Magnus Moth
Hvad er der sket i mediebranchen de sidste 250 år, og hvordan bliver de næste 250 år for medierne og Fyens Stiftstidende? Magnus Moth tager et kig i historiebøgerne og i krystalkuglen.
Information har altid fundet sin vej til folket. I det meste af menneskets historie er det sket gennem verbal vidensdeling. Information blev overdraget fra generation til generation foran bålet gennem historier og fortællinger. Fremmede kom til de små samfund og fortalte om, hvad der skete i den omkringliggende verden. Det er især tilfældet i Danmark, hvor der eksisterer meget få skriftlige kilder fra middelalderen.
Det er først for 300 år siden, at informationsspredningen rigtig begynder at ændre sig. Og hvilken ændring! Det var en sand revolution, at vi mennesker lærte om det, vi ikke selv umiddelbart kunne se.
Revolutionen blev drevet af to store udviklinger.
Den første, var opfindelsen og udbredelsen af trykpressen. Den accelererede produktionen af bøger og dokumenter. Trykpressen blev opfundet i 1400-tallet, men før den virkelig fik indflydelse på informationens udbredelse, krævede det en anden stor udvikling.
Trykpressens evne til at publicere viden hurtigt, var nemlig ikke meget værd, så længe størstedelen af befolkningen ikke kunne læse.
I begyndelsen af 1700-tallet sikrede forskellige initiativer skolegang for fæstebøndernes børn. Fra 1739 blev alle børn, både drenge og piger, underlagt skolepligt. Sådan steg befolkningens læsefærdigheder, og det var ikke længere kun eliten, der kunne læse og skrive.
Udviklingen af trykpressen og befolkningens evne til at forstå, hvad der blev produceret, skabte det perfekte grundlag for de første danske avisers ankomst i den sidste halvdel af 1700-tallet. I 1749 blev Berlingske Tidende skabt, i 1767 kom Aalborg Stiftstidende og i 1772 Fyens Stiftstidende.
I en opgørelse af medietyper for 2021 vurderer han, at seks ud af ti skrevne medier stadig udkommer på tryk.
I år fejrer Fyens Stiftstidende et flot 250-års jubilæum. 250 år! Det er ret vildt. Da Fyens Stiftstidende blev skabt, var USA stadig en britisk koloni, Napoleon var tre år gammel og Danmark, som vi kender det i dag, fandtes end ikke (men det gjorde derimod kongeriget Danmark-Norge)!
Verden, medierne og Fyens Stiftstidende har udviklet sig meget over de sidste 250 år. Den allerstørste udvikling blandt disse tre er vel internettets ankomst. Ingen teknologisk udvikling har nogensinde så hurtigt forandret den måde, vi lever på, og hvordan vi forstår verden. Det skulle da lige være telegrafen, som betød at man kunne sende information øjeblikkeligt over lange afstande.
Men ligesom at trykpressen krævede tid, før den for alvor skabte forandring, tog det også mange år, før internettet cementerede sig i vores liv. Internettet blev opfundet tilbage i 1969 (eller 1983, det kommer an på, hvem du spørger). Men først i 90’erne blev den første danske hjemmeside lanceret, og vi skal helt frem i 00’erne, før befolkningen for alvor begyndte at bruge digitale aviser.
Ligesom at trykpressen og skolegang skabte en revolution af, hvordan almindelige mennesker modtog information, har internettet fuldstændig forandret vores adgang til information. I sine tidlige år udkom Fyens Stiftstidende bare en gang om ugen. I dag kan avisen – takket være internettet – rapportere om begivenheder, få minutter efter de er hændt.
Så hvad bliver næste store skridt? Hvordan bliver de næste 250 år for medierne og Fyens Stiftstidende? Vi begynder allerede at se indikationer på denne forandring nu.
På Bornholm har man fået studieværten Bridget, som er et stykke kunstig intelligens, der i rollen som studievært informerer bornholmerne om lokale nyheder.
For nyligt lancerede Mark Zuckerberg og Facebook deres vision for fremtidens internet, som skal foregå i det såkaldte “Metaverse”. Måske du på Instagram eller Facebook for nyligt lagde mærke til en lille notifikation, som fortalte om ændringen. Det er internettet version 3.0, hvor vi alle skal være til stede på internettet gennem VR-briller.
Måske bliver vi i fremtiden fortalt om de nyeste globale udviklinger af kunstig intelligens, når vi kommer hjem fra arbejde og logger ind i “The Metaverse”.
En ting er i hvert fald sikkert:, medierne og den måde, vi modtager information, kommer til at ændre sig i takt med den teknologiske udvikling. Sådan har det været de sidste 600 år.
En anden ting er dog også sikkert:, det sker ikke som en pludselig ændring. Dog kommer det næppe til at tage 370 år, som det gjorde fra trykpressens opfindelse til, at Fyens Stiftstidende blev skabt. Udviklingen i medierne følges ad med den brede befolknings mulighed for at forstå og bruge de nye teknologier.
Måske går der lige et par år, før alle har lyst til at hoppe helt ind i “The Metaverse” og høre Fyens Stiftstidendes kunstige intelligens robot fortælle om dagens vigtigste begivenheder på Fyn og i resten af verden.
