Magnus Moth
Sport er virkelig sjovt.
Sport er glæden ved, at dit hold fuldstændig uventet vinder mesterskabet. Sport er din yndlingsatlet, der slår en verdensrekord. Sport er “underdog’en”, der knockouter den ubesejrede modstander.
Sport er fællesskab, og sport er spænding.
Alt dette har sport været siden antikken.
Men sport er også noget helt andet. Sport kan være noget meget mere dystert.
Sport kan være en genial måde at skjule mørke intentioner og handlinger.
Tyskland
For at finde det mest famøse eksempel på denne mørke udnyttelse af sporten, skal vi rejse 80 år tilbage i tiden.
I 1936 var Berlin blevet valgt som olympisk værtsby, tre år efter at Adolf Hitler havde overtaget magten i landet.
Legene var godt nok blevet tildelt Tyskland, før Nazisterne havde overtaget magten. I 1936 havde Tyskland heller ikke invaderet nogle lande endnu, og holocaust var ikke begyndt.
Men på trods af dette var der slet ikke nogen i tvivl om, at nazisterne var antisemitiske. Jødeforfølgelserne var allerede sat i gang, og hvis man gik en tur i Berlin i 1936, ville man støde på mange anti-jødiske skilte.
Mange privatpersoner og organisationer protesterede også mod ideen om at give Hitler et så frit og stort internationalt propagandaorgan, som legene kunne være.
Alligevel valgte ingen lande at boykotte de olympiske lege i Berlin i 1936. Til Hitlers store fornøjelse. Ikke fordi Hitler elskede vandpolo eller højdespring, men fordi legene var en meget vigtig brik i hans politiske spil.
Bortset fra den sorte super-løber Jesse Owens fantastiske præstationer blev hele affæren anset som gigantisk succes for Hitlers propagandamaskine. Pamfletter der påpegede den ariske races overlegenhed blev flittigt delt rundt til de unge atleter og tilskuere under legene.
Samtidig var det de første olympiske lege, der blev vist på fjernsyn rundt om i verden. Dermed var Hitler og hans propagandaminister frie til at male lige det billede, de ønskede, verden skulle se.
Rusland
Brugen af sport som politisk middel til at skjule mørke handlinger, er ikke kun noget, der skete omkring anden verdenskrig. Under den kolde krig brugte Rusland og USA skiftevis sport til at bevise deres egen nations overlegenhed og til at boykotte hinanden.
Men i dag er brugen af sport som politisk middel måske endnu mere udbredt, end den nogensinde har været.
I 2014 afholdt Rusland og landets diktator Vladimir Putin de vinter olympiske lege i den russiske by Sochi ved Sortehavet. Rusland investerede milliarder på milliarder i legene, og Putin tog selv et stort engagement i forberedelsen af legene.
Ligesom ved sommer OL 76 år tidligere var der rundt om i verden offentlig debat om, hvorvidt man burde boykotte arrangementet. Putin havde allerede dengang markeret sig som en kontroversiel leder af Rusland efter hans invasion af nabolandet Georgien i 2008 og de mystiske dødsfald samt forsvindinger af oppositionspolitikere og kritiske journalister, der var begyndt at dukke op.
Men akkurat som i 1936 blevet legene afholdt, og alle lande deltog.
Samme år, som vinterlegene blev afholdt, invaderede Rusland den ukrainske halvø Krim og besatte den. Siden da har Ruslands udenrigspolitik været væsentligt mere aggressiv.
Qatar
Det er ikke kun de olympiske lege, der er fedtet ind i den her dystre tendens. Fodboldens verden er også involveret.
Det mest aktuelle eksempel er oliestaten Qatar, der har vist stor interesse for fodbold. Gennem bestikkelse har landet sikret sig værtskabet til VM i fodbold 2022.
På trods af at temperaturerne i ørkenstaten kan nå 50 grader, og at man som homoseksuel fodboldfan måske burde overveje at se kampene hjemme fra stuen, da homoseksualitet er ulovligt i emiratet.
Det lille land havde heller ikke faciliteterne til at være vært for sådan en enorm begivenhed. Derfor måtte tusindvis af asiatiske gæstearbejdere hentes til Qatar for at bygge hoteller og stadions til turneringen. Disse gæstearbejdere har måtte arbejde under forfærdelige arbejdsforhold, der indtil videre har kostet omkring 6000 arbejdere livet.
Men hvorfor vil Qatar bestikke sig og bruge milliarder på nye stadioner til sådan en begivenhed?
Af samme grund som Vladimir Putin ville have de vinterolympiske lege til Rusland i 2014, og som Adolf Hitler ville have de olympiske lege til Berlin i 1936.
Sport retter hele verdens øjne mod dem et kort øjeblik og giver dem frit leje til at skabe lige den forskruede fortælling, som der ønskes.
For at bruge glæden ved sport til at skjule deres knap så smukke handlinger.
Fremtiden
Men er det ikke umuligt at ændre? Vil der ikke altid være lyssky mænd der kan og vil misbruge sporten?
Måske, men for nyligt tændtes et lille lys i England. Her lykkedes det fodboldfansene at kæmpe imod og besejre en række amerikanske milliarder, russiske oligarker og mellemøstlige oliemilliardærer forsøg på at kapre fodboldsporten.
Rigmændene forsøgte at skabe en rigmandsliga hvor de klubber, som de ejer altid ville være sikret en plads, stik imod basale sportsprincipper om, at man tilkæmper sig den plads, man får.
Gennem massive protester fik de vrede fans lukket ligaen ned og fik dermed trukket fodbolden et stykke tilbage til det, den skal være. Et sted for fællesskab og spænding.
De har vist, at det er muligt at kæmpe imod denne misbrug af sport.
