Nanna Nørholm
Jeg fortsætter lidt med at forsøge at besvare mine egne spørgsmål fra et af mine første indlæg. Hvis du ikke allerede har læst dem, vil jeg opfordre dig til at klikke ind på mit navn og se mine tidligere artikler.
Nå, nu til spørgsmål 3… Udkantsdanmark. Hvad er det for en nød?
En hurtig google-søgning viste mig at udtrykket ”Udkantsdanmark” har sin oprindelse i 1992. Altså et nyere ord. Jeg kom derudover via min søgning hurtigt i retningen af en vis professor Gunnar Lind Haase Svendsen, der kunne fortælle at ordet ”Udkantsdanmark” faktisk ikke har været rigtig brugt før år 2010. Indtil da betegnede man mest områder som fx Nord- og Vestjylland, som ”landområderne” og i værste tilfælde ”yderområderne”… Ord jeg bedre kan lide, idet jeg synes ordlyden er både mere beskrivende og kun noget mindre negativ.
Hvor ligger så dette ”Udkantsdanmark”?
Definitionen lader sig lidt udeblive. Der findes kort sagt ikke en definition af hvor grænserne går i Udkantsdanmark, men sådan lidt groft er det vel sådan cirka alt der ikke ligger omkring Aarhus, Odense og København. Med andre ord: Det meste af landet.
Vi kan se på kurver og statistikker at det i mange af disse kommuner går jævnt dårligt. De har svært ved at få folk til at flytte til, og nettotilflytningen går enten i nul eller endnu værre: der snakkes slet ikke om en nettotilflytning men om en nettofraflytning.
Hvordan er det gået således til?
Jeg er med på hele humlen omkring at nogle arbejdspladser kun findes i de større byer. At vi uddanner os i de større byer, fordi det er der universiteterne ligger. Det er måske også i de større byer at vi møder kærligheden fra Espergærde, og lige pludseligt bliver det bare rigtig svært at trække teltpælene op og flytte tilbage til fx Lemvig i Vestjylland.
Jeg har også i nogle af mine tidligere indlæg været inde på hvorfor JEG havde svært ved at vende tilbage. Hvordan jeg følte at det var et step tilbage på mit personlige CV, og hvordan jeg var bange for at blive den Nanna jeg var rejst fra. Læs her.
Men, men, men…. jeg tror simpelthen ikke på at det er hele forklaringen. Der er mere i det. Der er en grund til at Bornholm lige pludseligt begynder at have positiv befolkningsvækst og at folk flytter til Klitmøller som aldrig før.
Ordet har magt
At mennesket forsøger at beskrive genstande med ord, kan næppe komme som nogen overraskelse for nogen. Ordenes betydning kan ændre sig, og ligeså kan den genstand som ordet beskriver. Et eksempel kan for eksempel være ”en tyk kvinde”. Betydningen af ordet ”en tyk kvinde” kan for nogle være ladet meget negativt og være ensbetydende med at være grim eller forkert. Betydningen kan hos en anden – fx i visse kulturer og lande – være ensbetydende med velmagt, frodighed og skønhed. På samme måde kan genstanden, en tyk kvinde, også ændre sig. Hvad vi mener er en tyk kvinde i dag, er muligvis ikke det samme som vi syntes for 150 år siden.
Det føles lidt som et sidespor jeg er kommet ud på, så nu må vi hellere komme tilbage. Det jeg prøver at sige, er at der er to problemer med ordet ”Udkantsdanmark”:
- I manges ører er betydningen af ordet negativt ladet.
- Begrebet er hamrende upræcist for den genstand det beskriver – for hvad er Udkantsdanmark helt præcist, udover et begreb skabt af urbaniserede medier, der beskriver næsten hele Danmark udover det der lige er rundt om de større byer?
Jeg ser det som et KÆMPE problem at vi har ladet journalister inde i Københavns lune hule, beskrive store dele af Danmark som Udkantsdanmark. Jeg finder det højest problematisk at vi via film, reality, sociale medier mv. holder fast i at man for eksempel i Randers kun drikker Mokaii, at man i Vestjylland ikke tror på skat og at man i Sønderjylland kun spiser slik og cola fra Tyskland. Jeg husker blandt andet at jeg så TV2’s krimiserie ”DNA” for et par år siden, og var fuldstændig paf over hvordan de fremstillede Nordjylland, som noget hvor der næsten lige så godt kunne have redet en sherif rundt på en hest.
Det er fortællingerne der i sidste ende skaber byerne. Det er jeg faktisk ret overbevist om. En gentagen negativ fortælling om Udkantsdanmark og de problemer der nu en gang måtte være der, kan næsten betegnes som en stigmatisering – og altså en urban diskriminering af store dele af landområderne. Ved en stigmatisering kan der opstå en negativ cirkel, hvor den negative omtale avler mere negativ omtale, hvilket gør at de der så bor i Udkantsdanmark måske heller ikke føler sig heldige med at bo der, hvorfor færre flytter dertil osv osv osv.
Det handler om HVEM der omtaler og HVORDAN de omtaler.
Heldigvis er ord kun ord. Ord har den betydning vi tillægger dem. Af samme årsag valgte vi at kalde vores instagramprofil ”Udkansk”. Fordi det at være i Udkantsdanmark ikke nødvendigvis behøver at være ufedt. Hvad vi vælger at tillægge et ord, afhænger af hvordan vi selv omtaler det (og dermed hvilken værdi vi tillægger det) og hvordan medierne gør. Derfor mener jeg at det er vigtigt at vi netop via medier, hvor det let bliver urbane journalister der skriver (og dermed også dikterer ordlyden af et givent ord) at også andre får lov at bruge sin stemme. Det er netop derfor jeg føler mig glad og stolt over at være netop den non-urbane stemme herinde. Den stemme der gerne vil fortælle mere om mit liv her i Nordjylland, men som også ville elske at høre fra andre rundt omkring i det danske land, som af den ene eller anden grund har valgt at bosætte sig i skønne Udkantsdanmark.
Jeg håber og drømmer om, at vi en dag når vi hører ordet Udkantsdanmark, tænker på åbne vidder, fantastisk natur, lokalsamfund hvor man kender og passer på hinanden, hjertevarme og boblende kreativitet. Den dag er mission @udkansk løst.
