Magnus Moth: Glæd dig til festen efter corona – den var vild sidste gang

BILLEDE: Mary Evans/Unattributed Photograph/Ritzau Scanpix

HØR TAUMAU SPEAKE MAGNUS INDLÆG ELLER LÆS DEN SELV UNDER AFSPILLEREN.

Der er lys for enden af tunnelen. Det kan vi nu endelig sige, efter Danmark snart har været, skiftevis fuldstændig eller delvis, lukket ned i et år. Det har været et hårdt år for de fleste. Dog kan vaccinernes ankomst til Danmark, fortælle os, at dette kapitel i danmarkshistorien sandsynligvis snart kan tilskrives en slutning. 

Af den årsag kan vi godt begynde at spekulere på, hvordan vores liv vil se ud, efter alt dette er slut. Til det formål har vi en begivenhed, der foregik 100 år tilbage i tiden, og som ligner vores nuværende situationen enormt meget. “Den spanske syge” var, ligesom covid-19 en dødelig pandemi, der plagede Danmark, Europa og resten af verden.

Sygdommen begyndte sandsynligvis i skyttegravene under første verdenskrig, hvorefter soldaterne bragte den med hjem til alle verdenshjørner, efter krigens afslutning i 1918. Herfra bredte den sig, ligesom corona, hurtigt ud i de forskellige samfund. 

Dengang havde de forskellige regeringer meget svært ved at få kontrol over virussen. Selvom der var forsøg på at minimere smitten, ligesom i dag endte ca. 50 millioner mennesker på verdensplan med at dø. 

Der er dog visse ting “den spanske syge” har lært os om virusbekæmpelse. Brugen af mundbind og minimering af social kontakt blev taget i brug under “den spanske syge”. 

Da vi nu står ved det, der ligner slutningen af vores krise, er det vigtigste ikke, hvad der skete under den 100 år gamle pandemi, men hvad der skete efter. 

Den første og vigtigste lektion er måske det faktum at sygdommen sluttede. Selvom corona-nedlukningen kan føles uendelig lang, og en tilbagevenden til livet før corona kan virke ufattelig langt væk, er det vigtigt at huske på, at det her er langt fra den første epidemi i historien, faktisk har der været uendeligt mange af dem. Covid-19 er givetvis meget slem, men fælles for alle de tidligere pandemier er, at de havde en afslutning. “Den spanske syge” var også hård, men den sluttede dog. 

Efter to år med død og ødelæggelse, så det årti der kom efter “den spanske syge” meget anderledes ud. Mange sad dengang med den samme følelse, som de fleste danskere sidder med i dag. De havde en lyst til at komme ud og have det sjovt igen. Efter i lang tid, at have været adskilt fra deres venner, familie og mange af de ting der gjorde livet sjovt. Den lyst blev for 100 år siden frigivet, i det der blev kendt som “de brølende 20’ere”.

Årtiet fik sit navn på grund af den store mængde fester og glade dage, der prægede folkestemningen. Det var ikke fester som før, i stedet var der en hel ny lyst til at have det sjovt, på baggrund af den indelukkethed mange havde følt. Ligesom din første udlandsrejse, bytur eller festival nok ikke bliver som dem, du oplevede før corona. 

Man satte dengang pris på festerne på en hel ny måde. Der blev holdt vilde fester med den spritnye jazzgenre, som høj baggrundsmusik, mens nye sjove danse så dagens lys. Måske får vi også en helt ny musikgenre der passer til 2020’erne. 

Festerne og folks generelle vilje til at komme ud og have det sjovt igen førte til et stigende forbrug, der hjalp en hårdt presset økonomi tilbage på sporet. Således at hele årtiet også var karakteriseret af stor økonomisk fremgang.

Så selvom den økonomiske situation for mange også kan virke hård lige nu, er der også muligvis håb forude, når folk for alvor bliver sluppet fri igen.

Samtidig var 1920erne, på grund af den nye blomstrende økonomiske situation også præget af fantastiske teknologiske fremskridt og opdagelser. Biler, radio og film kunne pludselig blive en del af den almene borgers liv. 

Det er svært at undervurdere, hvor stor effekt det har haft på den verden, vi har i dag. Alle disse fremskridt som også talte støvsugere, brødristere og køleskabe, gjorde også de fleste menneskers liv mindre manuelt og væsentligt sjovere. 

Denne fest varede dog ikke for evigt, i slutningen af “de brølende tyvere” kom “den store depression”, og få år senere kom anden verdenskrig. En vigtig pointe er dog igen, hvad der skete efter krigens rædsler og Japan og Tysklands overgivelse. 

Her oplevede store dele af verden det, der er blevet kendt som et efterkrigs-økonomisk boom. Selv de lande som under krigen havde set deres større byer reduceret til ruiner, oplevede nu en fantastisk økonomisk vækst. Millioner af mennesker kunne se ind i en fremtid, der så væsentlig lysere ud end før krigens begyndelse. 

Så husk, at selv de værste katastrofer har en afslutning, og ofte er tiden efter dem bedre end den, der var før. Med et nyt perspektiv på livets glæder og nye spændende muligheder. Vi kan, når alt dette er slut sige, at vi klarede det og håbe, at historien igen-igen vil gentage sig selv. Forhåbentlig får vi et nyt og sjovt årti med fester og fantastiske teknologiske fremskridt, måske Roskilde Festival 2025 på Mars?