrop. Nøgen eller påklædt. At kvindekroppen næsten altid får tillagt et seksuelt fokus. Det pisser mig af. Jeg tror, det er derfor, at shitstorme som den på SDU-Fitness opstår. Netop fordi vi fokuserer mere på kvindens færden end på mandens.
Instagram fjerner nøgenhed
Instagram fjerner alle billeder af kvinder, hvor der forekommer nøgenhed, fordi det går under krænkende eller seksuelt indhold. Men hvorfor kan kvinder ikke lægge et billede af op deres bryster? Svaret er indlysende: fordi kvindekroppen stadig er enormt seksualiseret. Især brysterne. Vi taler altså om den del af kvindekroppen, der giver børn mad i de første måneder.
Det handler altså ikke om at forføre nogen. Det er ikke en seksuel approach. Det. Er. Bare. En. Kvinde. Der. Træner.
Normalisering er vejen frem
Jeg bevæger mig selv i et miljø, hvor de fleste kvinder ifører sig et par korte tights og en sports-bh, når de træner. Tøjet er ikke et resultat af et fashion-statement. Tøjet er et resultat af noget simpelt: det er bare enormt federe at have mindre tøj på, når man giver sig i kast med sindssygt hårde workouts. Og helt ærligt. Det sidste man tænker på er, om man kan se for meget af ballen eller brystet. Eksemplet her er en forhistorie til den faktiske pointe. For pointen er, at der ikke bliver set skævt på kvinden med de korte tights og sports-bh’en i vores miljø. At der ikke er noget seksuelt i det. I centeret er der en fælles forståelse for, at man i den forbindelse bare er en kvinde, som træner. Det handler altså ikke om at forføre nogen. Der er ikke en seksuel approach. Det. Er. Bare. En. Kvinde. Der. Træner. Og jeg har aldrig oplevet frække kommentarer fra mænd i samme forbindelse. Men hvor er pointen, tænker du måske? Pointen er ’bare’, at det nu er blevet en normal situation for mig – og jeg derfor ikke tænker over det. Jeg er klar over, at påklædningen er kontekstbestemt. Man ville nok ikke iføre sig tights og sports-bh på arbejdet. Jeg har bevæget mig i miljøet i flere år, derfor har jeg nu et normaliseret forhold til det. Og præcis det kan overføres til resten af samfundet: Normalisering er vejen frem.
LÆS OGSÅ: Line Ingrid: Rekord mange ændrer navn – hvorfor er det et problem?
”Men vi kan jo ikke bare tænde og slukke”
Argumenterne jeg ofte møder i forhold til afseksualisering af kvindekroppen er: ”vores seksuelle lyst er jo ikke en tænd/sluk knap”. Og der må jeg bare svare: Det tror jeg faktisk. Min kæreste læser til kiropraktor. Faget indebærer, at de i klassen ofte skal undersøge hinanden. Kvinder i undertøj. Mænd i underbukser. I starten var jeg uforstående. Jeg synes det var underligt. I et forsøg på at italesatte elefanten i rummet, fik jeg fremstammet: ”Jamen, hvad så når I skal undersøge de nedre dele?”- efterfulgt af et fjoget fnis. Min kæreste var ret rolig i sit svar: ”Jamen, pigerne spørger jo bare, om vi ikke lige kan rykke den. I starten var det da akavet, men nu ser vi jo bare på det med behandlerøjne”. Svaret er et perfekt eksempel på situationer, hvor manden, og kvinden, har fuldstændig styr på at tænde og slukke for den seksuelle knap. Ligesom vi heller ikke har problemer med at tænde den i soveværelset. Så svaret er: Ja, det kan vi sagtens.
“Vores seksuelle lyst er jo ikke en tænd/sluk knap”. Og der må jeg bare svare: Det tror jeg faktisk.”
Problemet er utidssvarende
Det er utidssvarende. Jeg tror faktisk ikke, der findes et bedre ord for hele debatten om kvinder og påklædning. For det er nemlig utidssvarende. Utidssvarende, at kvinder skal gemme sin krop væk. At kvinders bryster stadig anses som værende noget seksuelt. At Instagram stadig fjerner billeder af kvinder med bare bryster, fordi det er ’krænkende’. At kvinders påklædning stadig kan fylde overskrifter i 2021. At jeg sommetider kan tage mig selv i at sige: ”ej, hun har ikke BH på” til min veninde. Det er utidssvarende, og det skal laves om. For det er faktisk helt okay, normalt – og i øvrigt superirriterende at have BH på hele tiden.
Bevidst om tankegang
Jeg tror mange møder debatten med en ”det kan jeg jo ikke ændre” – tilgang. Og det synes jeg er ærgerligt. For vi kan godt ændre det, ved at bevidstgøre vores tanker og handlinger. Så næste gang du tager dig selv i at vurdere, om kvinden foran i køen har for lidt tøj på, så stop lige op engang. Reflekter over, hvorfor hun ikke må have ’for lidt’ tøj på. Hvorfor støder det dig? Vurderer du, at det er for seksuelt – og i så fald, hvorfor? Vores tanker om kvinders påklædning, og hvad de kan tillade sig, er så inkarnerede i os. Derfor tror jeg også, det er et godt sted at starte. Næste gang du er i tvivl om, hvorvidt du kan tillade dig at smide at træne i bar, så skal du gøre det. Jeg kan love dig for, at du med tiden ikke længere tænker over det. Og jeg tror i øvrigt, at det styrker forholdet til din egen krop. Og det vil ligeledes kunne mærkes i samfundet. Jeg er overbevist om, at hvis vi med vores tanker og handlinger opbygger et normaliseret forhold til kvindekroppen gennem gentagende eksponering, vil vi opleve, at det fylder mindre hos os selv – og i nyhederne. På den måde vil fokus i stedet være på, hvor fantastisk kroppen faktisk er – og hvor mange forskellige, og flotte, kroppe der findes. Bryster er bare bryster. En krop er bare en krop.
LÆS OGSÅ: Caroline Plummer: Crop top længe leve!
Virkelig godt skriv. 👏
Og enig især i det sidste med at det kan styrke forholdet til ens egen krop.
Jeg har altid haft lyst til at smide toppen og træne i sportsbh, men følte ikke jeg havde “den rigtige krop”. Ved at tvinge mig selv og eksponere mig selv er det nu noget jeg bare gør uden at tænke over det, og hvilken befrielse det er at smide toppen når man kampsveder. Og vigtigst har det nemlig været med til at styrke mit forhold til min krop.
Tænk hvad det kan gøre bare at smide toppen og træne i sportsbh. 🙏
Lige præcis, Sarah! Tak for din kommentar. Det er et perfekt eksempel på, hvordan vi bevæger os i den rigtige retning!