Line Ingrid
I denne uge samler Danmark sig om et mål. Et mål, der går på at samle penge ind til bekæmpelse af kræft. En sygdom, der rammer hver tredje dansker. Derfor fyldes medierne med historier fra pårørende, nuværende eller tidligere kræftramte. Igen i år kulminerer ugen i et kæmpe Knæk Cancer Show på TV2 på lørdag. Og selvom jeg hvert år håber, at man gør donationerne anonyme, så firmaer ikke kun fristes af fem minutters fame, men faktisk det gode formål, så er jeg er lykkelig over, hvordan det danske folkefærd kan samle sig om lige netop det.
Jeg tror, vi alle kender en i det nære, som har haft kræftsygdommen tæt ind på kroppen. Og det bekræfter os i, at den kan ramme alle.
I forbindelse med Knæk Cancer-ugen faldt jeg over en artikel fra TV2 om kræft – prostatakræft. Eller netop bekæmpelsen af det. En ny superscanner er blevet taget i brug på Odense Universitetshospital, som i det lange løb skal spare mænd på over 45 år for de mange smertefulde prostatatjek. Før maskinen bestod tjekket i vævsprøver og utallige stik, hvilket er ret smertefuldt for manden[1].
Det fik mig til at tænke over, hvor sjældent jeg egentlig falder over historier om mænds kræftsygdomme. Og når jeg tænker på mænds kræftsygdomme, tænker jeg hovedsageligt på de kræftdiagnoser, som kun mænd rammes af. Især prostatakræft og testikelkræft. Jeg tror, vi snakker for lidt om det, fordi prognoserne siger, at det kan helbredes.
Ligesom kvinder kan føle sig mindre kvindelige ved at miste et bryst, så er jeg sikker på, at mænd kan føle sig mindre maskuline, hvis de skulle have fjernet deres ene testikel.
Mindre maskulin med én testikel?
Undersøgelser viser også, at mænd er dårligere til at søge læge, end kvinder er[2] . Og det er jo ikke ny forskning. Sådan har det jo været i mange år. Undersøgelser viser også, at den gennemsnitlige mand dør næsten fire år før kvinden[3]. Forskere peger på, at kvinder går til læge, når de er bekymrede, og mænd modsat først går til læge, når de har et konkret problem. Men udover det, så oplever jeg også, at mænd er dårligere til at snakke om det, end kvinder er. Selvom testikelkræft ni ud af ti gange bliver helbredt, er der jo stadig en del psykiske senfølger ved at få kræft – om det er helbredeligt eller ej. Samtidig er min fornemmelse, når jeg læser om det på nettet, at spørgsmålet ofte går på, om man mister noget af sin mandighed. For med testikelkræft er der ofte en testikel på spil. Og ligesom kvinder kan føle sig mindre kvindelige ved at miste et bryst, så er jeg sikker på, at mænd kan føle sig mindre maskuline, hvis de skulle have fjernet deres ene testikel.
I min søgen efter svar blev jeg præsenteret for Hands in your pants. En organisation, hvis projekt er at skabe et fællesskab, som hjælper med at sætte fokus på testikelkræft. Men målet er også at skabe et sikkert sted for de mennesker, som har været ramt af sygdommen. Projektet startede efter medstifter, Stuart Ross, fik konstateret testikelkræft for anden gang. En sygdom, som ændrede ham radikalt. Derefter har budskabet været stjerneklart: Mænd skal tjekke sig selv meget mere. Og mænd skal forstå vigtigheden i det. For at normalisere samtaleemnet, afholder drengene fra Hands In Your Pants et månedligt meet-up for mænd med testikelkræft, tidligere ramte eller andre, som har brug for at vide mere. Her taler de om sygdommen og drikker samtidig en øl. Jeg forestiller mig det som et hyggeligt og sikkert forum, hvor der er plads til alle.
Er du i tvivl om hvordan du tjekker dig selv for mulig testikelkræft?:
Så har Hands In Your Pants lavet en guide, som du kan tjekke ud herunder.
Findes god kræft?
Som Hands In Your Pants selv nævner, så bliver testikelkræft ofte kategoriseret som ”den gode kræft” – men hvad er god kræft? Når læger taler om diagnosen på den måde, bagatelliserer man de efterfølgende udfordringer, som mændene må have – og det er forkert. Kræft er kræft. Og selvom sygdommen er helbredelig, efterlader det ar på sjæl og krop bagefter, og det er vigtigt at tale om.
Jeg synes, konceptet er genialt. Ikke mindst fordi en undersøgelse fra ”Forum for mænds sundhed” viser, at mænd i højere grad vil gå til lægen, hvis de får en indkaldelse, end hvis de selv skal tage initiativet[4]. Og det er interessant og tankevækkende. Jeg er sikker på, at det også ligger i mænds natur, at de ikke gider tale om tingene. Derfor håber jeg, at initiativer som ”Hands In Your Pants” på samme måde kan være med til at opfordre mænd til at tjekke dem selv – eller i hvert snakke mere om det. For jeg opleveler, at vi snakker for lidt om det.
Jeg spurgte faktisk min kæreste, om han ville føle sig mindre maskulin, hvis han eksempelvis fik fjernet sin ene testikel. Hans svar bekræftede mine fordomme: ”Ja, men kun fordi jeg så ikke kan få børn”. Og det, tror jeg også, er en vigtig pointe. For mænd, som måske allerede har fået børn, er der ikke de samme elementer tilknyttet, som de yngre mænd, der ikke har fået børn.
Om ikke andet er det en kæmpe opfordring til mænd om at blive tjekket ved lægen – også før det går galt. Men samtidig er det også en opfordring til mændene om at tjekke sig selv. Mærk lige efter, om alt er, som det skal være. Ligesom kvinderne naturligvis også skal tjekke deres bryster.
Knæk Cancer er ikke en kun en god måde at samle penge ind på. Det giver også en god anledning til at mindes dem, vi har mistet, dem, der kæmper mod kræften, eller dem, som vandt kampen. Men det er også en opfordring. En opfordring til at tjekke sig selv alle de steder, hvor man normalvis ikke gør det – tjekke sig selv, før det er for sent. Husk det nu!
[1] https://www.tv2fyn.dk/odense/ny-superscanner-sparer-maend-for-smertefulde-prostata-tjek?fbclid=IwAR02m4k0Rizua9oHM16pJhbbaHe6bxuZQlET9Qz5-Ed57rjcuPiMAb8P4-A.
[2] https://www.regionsyddanmark.dk/wm528663
[3] https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/tvaersektoriel-kompetenceudvikling/nyheder/Sider/Maend-er-bagud-naar-det-gaelder-sundhed—og-det-bidrager-til-ulighed.aspx
[4] https://sundmand.dk/PDF-filer/M_og_helbredstjek.pdf
