Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Stop med at stigmatisere madvarer! Der findes ikke “sund” og “usund” mad

Instagrams magt har aldrig været større. Det lyder måske som late news, men ikke desto mindre er det stadig relevant. Det er måske groft sagt; men det er jo ikke for sjov, at ”influencer” er en jobtitel, som man i dagens Danmark kan leve af via Instagram.

”Det sociale dilemma”

For nyligt lyttede jeg til Mia Ben-Amis podcast ”Det sociale dilemma” på Kiosk. I programmet skriver lyttere ind til et panel. Panelet består altid af Mia og to andre gæster. De to gæster er skiftende fra gang til gang, og panelet er derfor aldrig det samme. I denne episode er det Kiosks vært Emilie Green og astrolog Marianne Gellert, som er i panelet for at hjælpe lytterne. Jeg synes generelt, programmet rummer mange gode og alsidige dilemmaer. Og dette afsnit var ikke anderledes. Det var faktisk dagens første dilemma, som tændte en ild i mig. Det lød således:

“Hej Det sociale dilemma
For 2 år siden udviklede min datter en spiseforstyrrelse. Da det var på sit højeste, opdagede vi, at hun søgte inspiration til at dyrke den under forskellige # på Instagram.
Jeg er derfor meget opmærksom på hendes onlineadfærd.
Så spørgsmålet er: Synes I, jeg skal være bekymret for hendes nyfundne interesse?”


Lyt til episoden her: Hjælp! Min datter søger inspiration til sin spiseforstyrrelse på Instagram – Det sociale dilemma

Jeg var faktisk ikke specielt overrasket over, at man gennem de sociale medier kan dyrke sin spiseforstyrrelse. Det fænomen har jeg – desværre – hørt før. Medierne er pissefarlige for unge – men i høj grad også for ældre – og alting spreder sig som en steppebrand. Det kom egentlig heller ikke bag på mig, at en ung pige havde udviklet en spiseforstyrrelse, desværre.  At hun kun var 16 år, overraskede mig – men så alligevel ikke. Jeg var vel selv omkring 16 år, da det gik op for mig, at ”tynd var den bedste kropsform”.

Jeg var umiddelbart af den overbevisning, at jeg var af en anden tid, hvor jeg mente, at vi var blevet klogere. Men når jeg tænker mig om, er det jo ikke for sjov, at Facebook for nyligt har været ude i en shitstorm, fordi de netop fodrer medie-brugere med billeder, som kun bidrager til dårligt selvværd og kropssyn. Det er tankevækkende. Jeg mener, at Instagram – og influencere – har et kæmpe ansvar. Der er simpelthen for mange misforståelser – især når det kommer til mad.

Et misforstået syn på mad

Og her kommer forbindelsen til introen. Jeg har som nævnt tidligere selv haft en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelsen kom dels af de mange billeder af bestemte kropstyper på de sociale medier. Men den kom også dels, fordi en personlig træner introducerede mig for et misforstået syn på mad. Mad var inddelt i to kategorier: ”sundt” og ”usundt”. Den sunde del var alt andet en kulhydrater. Og den usunde del var alle kulhydrater i verden – herunder slik, kage og hvidt brød. Med den form for kategorisering bidrog med en forståelse af mad som værende ”forbudt” og ”det må du godt”. ”Må-godt-mad” var ofte grøntsager, proteinshakes og begrænsede mængder af kulhydrater – og deraf også fibre. Jeg vidste ikke bedre, og jeg slugte det råt. Det var faktisk den forståelse, jeg havde af mad i en årrække. Lige indtil jeg stødte på en vanecoach, der fortalte mig, at slik ikke kun var tilladt om fredagen, og man kunne komme langt med en såkaldt ’mæthedsfølelse’. Det var – uden at overdrive – som at kunne trække vejret igen. Nu måtte jeg jo alt.

Maden får mere magt, end man regner med

Det er efterhånden længe siden. Men desværre er det en opfattelse, jeg ofte støder på: Unge piger, der ikke vil spise kulhydrater. Og det er ofte, fordi influencere stiller sig op foran deres mange følgere og fortæller historien om, hvordan de tabte 2 kg på to uger, fordi de bare stoppede med at spise ’usundt’. Og disse fortællinger finder nemlig sted på Instagram. Når influencerne opfører sig sådan på de sociale medier, er det med til at tillægge bestemte madvarer en værdi, som de ikke fortjener. Og ikke nok med det, så medvirker det også til en forståelse af mad, som på en meget grov måde bliver inddelt i to kategorier – sund og usundt – og derigennem får afsenderne meget mere magt, end man lige regner med.

Real Life-eksempel

Okay. Lad os lige tage et Real Life-eksempel:  En influencer har tabt sig 2 kilo på to uger, fordi hun droppede de såkaldte ”usunde sager”. Godt så. Hvor hun førhen måske spiste tre hovedmåltider – morgenmad, frokost og aftensmad – og derudover også spiste ”usundt”  – som for eksempel et stykke kage, lidt chokolade og har måske drukket et par glas vin med en veninde i løbet af ugen. Hun har i perioden vedligeholdt den form for motion, hun plejede at lave – om det så var en gåtur, en løbetur eller en tur i fitness.

Så har hun nu altså fjernet snacks, vinen og kagen i to uger, og har derfor tabt 2 kg. Set ude fra ser det ud til, at det er kagen og de små snacks skyld, fordi hun jo bare fjernede det og dermed tabte sig. Det er jo en lynhurtig konklusion at nå frem til.

Og det er jo meget menneskeligt. Man forsøger at finde en fejl. Tester, om der er succes ved at fjerne den mulige fejl. Til sidst vurderer man, om det var den rigtige fejl, om maskinen nu fungerer bedre, eller om det er det samme?
I det her tilfælde fjernes den mest åbenlyse fejl – netop fordi forståelsen i samfundet er, at det lige netop ér en fejl – altså at spise usundt. Men sommetider fjerner man kun lidt af fejlen, som på lang sigt kun er en halv løsning, for problemet vil opstå igen. Den forbudte tilgang til eksempelvis ”usunde ting” vil medføre en større lyst til at spise det. Og i sidste ende overspisning Og det er en ond spiral. Det er ikke kun tendenser, jeg taler ud fra. Det er egne erfaringer samt oplevelser, jeg har erfaret gennem min tid med ”sunde” og ”usunde” madvarer samt begrænsninger for mig selv.

Hvordan fungerer kroppen

Men hvordan fungerer det rent faktisk? Når du spiser, indtager du energi. Den energi forbrændes i løbet af dagen. Mængden af den energi du forbrænder, afhænger af de aktiviteter du foretager dig. Det er alt fra, når du sover, går rundt på kontoret, eller når du løber en tur. Energien måles i dette indlæg som kalorier.

Dit kaloriebehov – altså hvor meget næring du har behov for – afhænger af, hvor meget energi du som minimum skal indtage for at kunne opretholde alle kroppens funktioner. Så hvor meget kroppen som minimum skal have, hvis du eksempelvis lå i koma. Alt udover regnes ud fra, hvor meget energi du har brug for til de aktiviteter, du foretager dig i hverdagen. Hvis influenten nu har skåret cirka 800 kalorier fra i snacks og dermed ikke indtager den samme mængde kalorier – men samtidig vedligeholder sit energiniveau, har hun tabt sig. Hun har altså indtaget færre kalorier, end hun forbrænder. Og her kommer pointen: Kalorier ind og kalorier ud. Hvis hun altså har indtaget 1800 kalorier i mad, men har forbrændt 2200 kalorier, ville hun dermed ligge i det, man kalder et kalorieunderskud, hvilket er årsagen til, at du taber dig. Du kan altså sagtens få det hele. Både kage og vin. Det handler bare om at prioritere og mærke efter.

Eksemplet ovenover kan direkte overføres til vores dagligdag: Det er ikke din brunch, du tager på af. Det er den mad, du spiser bagefter, og som du måske ofte ikke rigtig har lyst til, som du tager på af. Og det er en vigtig pointe. Spis, når du er sulten. Stop, når du er mæt. Spis igen, når du igen er sulten.

Livet er simpelthen for kort til at løbe en kæmpe cirkel rundt om kulhydrater og fedt.

Jeg hører tit folk sige: ”Jeg gad også godt, at jeg ikke tog på” eller ”Du må have et vildt godt stofskifte”. Og der må jeg bare sige: Det er der efter min mening ikke noget, der hedder. Hvis du ikke tager på, er det, fordi du ligger i et ligevægtsindtag. Og hvis du taber dig, så er du kalorieunderskud.     

Konklusion, Line?

Okay, konklusionen er altså: Du kan godt spise kage, selvom du forsøger at tabe dig. Kagen er ikke fjenden. Den er ikke usund. Den er ikke sund. Den er bare mad. Og det må være lektien fra det her indlæg: Når vi kategoriserer mad som ”sundt” og ”usundt”, tillægger vi mad så meget mere værdi, end det burde. Og det bliver pludseligt også mere spændende. Hvis vi gør mad til mad, og du spiser, hvad du har lyst til, så tror jeg også, at vi undgår misforståelser og unge piger, der tror, at de ikke må spise kulhydrater – og derved ender ud i spiseforstyrrelser. Og samtidig slipper du for dårlig samvittighed. I forhold til spiseforstyrrelser er det nemmere sagt end gjort.

Til dig som almindelig dansker, der af ren vane kategoriserer din mad i de to kategoriser, så håber jeg, at du måske overvejer det en ekstra gang. Livet er simpelthen for kort til at løbe en kæmpe cirkel rundt om kulhydrater og fedt.

What do you think?

Written by Line Ingrid

Jeg er en 23-årig kommunikationsstuderende og er netop ved at færdiggøre min bachelor i Dansk. Udover at være studerende, er jeg også studentermedhjælper hos Kiosk. Jeg interesserer mig for kommunikation, sprog og retorik. Jeg har ofte en holdning til den aktuelle debat og giver gerne mit besyv med. Min tilgang er ofte at finde en tredje vinkel, hvilket er et udfordrende ’skrive-mål’. Jeg er dog overbevist om det sunde i, at se tingene fra andre sider, end de to sider, som medierne ofte stiller op som modsætninger. Jeg elsker at bryde tabuer, og håber derfor, at jeg med tiden også kan give mit bidrag til dette. Jeg er ærlig, ufiltreret og nysgerrig. Mit håb er, at I vil tage godt imod mine indlæg. Dernæst håber jeg, at I vil være med til at udfordre mig, og hinanden, gennem en god debat og nye synspunkter – hvem ved? Måske kan du og jeg faktisk udvide vores horisont.

Skriv et svar