Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in , ,

Billie Eilish er blevet voksen, men det er åbenbart ikke okay

LYT TIL LINES INDLÆG OVENFOR

Om man er offentligt erklæret Billie Eilish-fan eller ej, er det næppe gået manges næser forbi, at hendes nyeste medieoptræden har kastet al slags omtale af sig. Billie har trods sine kun 19 år allerede været et musikalsk og stilmæssigt ikon siden hendes EP debut i 2017. Til dels på grund af hendes store musikalske talent. Og til dels fordi hun repræsenterer noget anderledes. Noget dystert. Noget ægte. Jeg selv er otte år ældre end Billie Eilish, men jeg ser stadig op til hende, for hun er et forbillede i form af et outcast, måske endda en underdog, der taler lige ind i det hjørne af hjertet, hvor melankolien bor.

Med Billie Eilish tungsindige univers har også altid fulgt et særpræget look med baggy tøj, ude af proportioner-lange negle og det ikoniske sorte og grønne hår. Sangerinden har tidligere udtalt, at det løstsiddende tøj var et middel mod at undgå seksualisering af hendes krop. Og måske netop denne udtalelse har været gødning for reaktionerne på det øjeblikkeligt skiftende image i forbindelse med hendes optræden på forsiden af Vogue.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af BILLIE EILISH (@billieeilish)

For nyligt postede både den 19-årige sangerinde og den britiske udgave af modebladet Vogue deres forside for Juni-nummeret af magasinet. Her ses Billie Eilish på forsiden iført stramtsiddende rosa undertøj med tilhørende korset og latexhandsker, og hvor det mest kendte karaktertræk, det grønne og sorte hår, har måtte vige pladsen for blonde lokker. Og så rullede møllen ellers med overskrifter hos både nationale og internationale medier. For selvom det ikke ligefrem er første gang, at en offentligt kendt kvinde er på forsiden af et magasin iført undertøj, så skaber det i den grad overskrifter, når der er tale om et radikalt imageskift fra en tidligere, om end dyster, så også relativt uskyldig verdenskendt teenager. Men Billie Eilish er langt fra det første teenageidol, der vækker opsigt ved at skifte stil.

Disney Channels showgirl darling Hannah Montana, i folkemunde kendt som Miley Cyrus, brød i 2013 med sit image som den søde Nashville-pige, da hun optrådte til

VMA med nyt look, foamfinger, twerk og den berømte tunge i siden af mundvigen. Verden blev lagt ned af reaktioner. For hvor vovede hun at gøre det mod sin følgerskare, og hvilket signal var det ikke at sende til trofaste såvel som yngre fans? Medierne greb muligheden for at spinde overskrifter på showet, og hendes optræden blev kaldt et ”sex show” af blandt andet MTV. Men måske denne navngivning mere bunder i, at vi var vandt til at se sangerinden med et andet sceneshow, snarere end at det var en live sex-performance?

Et andet eksempel i samme kaliber er Harry Styles. Hjerteknuseren fra One Direction med det pjuskede hår, den britiske accent, ja mest af alt hans svigermors drøm-agtige vibes. Hans skift i udtryk er ikke kommet over natten, men er mere sket som en gradvist forandring. Alligevel har det trukket utrolige mængder af opmærksomhed, når han gjort sit udseende mere og mere androgynt ved at iføre sig øreringe, kjole og fjerboa. For det var jo ikke den Harry Styles, vi blev lovet, da vi forelskede os i teenage-udgaven af sangeren. Hans kønsflydende fremtræden har affødt delte reaktioner, men er blandt andet kaldt for ”underlig” af tv-personligheden Piers Morgan. Spørgsmålet er her, om Piers også ville kalde Harrys eksperimenterende stil for underlig, såfremt vi havde lært ham at kende iført kjole?

”Men med aldring følger modning, og med modning følger transformation. Så derfor undres jeg over, hvordan Billie Eilish kan kaste så mange reaktioner af sig ved at gøre noget, der føles rigtigt, og som er en autentisk del af overgangen fra barn til voksen.”

”Hvis du vil opereres, så bliv opereret. Hvis du vil have en kjole på, som nogle synes, du er for stor til at have på, så fuck det. Hvis du føler, du ser godt ud, ser du godt ud,” sådan udtaler Billie Eilish til Vogue i forbindelse med forsiden. Og det budskab må siges at være legitimerende for hendes pludselige transformation. Hun gør det, der føles rigtigt. Havde hun optrådt på forsiden af et modemagasin for et år siden, havde stilen muligvis mindet mere om et Lars Von Trier-lignende univers. Men med aldring

følger modning, og med modning følger transformation. Så derfor undres jeg over, hvordan Billie Eilish kan kaste så mange reaktioner af sig ved at gøre noget, der føles rigtigt, og som er en autentisk del af overgangen fra barn til voksen.

Mange eksempler tyder på, at vi har svært ved at acceptere og vende os til, at teenageidoler bliver voksne. For ja, de skifter også image. Men det må nu engang siges at være en naturlig del af processen ved at blive ældre, klogere og finde sit rette ståsted. Når man tænker over det, hvor mange af os har så ikke skiftet image, udtryk og hårfarve, siden vi var yngre? Da jeg var teenager, havde jeg sort (altid touperet) hår, foundation på læberne og Kawasakisko på fødderne. Og det er måske ikke et stilmæssigt valg, jeg vil tage i dag. Men det skal jeg vel ikke bøde for?

Der er ingen, der skal fortælle mig, at de ikke har gennemgået bare én, måske mere realistisk utallige, forvandlinger i løbet af den mest forvirrede, usikre og omskiftelige periode i livet; teenageårene. Så måske vi fremadrettet burde fokusere mindre på, når unge kometer overgår til en ny karakter af stjerner. For vi har jo alle været der.

What do you think?

Written by Line Samuelsen

Mit navn er Line Samuelsen, jeg er en 27-årig eksil-Københavner, der til daglig bor i Aarhus. Jeg er uddannet danser, har en bachelor i design og kommunikation, og er soon-to-be Cand.public - dvs. kandidat i Journalistik. I mit hidtidige Iiv som arbejdshest har jeg beskæftiget mig med mode - og reklamebranchen i New York og København. Men hånden på hjertet, så elsker jeg allermest at studere og suge til mig. Står det til mig er jeg evighedsstudent. Står det til mine SU-klip, er den leg snart forbi. Når andre spørger hvad mine interesser er, har jeg ærlig talt svært ved at give et endegyldigt svar. Mine passioner spænder bredt, da jeg shuffler rundt mellem mange interesser, når jeg møder noget på min vej, jeg finder spændende. Så har jeg til gengæld også en tendens til at blive besat af det jeg dykker ned i. Overordnet set kan man vel karakterisere mig som barn af popkultur og sociale medier, og det er deraf her meget af min verden går

Skriv et svar