Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Statsministerens nytårstale: Hun prøvede at bekende kulør, men ord alene kan ikke gøre det

I nytårstalen prøvede statsministeren at minde danskerne om, at hun også kan tale om andet end corona. Klima og ældre skal tilbage på dagsordenen, men blandt ungdomspolitikerne kræver det mere, før de tror på, at Mette Frederiksen er grøn, før hun er rød.

I skæret fra den smaragdgrønne PH-lampe sad statsministeren i sin marineblå jakke foran nationen. Hun har gjort det to gange tidligere. En tale lige før corona-virussen for alvor ramte os, og en, mens den buldrede løs.

Det gør den stadigvæk, men Mette Frederiksen kunne ikke holde endnu en corona-tale for de corona-trætte danskere. I begyndelsen og et stykke vej ind i krisen gav hendes coronahåndtering Socialdemokratiet et rygstød, som vækkede minder om en svunden tid, men som det er sket før, så varer krisesucces ikke for altid.

Derfor indeholdt nytårstalen for 2022 en masse politik, som skulle minde danskerne om, at hun også kan tale om andet end nye corona-restriktioner og vaccineplaner.

Det er ikke klimadelen, der skal genvinde den tabte troværdighed, som de slettede sms’er og minkene har taget med sig i graven. Klimadelen var – og er – en nødvendighed.

Mads Mose Vikkelsø

En obligatorisk klimadel

Der var ingen vej uden om klima. Men klimadelen var mere obligatorisk, end den var ønsket. Intet parti, der vil spille en rolle i dansk politik, kan komme udenom klima i dag. Jovist, er det da nok noget, som regeringen mener og sikkert agter at forsøge at lande aftaler på.

Klimadelen var mere et udtryk for det forsømte og et pres fra støttepartierne, end det var et udtryk for, hvad man i Statsministeriet har gået og brygget på.

Det er ikke klimadelen, der skal genvinde den tabte troværdighed, som de slettede sms’er og minkene har taget med sig i graven. Klimadelen var – og er – en nødvendighed.

Nej, det, som skal være med til at genoprejse Mette Frederiksen og hendes regering, er den nye ældrelov.

En voksende dagsorden

I nytårstalen for 2020 handlede det om de udsatte børn. Nu i 2022 skal det handle om de ældre. Arne har fået sin tur, men han har ikke et godt sted at trække sig tilbage. Nu hvor regeringen ikke længere kan dominere den politiske dagsorden ved at snakke corona, har de måtte se sig om efter det næste træk.

Og her har de skævet til Venstre og Konservative. De to partier har i løbet af efteråret 2021 bragt de ældre tilbage på den politiske dagsorden.

På Venstres landsmøde den 9. oktober 2021 stod Jakob Ellemann-Jensen og talte om at give de ældre mere frihed. Frihed til at vælge selv. Der skulle oprettes friplejehjem i alle kommuner med mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser.

Hos de konservative var man i sensommeren ude med et ældreudspil. Her ville man styrke det frie valg og give ældre bedre mulighed for selv at bestemme i hverdagen.

De ældre er en målgruppe, der kun bliver større de næste mange år og med de stigende problemer med manglende personale og møgsager i pressen, er det ikke længere en dagsorden, der kan holdes ud i strakt arm.

Historikken taler imod

Men hvad mener den politiske ungdom om ordene fra statsministeren?

Skæver vi til den politiske højrefløj, synes både formanden for Venstres Ungdom, Maria Ladegaard, og formanden Konservatives Ungdom, Magnus Von Dreiager, at der var gode toner i nytårstalen.

Begge lægger de mærke til statsministerens ord om at lave en ny ældrelov, men begge er de også skeptiske overfor, hvad det vil føre med sig,

”Jeg kender socialdemokraterne, og de kan jo bedst lide, at det er staten, der står for alle tilbuddene. De statslige tilbud er meget one-size-fits-all, og jeg tror ikke på, at fremtidens velfærdsamfund kommer til at være one-size-fits-all. Den frihed skal være lige så meget på tværs af det offentlige som det private,” siger Maria Ladegaard.

Magnus Von Dreiager henviser også til den politik, som regeringen tidligere har ført på børnepasnings- og uddannelsesområdet, hvor frihed, efter hans mening, ikke har været særlig gældende.

”Når man ser på regeringens historik, mener jeg, at man kan frygte, at det her bliver et opgør med det frie valg inden for vores ældrepleje i form af en svækkelse af de private leverandører, der er på markedet. ”

De to blå ungdomsformænd tør dermed ikke lægge for meget i statsministerens ord om mere frihed på ældreområdet, før de har set, hvad en ny ældrelov vil indebære.

Ord, der kræver handling

Bevæger vi os over på venstrefløjen i dansk ungdomspolitik, er der begejstring over, hvor meget klima fik lov til at fylde i talen. Forkvinde for SF Ungdom, Anna Kjær, ser talen som et tegn på, at regeringen er ved at løsne grebet om hockeystaven, som de efter hendes mening har klamret sig til et stykke tid.

Man er ikke mere grøn, bare fordi man taler grønt.

Jacob Robsøe, formand, Radikale Ungdom

”Jeg glæder mig til at se, om der kommer handling bag de ord, hun siger,” udtaler Anna Kjær, og i Radikale Ungdom er formand Jacob Robsøe også positiv over statsministerens udmeldinger om en CO2-afgift:

”Det er længe siden, jeg har været så glad for noget, som Mette Frederiksen har sagt.”

Begge er de dog enige om, at det kræver noget mere handling, før Mette Frederiksen har bevist, at hun er grøn, før hun er rød.

”Man er ikke mere grøn, bare fordi man taler grønt. Det er vel at mærke Socialdemokratiet, der har sat en kæp i hjulet, hver gang vi har været i nærheden af at kunne finde fælles fodslag med andre partier om netop CO2-afgift og flyafgift. Så hun er bestemt ikke mere grøn end rød,” siger Jacob Robsøe.

Alt det, der ikke blev sagt

En nytårstale er også en masse til- og fravalg. Hvad skal med, og hvad skal ikke? Meget er vigtigt, men det hele kan umuligt nævnes på 15 minutter.

Selvom de fire ungdomsformænd generelt er positivt stemt overfor dele af talen, kan de bestemt komme på noget, som de synes skulle have haft mere fokus.

Anna Kjær (SFU) savnede at høre, hvordan Mette Frederiksen stadig er børnenes statsminister.

”Jeg synes, at hun glemte at snakke om fattigdom. Der er stadig mange børn, der lever i fattigdom, og det kunne hun godt have haft mere fokus på. Særligt efter hun har slået sig op på at være børnenes statsminister.”

Fra Radikale Ungdom mener Jacob Robsøe, at statsministeren godt kunne have gemt noget plads til at snakke om klimaflygtninge.

”Vi skal sørge for at kunne håndtere de klimaflygtninge, som kommer, både i Danmark og i resten af Europa. Der skal EU være med til at samle og sikre ordentlige vilkår for de her mennesker,” lyder det fra den radikale ungdomsformand.

I blå lejr var både Maria Ladegaard (VU) og Magnus Von Dreiager (KU) enige om, at der manglede en tak til en helt bestemt målgruppe.

”Når man vælger at takke dem i den offentlige sektor, som har ydet en kæmpe indsats, kunne man også godt takke dem i den private for at have hjulpet Danmark igennem krisen,” siger Magnus Von Dreiager.

Det lykkes nok aldrig en statsminister at gøre alle tilfredse, men nu må vi se, om det lykkes Mette Frederiksen at få de erobret ældredagsordenen og blive mere grøn end rød.

What do you think?

Written by Mads Mose Vikkelsø

Journalist og vært på Fremtidens Folketing. Uddannet cand.mag. i Journalistik med en bachelor i Statskundskab fra Syddansk Universitet.
Oprindeligt fra Vestegnen, hvor han har lært at binde de hårdeste slipseknuder. Redaktionsassistent på Altinget.dk og tidligere journalist og redaktør på studiemagasinet RUST fra SDU.

Om programmet:
Fremtidens Folketing er podcasten, der lægger nytidens politiske diskussioner i hænderne på fremtidens politikere. Når debatten på Christiansborg laver hjulspin, får Fremtidens Folketing den tilbage på sporet igen med et stærkt hold af aktive ungdomspolitikere og debattører.
Lyt med for at høre fremtidens svar på nytidens spørgsmål.

Skriv et svar