Mads Mose Vikkelsø
I Fremtidens Folketing prøvede en moderat for første gang kræfter med en radikal. Det blev en kamp om, hvorvidt ungdommen selv kan tage vare på deres dannelse eller skal tvinges til det.
Pligter er for de flestes vedkommende noget, mange af os havde dengang, vi boede hjemme hos mor og far. Dengang handlede det om at tømme opvaskemaskinen eller slå græsset.
Men står det til Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti Moderaterne, skal unge mennesker have endnu en pligt. En såkaldt borgerpligt, hvor de unge skal give noget tilbage til det samfund, som giver så meget.
I den seneste udgave af podcasten Fremtidens Folketing kan man høre en af de unge moderater Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz fortælle om, hvad de unge skal forpligte sig til.
Og det er ikke så lidt, som denne borgerpligt kunne give.
I Fremtidens Folketing sagde Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz, at det handler om at samle og danne de unge på kryds og tværs af landet. En dannelse i form af en højskoleagtig værnepligt, hvor de unge blandt andet skal ud i sundhedssektoren, uddannelsessektoren og kulturlivet for at smage på, hvad det kan.
”I stedet for at mange (unge red.) rejser rundt i en masse forskellige storbyer i Europa, er det meget godt at have set noget i vores dejlige lille land. Møde hinanden på en ny måde og bryde nogle af de fordomme ned, vi har om hinanden.”
Ifølge Mindegaard-Müllertz handler det både om at give de unge en unik mulighed for at danne nye fællesskaber, hvor de samtidig hjælper til i samfundet.
Et tvunget fællesskab
Hvor meget skal man så lægge i selve ordet pligt? En hel del, hvis det står til Mindegaard- Müllertz og Moderaterne i hvert fald. Det kunne ikke komme på tale at gøre det frivilligt.
Den unge moderat henviste til, at mange unge i dag kommer tilbage fra deres værnepligt med en masse fede oplevelse og stærke fællesskaber. Tanken med borgerpligten er at brede dette ud, så man ikke kun kan få det i Forsvaret, men også andre steder så som i ældreplejen.
Det Mindegaard-Müllertz ikke kom meget ind på, var, at selvom værnepligten til dels stadig består af en pligt, er det nærmest kun frivillige, som aftjener den.
Slår man de officielle tal op i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fremgår det, at der de sidst 10 år har været en frivilligprocent på mellem 95 og 99,9 procent. Siden 2018 har den været over 99 procent.
Det er derfor minimalt, hvor meget pligt der er tilbage i værnepligten.
En af grundene til at værnepligten er blevet den succes, som den er i dag, er, at størstedelen er der frivilligt. Forsvaret har formået at lave et forløb, man vil melde sig frivilligt til, i stedet for at Forsvaret selv skal tvinge folk til det.
Tvang er ikke det nemmeste instrument at bruge, når man skal have folk til at få god oplevelse.
Radikal afvisning
Og det var netop også tvangsdelen eller pligtdelen af den politiske ide, som fik den radikale politiker Jino Victoria Doabi til at rynke på næsen.
Hun synes egentlig, at det var en god ide at give de unge mulighed for at finde ud af, hvad de vil. At lade de unge prøve kræfter med nogle områder, som måske er noget for dem.
Den radikale håndbremse blev dog trukket, da hun kunne høre på den unge moderat, at ideen var bundet op på en pligt – hvilket i de radikale ører omsættes til tvang.
”Unge i dag er langt bedre til at finde ud af, hvad de vil, og hvis Abdul vil ud og rejse, skal han gøre det. De unge ved bedre.”
Sådan lød det fra Doabi, og det lykkes ikke den unge moderat at overbevise den radikale om, at pligten kunne kalde en indre Holger Danske frem i de unge sind.
Mindegaard-Müllertz endte med at ærgre sig over, at det kun var spørgsmålet om, at det skal være en pligt eller ej, der skulle skille de to partier ad.
Hun mente, at her kom Moderaterne med en unik mulighed for at tænke politik på en ny måde. Og så var det en diskussion, om hvorvidt det skulle være tvang eller ej, som skulle tage fokus.
Politik er også kompromisernes kunst. Noget som Lars Løkke Rasmussen i særdeleshed har været en connaisseur i at mestre. Mon ikke han også kan lande en aftale om borgerpligt med de Radikale med eller uden pligt? Spørgsmålet er, hvor mange andre partier der er med på ideen.
Hvis du vil høre hele programmet, kan du finde det her.
