Line Samuelsen
LYT TIL HELE INDLÆGGET HER
Netflix-hittet Seaspiracy har skabt røre i vandene i den mest bogstavelige, men også tvetydige forstand. Folk i alle aldre, med tårer ned ad kinderne, opfordrer i stride strømme deres følgere på sociale medier til at se dokumentaren. Samtidig er eksperter i oprør over de påstande, filmen præsenterer, der kaldes misvisende, og i nogle tilfælde usande.
”Jeg spiser aldrig fisk igen”, ”Jeg er i chok”, ”I SKAL alle sammen se den her dokumentar” – er blot få af de reaktioner jeg har mødt på mine sociale medier de seneste uger.
Katalysatoren til det hele er succesudgivelsen Seaspiracy, der i skrivende stund er en af de mest streamede film på Netflix. Kort fortalt handler dokumentaren om, hvordan vi mennesker ødelægger verdenshavene gennem fiskeindustrien, og filmen igennem præsenterer kontinuerligt argumenter for, at vi mennesker skal stoppe med at spise fisk, for at bremse den negative indflydelse industrien har på havet. MEN! For ja, der er et men.
LÆS OGSÅ: Den danske sang er ikke en ung blond pige, men en Oscar-nominering
Seaspiracy er, hvad der kan karakteriseres som en aktivistisk dokumentar, hvilket vil sige, at dem der står bag den, har et aktivistisk formål. En agenda. En klar plan for, hvad de vil have, vi som modtagere, skal synes, efter vi er blevet eksponeret for deres produkt. I Seaspiracys tilfælde er det filmmagerne Ali Tabrizi og Kip Andersen, der begge er selverklærede aktivister og veganere, som står bag den populære film. Dette er i sig selv ikke problematisk. Men det faktum, at det ikke understreges i dokumentaren, er med at udviske gennemsigtigheden. Og det er her problemet ligger.
Så hvad betyder det helt præcist, at en dokumentarfilm er aktivistisk, til forskel for andre typer af dokumentarer? Det betyder, at der er stort fokus på at frame budskabet i en bestemt retning for overbevise dig som seer og gøre dig til allieret med deres agenda. Dermed ikke sagt at dokumentarer med et aktivistisk afsæt nødvendigvis fremlægger usandheder for at overbevise dig, men de twister muligvis historien ved blot at præsentere dig for de informationer, der er i deres favør, fremfor at fortælle det totale billede.
…de twister muligvis historien ved blot at præsentere dig for de informationer, der er i deres favør, fremfor at fortælle det totale billede.
Seaspiracy møder netop nu, til trods for sin accelererende popularitet, stor kritik fra både danske og internationale eksperter. Ken Haste Andersen, der er professor på DTU og forsker i havets ressourcer, har blandt andet anfægtet dokumentarens påstand om, at bæredygtigt fiskeri ikke findes. Det er blandt andet, derfor vi har fiskekvoter i Danmark og EU, fortæller han til DR. Dertil har adskillige af de kilder, der citeres og optræder i dokumentaren været ude og kalde flere af de præsenterede påstande for misvisende, og beskylder ophavsmændene for at bruge interviews og statistikker i en fejlagtig kontekst, således skriver The Guardian.
For nogle er denne forklaring måske helt åbenlys. Hvis ikke, så bebrejder jeg dig bestemt ikke. For jeg har slugt massevis af aktivistiske dokumentarer, råt for usødet, uden at sætte det mindste spørgsmålstegn ved de fakta, der er kastet min vej. Og jeg har selv haft en tendens til at sætte lighedstegn mellem dokumentarer og den skinbarlige sandhed, og set Netflix som et såkaldt kvalitetsstempel. Lige indtil jeg i 2014 så Seaspiracy’s storebror ’Cowspiracy’, der, som navnet muligvis allerede har afsløret, er lavet af samme filmhold. Her fortalte en underviser mig, at jeg altid skal tilgå aktivistiske formater med et kritisk blik. For de har altid et mål om at kursstyre dine holdninger.
Set i retrospektiv, kan jeg muligvis godt lyde som en sur, anti-miljøorienteret aktivist, med en lille hat af sølvpapir på hovedet. Jeg lover dig, det ikke er tilfældet – tværtimod. For det handler ikke om Seaspiracy, verdenshavene, en ø af skrald eller tungmetaller. Det handler om fakta og misinformation. Vi bør altid være åbne overfor at udvide vores verdensperspektiv og viden om den klode, vi alle betræder. Men mit ønske fremadrettet er, at vi dygtiggør os i evnen til at selektere i de budskaber, vi får smidt i favnen, også selvom en streaming-gigant som Netflix er leverandør af informationen. Et øget fokus på klodens miljømæssige tilstand er kun at tilstræbe, men det må ikke være med et misinformerende afsæt og på bekostning af den objektive sandhed.
…mit ønske fremadrettet er, at vi dygtiggør os i evnen til at selektere i de budskaber, vi får smidt i favnen, også selvom en streaming-gigant som Netflix er leverandør af informationen.
Jeg stræber selv efter hele tiden at udvide min verdenshorisont og blive præsenteret for nye perspektiver, og jeg vil derfor elske at høre din holdning til dokumentarisk aktivisme. Har du set Seaspiracy? og hvad synes du både før og efter at have læst den fremlagte kritik? Hvad gør du for at selektere i den information, vi alle dagligt præsenteres for, hvad end det er i dokumentarer, på sociale medier eller gennem vores venner? Føler du, det er svært at gennemskue, hvornår information er misvisende? Jeg glæder mig til at høre dine holdninger i kommentarfeltet herunder!
