Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Nytårsforsæt og tanker om året, der gik, og året, der kommer

2021 … Det skulle jo blive så meget bedre end 2020. Et år, hvor corona skulle slippe sit tag om menneskelig frihed, samhørighed og nærhed. Blev det sådan? Jeg siger tjoh ..

Et tilbageblik på 2021 kan for mig godt føles lidt som en buffet, der så vældig indbydende ud til at starte med. Især når man var så frygtelig sulten efter nye tider efter et udsultende år 2020. Men helt ærligt. Som det så ofte er med buffeter (undtaget buffeten på Mother i Kødbyen), så smager de aldrig af så skidemeget. 

Sådan synes jeg også, det var med år 2021.

For mig har netop dette år alligevel været et år med blandede følelser. Altså, I ved, de der følelser, der går helt op og helt ned. Det har været året med en stress-sygemelding for mit vedkommende, et år, hvor mange af mine veninder er blevet gravide med første eller andet barn, imens min betagethed af min tykke kat Tippi har været støt voksende. Det var i år, at jeg fandt ud af, at jeg er fodboldfan, når det handler om herrelandsholdet, (især når der synges fællessange og serveres øl). Det er et år, hvor jeg har stillet spørgsmålstegn ved min bliven i Tversted, hvor jeg har betvivlet mit forhold, hvor jeg har følt, at mit nervesystem var flosset som efter en tur i en makulator, men også året med mere ro i mit nervesystem, end jeg har følt de sidste 3. Et år med første koncert i lang tid iblandt 3000 syngende gæster (det var SÅ fedt!!). Det er i år, jeg har hadet mit job som dyrlæge absolut mest, men også det år, hvor jeg genfandt kærligheden til det. Et år, hvor jeg gik fra at være selvstændig dyrlæge til at være ansat. Det er et år, hvor jeg har følt mig elsket. Et år, jeg har følt mig svigtet. Et år, hvor jeg har følt nærheden, men også ensomheden som aldrig før. 

2021 har indeholdt lidt af det hele: forvirring, kærlighed, vrede, ængstelse, fortvivlelse, men også glæde. Så mange følelser, at man kan blive helt forpustet. 

Jeg tænker ikke, at jeg er helt alene om alle disse tvetydige følelser. Måske er det samme følelser hvert år, og jeg bare har glemt, hvordan det var tidligere. Måske er det ens for de fleste? Jeg siger ikke, at vi alle kan nå at indeholde alle følelserne, og jeg må da også sige, at jeg ser mig selv som lidt af en Ferrari i forhold til at nå hele følelses-spektret rundt. 

Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg synes, det er hamrende svært at blive en afbalanceret voksen. Altså sådan ægte voksen. Og ægte afbalanceret. Med boliglån, bil, forsikring, stabilt parforhold, børn, 37 timers arbejde og selvrealiseringstid.

Jeg vil på en måde gerne passe ned i boksen, være sådan et par, der altid laver varm aftensmad, har rolige morgenstunder med varm kaffe, husker at tjekke e-boks og afbetaler på mit lån og husker mine veninders (og deres afkoms) fødselsdage… og samtidig ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal gøre. Jeg forestiller mig, at alle andre har så super meget styr på deres, og det kan give mig en følelse af at være et utilstrækkeligt menneske. Hvis ikke et utilstrækkeligt menneske, så en utilstrækkelig voksen. 

Jeg har tidligere skrevet om både stress-sygemeldingen samt mine tanker om, når veninderne får børn. Så den sang skal I ikke plages med igen.

LÆS: Er stress en folkesygdom eller en samfundstendens?

LÆS: En kvartvejskrise – Når livet bliver kedeligere og de andre får børn

I stedet vil jeg, som den helt traditionelle dansker jeg er, lave mig nogle nytårsforsætter. For det nye år skal, må og kan kun blive bedre, og jeg er ved denne overgang til et nyt år jubeloptimist sammen med 99 % af den danske befolkning.

 

Og ja! Jeg vil selvfølgelig også blive sundere og tabe det antal ukendte kilo, jeg har taget på henover julen (eller skal jeg snarere sige igennem hele min gensening af Game of Thrones? (MAN! hvor jeg har ligget meget på sofaen, og MAN! hvor jeg har kørt meget indenbords imens)). Men det er selvfølgelig ikke den slags forsæt, jeg vil lave. Slankekure er so last year, og jeg vil i stedet komme med mine 10 bud på, hvordan jeg vil hoppe ind i 2022. 

  1. Jeg vil bruge min mobil mindre og mere bevidst. Hvis man kan lave mindful eating, kan man vel også have mindful telefontid. Mine regler (for jep, her kører vi benhårdt på med regler) bliver følgende: Ingen telefon de første 30 minutter af dagen. Jeg vil lige starte med at koncentrere mig om mig selv, før jeg koncentrerer mig om min omverden. Derudover ingen telefon ved bordet og igen ingen telefon ml 21-23 om aftenen. Aftentid er forberedelse til at sove, og i sidste ende tænker jeg virkeligt ikke at mobiltid er effektiv sovemedicin. Slutteligt vil jeg give mig selv lov til én time om dagen at slubre helt ned i den og scrolle alt, hvad min scrolle-pegefinger kan, på både reality-stjerners instagramprofiler, på dårlige sensationsliderlige nyheder og på kedelige facebookopslag fra folk, jeg knap nok kender. I sidste ende vil jeg simpelthen have min skærmtid ned, og jeg vil forsøge at være bevidst om ikke at skulle have den telefon med mig, selv når jeg bare skal ud at tisse. 
  2. Jeg vil – hvis c-virus tillader – gå til flere koncerter. Og drikke flere øl. Af danske bands, jeg håber at få lov at se i det nye år, kan nævnes The Minds of 99, Jung, Alberte Winding, Tina Dickow, Annika Aakjær, Mø, og Drew Sycamore… (nå ja, og så er der en lille og yderst hemmelig del af mig, der måske også gerne vil være rigtig fuld og glad til en Rasmus Seebach-koncert og i øvrigt kunne alle sangene til næsten perfektion). 
  3. Jeg vil lære at lave surdejsboller. I ved sådan nogle rigtige nogle med lufthuller og sprød skorpe. I know, jeg er cirka to år bagefter, men ikke desto mindre så bliver mine surdejsboller både flade, seje og så absolut uden flotte huller og svære at sælge i hjemmet. 
  4. Jeg vil forsøge at stoppe med at forsøge at regne fremtiden ud. Jeg kan alligevel ikke gennemskue den. Jeg vil, så vidt det er muligt, forsøge at fokusere på hver time og gøre den god og meningsgivende. Også selvom vejret er gråt. Og det regner. Og jeg har fået lort i hovedet fra en hest. Og min kæreste er en lort. Og jeg ikke har mere kaffe i min kaffekop. Lige der vil jeg kigge op og køre ind på nærmeste tankstation og købe en cremet cafe latte… måske endda med sirup i… og en træstamme. Og jeg vil kigge op og tænke, at det da i bund og grund er helt ok det hele. Også selvom ekspedienten så mærkeligt på mig (og det lort, jeg er smurt ind i), og også selvom jeg forsinker ønsket om at smide de der julekilo. For lige præcis i den time er alting godt igen, og hvis det kræver en træstamme i timen, så må det altså blive sådan. 
  5. Jeg vil ud at rejse. Vi har ikke været udenfor Danmarks grænser i snart to år. Ok, det passer ikke. Vi kørte igennem Sverige for at komme til Bornholm sidste år, men det er så også det. I år vil jeg prøve at kigge op og ud. Vores første tur går til Hamborg i januar, og det er selvfølgelig mindre eksotisk end Bali, men ikke desto mindre, tænker jeg, at lidt også har ret. Og det bliver altså startskuddet på ikke at lade os diktere af c-virus mere…. For helt ærligt. Den virus ser altså ud til at være kommet for at blive. 
  6. Jeg vil til at læse/lytte til flere bøger. Jeg drømmer om at starte en bogklub, hvor man læser en bog om måneden og diskuterer den med hinanden. Så længe bogklubben ikke vil læse krimier. Dem gider jeg simpelthen ikke. 
  7. Jeg vil huske at spise mine vitaminpiller. Også dem med fiskeolie, der står i køleskabet. 
  8. Jeg vil turde drømme lidt stort. Jeg drømmer om at skrive en bog. Jeg ved også, hvilken bog jeg gerne vil skrive. Den er sådan set klar inde i mit hoved. Der skal bare skrives, tegnes og fotograferes. Hvis eneste hæmsko er mig selv og min egen selvkritik, så hopper jeg i 2022 lige over det hegn, og så skal den bog igang. 
  9. Jeg vil være bedre til at ringe til mine venner og veninder. Og til at tage telefonen. Og til at besøge mine bedsteforældre. 
  10. Jeg vil stå op hver morgen og huske mig selv på, at jeg selv bestemmer udfaldet af dagen. Hvis jeg er i dårligt humør, må jeg hoppe fluks i Vesterhavet. Alle burde i øvrigt have et Vesterhav i sin baghave. Der er ikke noget som det til at skylle dårlige energier og humør væk. 

Jeg ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår med træstammer i stride strømme, flere badeture, rejser, koncerter og evigt fyldte kopper med varm kaffe. 

Velkommen til 2022! 

/Nanna 

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Nanna Nørholm

Mit navn er Nanna. Jeg er en 30 årig nordjyde som efter en del år i København har vendt snuden hjem mod Nordjylland. Nu bor jeg i en lille by der hedder Tversted sammen med min kæreste Frederik. Til dagligt arbejder jeg som hestedyrlæge og ved siden af dette har jeg Instagramprofilen @udkansk med Frederik. Her beretter vi om livet i Nordjylland, deler have- og naturtips og hvad der ellers lige falder os ind.
Her hos mig er planen ikke lagt på forhånd, så jeg kommer til at skrive om det der lige rør sig i mig eller omkring mig. Selvfølgelig med et særligt og i min optik lidt for sjældent perspektiv.... nemlig en lille stemme fra Vendsyssel hvor min verden nu engang går fra <3

2 Kommentarer

Skriv en kommentar
  1. Kære Nanna,

    Hvor er det en “spot-on” artikel på hvad jeg selv tænker og gennemgår!
    Dejlig læsning.

    Savner dig som dyrlæge her på Bornholm, og ønsker dig alt det bedste 💜

    Kh Ditte

Skriv et svar