Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in , ,

Uden samtykke på Twitch: Influencere livestreamer deres datingchat med uvidende kvinder. Men først bodyshamer de dem lige.

Først finder de en datingprofil og kritiserer kvindens udseende. Så indleder de en datingchat med hende, som de streamer live på Twitch. Jeg havde godt hørt om fænomenet, men blev alligevel chokeret, da en af mine gæster i Det Sociale Dilemma tog emnet op i studiet. 

I studiet havde vi da også svært ved at finde dilemmaet. Det er bare noget helt forbandet svineri. Men hvad gør man egentlig ved det? Hvordan kan vi som brugere handle, når vi støder på den slags. 

Mine gæster den dag var inviteret i anledning af Gamingugen 2021, og det meste af podcasten handlede om gaming. Men da Twitch er kendt som en streamingplatform særligt for gamere, var det naturligt også at tale om de digitale miljøer, som omkranser gamingsamfundet. 

Flere hundrede kunne se med, når den intetanende kvinde først bliver kritiseret og udstillet som klam og grim for dernæst at blive lokket med på en fake datingchat.  

Det var Jesper Fries Pedersen, sportspsykologisk konsulent indenfor e-sport, som tog dilemmaet med fra en af sine bekendte, Nanna.

Han fortalte, at det ikke bare er småstreamere, som står bag de krænkende streaminger. Flere hundrede kunne se med, når den intetanende kvinde først bliver kritiseret og udstillet som klam og grim for dernæst at blive lokket med på en fake datingchat.  

Chatten er en sexistisk scam, hvor streameren/krænkeren uden hendes samtykke streamer, hvordan han prøver at lokke hende med på en date og få hende til for eksempel at oplyse hendes fulde navn og kontaktoplysninger for det publikum, hun ikke aner, ser med. 

Måske sidder du stadig og tænker: Hvor er dilemmaet? De streamere skal da bare isoleres et øde sted uden internetforbindelse. Men spørgsmålet er, hvad man kan gøre – og hvordan man kan handle – hvis man støder på fænomenet?

Det vil sige, at de får kigge-adgang ikke bare til kødmarkedet på Tinder, men også til deres idolers sexistiske måde at bruge mediet på. Hvilket kvindesyn er det lige, de vokser op med? 

Jesper havde selv et bud. Som sportspsykologisk konsulent er han naturligt optaget af unge gameres fysiske og mentale helbred.

Med til et sundt mentalt helbred hører vel, at der ikke optræder krænkende og sexistisk adfærd i miljøer som Twitch. Det er jo en kæmpe arena for læring og vidensdeling i gaming. Som han ræsonnerede: Børn ned til 8-9 år bruger jo Twitch. Det vil sige, at de får kigge-adgang ikke bare til kødmarkedet på Tinder, men også til deres idolers sexistiske måde at bruge mediet på. Hvilket kvindesyn er det lige, de vokser op med? 

Forslaget lød: Lav en skærmoptagelse af det, du oplever, og send det til streameren og hans sponsor og spørg, om de synes, det er ok. Hvis ikke det får en effekt, kan man gå videre med dokumentationen til andre instanser. 

Selvom jeg ved, hvor meget godt der foregår på Twitch, mener jeg ikke, vi kan lukke øjnene med henvisning til, at der nok bare er tale om en subkultur, som går over.

Derfor tager jeg dilemmaet op i næste udgave af Det Sociale Dilemma, hvor Maria Helander, socialrådgiverstuderende og deltager i Øen 2 på TV2, er i studiet. 

Hvordan tænker du, at man som bruger skal reagere på sexistisk og krænkende adfærd på platforme som Twitch. Skriv i kommentarsporet herunder.

Mit kald lyder: Hvad skal vi gøre som brugere, når vi møder grænseoverskridende adfærd på Twitch og andre platforme? 

LYT TIL DET SOCIALE DILEMMA HER

What do you think?

Written by Mia Ben-Ami

Mia er journalist, kulturformidler, moderator og foredragsholder.
Hun er også kvinden bag podcasten Digital Dannelse i Øjenhøjde.
Siden 2005 har hun været aktiv på de sociale medier, og har de seneste år holdt foredrag om børn og unges onlineadfærd og lavet youtubekampagner for blandt andet Forsknings- og uddannelsesministeriet og Københavns Universitet.
Mia har siden 1996 brugt sine somre på festivaler og har arbejdet med udvikling af både Heartland og Roskilde Festival.
Mia bor i Svendborg med sin søn på 9 år.

Skriv et svar