Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Magnus Moth: Er dronninger bedre end konger?

HØR MAGNUS MOTH SPEAKE SIT INDLÆG ELLER LÆS DET SELV UNDER AFSPILLEREN.

I anledning af dronning Margrethes 50 år på tronen genudgiver vi Magnus Moths indlæg fra februar 2021 om dronninger vs. konger.

I et spil kort er kongen mere værd end dronningen. Det giver vel også meget god mening? Det har oftere været kongen frem for dronningen, der styrede slagets gang. 

Men i Asien for ca. 1200 år siden blev chatrang, det der senere blev til skak, opfundet. I skak er det dronningen, der er den vigtigste brik. Ikke fordi hun ud fra en klar rangliste står placeret højere end kongen, men fordi hun er mere mobil og giver spilleren gode muligheder for at vinde spillet.  

Historien om ligestilling er lang og kompleks. Hvilke perspektiver savner du i narrativet om ligestilling? nDu har vores fulde opmærksomhed! Så skriv til os ved at klikke her! Så vil vi gå videre med det. Tak!
?
X

Måske passer den måde at se tingene på meget godt til det spil, der gennem historien har udspillet sig i diverse kongeriger og kejserdømmer rundt om i verden. Få kvinder har i tidens løb lykkedes med at bryde igennem de royale kønsbarrierer. Alligevel tæller de få dronninger og kejserinder der formåede dette, nogle af historiens mest intelligente, fascinerende og magtfulde personer.  

Margrete den første og den anden  

En af dem var vores egen Dronning Margrete I. Selvom Dronning Margrete I. var datter af Kong Valdemar Atterdag, var det slet ikke meningen, at hun skulle have været dronning. I hvert fald ikke af Danmark. Hun blev i stedet sendt til kedelige og kolde Norge, for at blive gift med den norske Kong Håkon.  

Dronning Margrete I. formåede at kæmpe sig fra den undseelige placering til at blive hersker af hele Skandinavien. Det gjorde hun gennem diplomatiske og administrative genistreger, der gjorde hende til en yderst respekteret regent. 

Under hendes lederskab blev Danmark til en af Europas største og mest magtfulde lande, (i dag ligger vi og roder på en 30. plads i areal), og vi har aldrig formået at blive større end det kongerige, hun skabte.  

Det skyldes muligvis de konger, der kom efter hende. Ingen havde samme sans for at regere. Stille og roligt gennem hundreder af år tabte de alt det, Dronning Margrete I. havde bygget op. Indtil der kun var det lille bitte land tilbage, vi kender i dag. 


Dronning Margrethe II har været Danmarks dronning i snart 50 år. Her holder hun tale til befolkningen d. 17. marts 2020. Kun en uge inde i den første corona-lockdown.

Selv de konger, vi husker som gode konger, var knap så fantastiske i virkeligheden. Kong Christian IV., som jo stod for mange af de flotte københavnske bygningsprojekter, vi stadig nyder i dag, tabte adskillige krige og skabte økonomisk tilbagegang for kongeriget. 

Vores nuværende monark, Dronning Margrethe II. har nydt snart 50 års høj popularitet hos den danske befolkning. Så er det tilfældigt, at de to eneste regerende dronninger vi har haft, var så succesfulde?  

Englands dronninger 

Hvis vi krydser Nordsøen, ser vi eksempler på at det måske ikke skulle være tilfældet. I England deler de nemlig en meget lignende historie med os. Kun en håndfuld kvinder formåede i Englands lange historie at sætte sig på den øverste magt, men de få der gjorde, tæller en række markante skikkelser.  

En af Englands mest kendte regenter er Dronning Elizabeth I. Hun overså de første Engelske forsøg på at kolonisere den nye verden. Et initiativ der flere hundrede år senere skulle ende med at give landet en plads som verden førende supermagt, og som gav os dejlige engelsktalende lande som USA, Canada og Australien. 

Et par hundrede år efter kom Dronning Victoria til magten. Hun sad på tronen i Englands storhedstid, mens nationen herskede over en stor del af verdens land og befolkning. 

Dronning Victoria formåede, med den minimale magt tronen efterhånden havde tilbage, at udbrede Englands indflydelse på det Europæiske kontinent gennem royale ægteskaber, med stor succes. 

Selvom det engelske kongehus under landets nuværende regent Dronning Elizabeth II. ikke har været fri for royale skandaler, bliver hun også beskrevet af mange som en monark, der har tilpasset sig sin moderne rolle godt og nyder en fin popularitet blandt den britiske befolkning.  

England har ligesom Danmark en uendelig lang liste af konger, men ingen af dem er så bemærkelsesværdige og interessante som deres kvindelige modstykker. Hvis altså vi ser bort fra de halvt sindssyge konger, som Henrik VIII. og Georg III. 

Resten af verdens dronninger 

Selv i Rusland kan man være med. Her deler de igen-igen en meget ens historie. Katharina II. og Elizabeth I. var heller ikke ment til at skulle blive herskere af noget land. Men de formåede begge at kuppe magten og blive regenter af Europas største land. I eftertiden fik Katharina II. endda kælenavnet “den store” for hendes militære succes og hendes forsøg på at udvikle det middelalderagtige Rusland.  

Det er ikke udelukkende i Europæisk royal historie, at vi ser denne sammenhæng mellem køn og snilde. Selv i Mellemøsten, hvor ligestilling i dag mange steder stadigvæk har langt at gå, ser vi eksempler på dette mønster. 

I det antikke Egypten formåede en prinsesse ved navn Cleopatra VII. at tilkæmpe sig magten og en plads i middelhavs storpolitik på trods af, at hendes bror var blevet lovet landets trone. Cleopatra VII. lykkedes i starten af sin regeringstid med at forhindre Roms overtagelse af Egypten og med at sikre landet mere magt og indflydelse, hvilket kan siges at være langt mere end de fleste af hendes mandlige forfædre formåede.  

Var de i virkeligheden bedre?  

Disse dronninger var selvfølgelig ikke helgener. Ofte krævede opstigningen eller forsøget på at beholde magten, at de beordrede handlinger, der i dag vil placere dem på en brutalitetsskala et sted mellem Josef Stalin og Muammar Gaddafi. 

Men i deres egen tids perspektiv, må de siges at have været succesfulde regenter af deres respektive lande. Vigtigst af alt styrede de dem ofte langt bedre end de mænd, der kom før og efter dem.  


Dronning Elizabeth II er Storbritanniens nuværende dronning. Hun er i manges øjne et af de bedste eksempler på en stærk monark, omend hendes politiske magt er meget mindre end hendes forgængere på tronen.

Indlejringen stammer fra History Season, som er Magnus Moths egen kanal.

Historien tæller også bemærkelsesværdige og kompetente mandlige herskere såsom Ghenghis Khan, Napoleon Bonaparte og Alexander Den Store. Dog giver den lange liste af dovne og egoistiske mænd, som fylder størstedelen af kongerækkerne en del minuspoint i historiens store royale kønsdyst.  

Det er svært at sige om biologiske træk skulle gøre kvinder til bedre regenter end mænd. Det er næppe tilfældet, når vi husker på at der også har været en del inkompetente dronninger samt en lang række dygtige konger.  

Det mønster, historien tegner, er at størstedelen af de få kvinder, der har formået at nå toppen af den royale magt, rent faktisk har skulle tilkæmpe sig indflydelse. I skarp kontrast til de prinser, der er vokset op med viden om, at kongeriget en dag ville være deres, uden at de behøvede at løfte en finger. 

Dronningerne som Margrete I. og Cleopatra VII. blev ikke givet magten. De måtte tage den og måtte i den sammenhæng bevise, at de var mindst lige så dygtige som deres mandlige modstykker.  

Så måske giver skakkens syn på dronningen mere mening end spillekortenes i en verden, hvor vi nu ved at kongen langt fra altid er bedre end dronningen.  

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Magnus Moth

Jeg hedder Magnus. Jeg er 20 år. Siden jeg var helt lille, har jeg altid synes, at historie var enormt interessant. Dengang var det primært historierne om de gamle egyptere og deres mumier, der fascinerede mig. Men som jeg blev ældre og begyndte at følge mere med i, hvad der foregik rundt om i verden, gik det op for mig at historien giver et vigtigt perspektiv på, hvorfor verden ser ud, som den gør. Derfor elsker jeg at skabe interesse og forståelse for vores fælles fortid. Det gør jeg især på de sociale medier, hvor jeg har platformen History Season på Instagram, Facebook og TikTok.

Skriv et svar