Mia Ben-Ami vender dilemmaer fra brugernes onlineliv. I denne episode med gæsterne Rebecca Retz Svejborg Laudrup, som er SoMe-manager, Lulab Official, forfatter og ambassadør for Mødrehjælpens “En God Start”-kampagne. Og Julie Bundgaard, som er radiovært, indehaver af og direktør i MorLillen Rocks, idé- og konceptudvikler, speaker og radiocoach.
Lyt med, når Mia vender dagens sociale dilemma, sæson 2, episode 4
“Hej, jeg er en pige på 15 år og bruger egentlig ikke Facebook ret meget. Det gør min far til gengæld, og han har rigtig mange venner i hele byen, som er venner med ham på Facebook. Faktisk kan man godt sige, at han er sådan en slags lokal kendis. Jeg bruger selv Insta og har en lukket profil der, men indimellem får jeg følger-anmodninger, fordi jeg er min fars datter. Jeg kan godt nogle gange få det sådan, at jeg ville ønske, at jeg kunne være mere anonym, så folk ikke vidste så meget om mig og min familie pga. min fars opslag. Men jeg ved også, det er en del af hans arbejde, så hvad kan jeg gøre?”
Det kan godt blive lidt en hæmsko, for man holder hele tiden folk ud i strakt arm
– Julie Bundgaard, om at være barn af en kendt far
Lyt med neden for, når gæsterne sammen med Mia vender dilemmaet og taler om, hvilken effekt det havde på Rebecca og Julie at have fædre, der også var kendte i offentligheden. Rebecca er nemlig datter af den kendte fodboldspiller Michael Laudrup og Julie af journalisten Erling Bundgaard.
Lyt til flere episoder af “Det Sociale Dilemma” her
Om “Det sociale dilemma”
At begå fejl på de sociale medier er ikke nødvendigvis noget, man taler åbent med andre om. Man får måske heller ikke sagt fra overfor familie eller venner, der har en problematisk adfærd på nettet. Det vil jeg med denne podcast ændre på.
Med lytternes dilemmaer, opdagelser og historier vil jeg, sammen med et skiftende panel af netkyndige, debattere lytternes input, tage aktuelle sager op og trække tråde tilbage fra de sociale mediers spæde begyndelse frem til i dag.
– Vært: Mia Ben Ami