in , ,

Er verden indrettet efter de ekstroverte?

LYT TIL HELE INDLÆGGET OVENFOR

Jeg har altid identificeret mig selv som introvert. Hende, der har det bedst i sit eget selskab. Hende, der lader op alene. Hende, der har svært ved at agere i sociale kontekster, hvor der indgår mennesker, der optager meget energi og opmærksomhed. Samtidig har jeg også altid følt, at jeg skulle ”øve mig” i at være ekstrovert. Øve mig i at fake mit mest grundlæggende personlighedstræk. Det har fordret årsagen til, at jeg nu skriver dette indlæg. For hvorfor? Hvorfor har jeg følt mig nødsaget til at forsøge at ændre på mig selv? Mit umiddelbare svar er, at det at være ekstrovert er et mere attraktivt menneskeligt karaktertræk. Og at vi har skabt en verden, der er lettere at navigere i for dem, der blomstrer ved social interaktion.

Lad os indledningsvis slå fast, hvad det vil sige at være introvert og ekstrovert. Mange forveksler ordet introvert med at være indadvendt. Men det er ikke nær så sort på hvidt, at man kan sætte lighedstegn mellem de to begreber. At være indadvendt associeres ofte med at være genert, asocial, måske endda en enspænder. Men at være introvert handler derimod om ens præferencer i sociale konstellationer. Som introvert trives man bedst i mindre grupper, man bliver hurtigt socialt mættet og lader bedst op alene. Kogt ind til benet: Som introvert kan man ikke være omkring mennesker for meget og for ofte, idet man bliver mentalt drænet af det, og kortslutter psykisk. Alenetiden er altså alfa og omega for et velbalanceret introvert sind.

Er man ekstrovert er man, som ordet givetvis indikerer, i modsatte boldgade. Sociale sammenhænge, store som små arrangementer, er, hvor de ekstroverte får lov at shine. De nyder opmærksomheden, at interagere med andre og møde nye mennesker. Deres mentale benzin er den energi, de tilføres ved at indgå i sociale arrangementer. Og i modsætning til introverte føler ekstroverte sig i højere grad ensomme i deres eget selskab.

Med banen kridtet op for henholdsvis introverte og ekstroverte, er det alligevel værd lige at udviske stregerne en smule igen. For de færreste er enten helt det ene eller helt det andet. Majoriteten har et ben i begge lejre, men ofte har de fleste også vægten solidt placeret på det ene ben, der medfører, at de i højere grad identificerer sig som den ene type fremfor den anden. Med fakta på bordet lad os nu dykke ned i, hvordan introversion (for lige at spille smart og bruge et sejt ord) fremstilles ude i verden.

En hurtig googlesøgning på ordet ”introvert” leder mig først og fremmest i retning af, at det ikke kun er mig, der har tanken om at ville ændre min introverte personlighed. For Google foreslår, ud fra lignende søgninger, om jeg mente: ”Hvordan bliver man mindre introvert?”…

Efter et par scrolls falder jeg over artikler som ”5 overraskende fordele ved at være introvert” og ”4 gode råd til dig der er introvert”. I bedste damebladsstil kan jeg altså 30 sekunder inde i søgningen finde artikler, der giver mig tips til at agere i henhold til min personlighed og lære at finde mig tilrette i mit introverte jeg. Som om det at være introvert er en diagnose, jeg skal lære at styre og vende til en fordel.

Ved den modsatte søgning, på ordet ”ekstrovert”, foreslår de relaterede søgninger i stedet vendinger som ”Kan man gå fra at være introvert til ekstrovert?” og ”Kan man blive mere ekstrovert?”. Endnu engang bliver jeg altså foreholdt lignende søgninger, der indirekte insinuerer, at det er en force at være ekstrovert. Og det vidner om, at jeg ikke er den første, der har haft tanken om en ønsket ny social individualitet.

Det var den schweiziske psykiater C.G Jung, der i 1921 første gang beskrev de forskellige personlighedstyper. Og undersøgelser viser, at mellem 30% og 50% af befolkningen er overvejende introverte. Så hvorfor føles det, som om verden er skabt til, at de ekstroverte kan blomstre, og de introverte misundeligt kan se til og forsøge at kæmpe sig ud af deres introverte skal?

I min optik har vi brug for begge personlighedstyper i verden for at skabe en velfungerede menneskelig dynamik. Men jeg er samtidig meget bevidst om, hvilke mekanismer, der ligger bag tanken om en stræben efter den mere sociale og sprudlende ageren. Desværre er der nemlig en tendens til, at det er de ekstroverte, der i højere grad høster ros, opmærksomhed og muligvis også popularitet. For det er dem, man kan høre, dem, man kan se, og deraf dem, man oftest bemærker i et fyldt lokale. De introverte foretager sig ikke nødvendigvis mindre. De er hverken dovne, bange eller mindre ”på”. Men de ekstroverte bliver forbillederne, idet de udviser selvtillid i større forsamlinger. Og deres personlighed udlever deres fulde potentiale med en masse vidner til stede til at bekræfte dem. Omvendt er der få eller ingen tilskuere i de kontekster, hvor de introverte føler sig bedst tilpas, og dermed ingen til at anerkende de anstrengelser, de lægger for dagen.

Inden denne smøre bliver for lang og indspist i henhold til mine egne tanker om det at være introvert versus ekstrovert, sætter jeg et foreløbigt punktum i historien, og spiller bolden over til dig. For jeg ønsker at folde emnet yderligere ud og blive endnu klogere på, om verden virkelig er indrettet efter, at de ekstroverte er de mest dragende og ideelle personer? Og hvis ja, hvorfor? Jeg vil derfor rigtig gerne have dine inputs til…

– Hvem synes du jeg skal tale med, for at blive klogere på emnet?

– Kender du til følelsen af, at du ville ønsket du var mere ekstrovert?

– Eller omvendt, har du haft følelsen af at ville ønske du var mere introvert?

– Er der et perspektiv jeg mangler?

Fortsættelsen følger med din hjælp!

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Line Samuelsen

Mit navn er Line Samuelsen, jeg er en 27-årig eksil-Københavner, der til daglig bor i Aarhus. Jeg er uddannet danser, har en bachelor i design og kommunikation, og er soon-to-be Cand.public - dvs. kandidat i Journalistik. I mit hidtidige Iiv som arbejdshest har jeg beskæftiget mig med mode - og reklamebranchen i New York og København. Men hånden på hjertet, så elsker jeg allermest at studere og suge til mig. Står det til mig er jeg evighedsstudent. Står det til mine SU-klip, er den leg snart forbi. Når andre spørger hvad mine interesser er, har jeg ærlig talt svært ved at give et endegyldigt svar. Mine passioner spænder bredt, da jeg shuffler rundt mellem mange interesser, når jeg møder noget på min vej, jeg finder spændende. Så har jeg til gengæld også en tendens til at blive besat af det jeg dykker ned i. Overordnet set kan man vel karakterisere mig som barn af popkultur og sociale medier, og det er deraf her meget af min verden går

Skriv et svar