Vær med til at opbygge næste generations sociale nyhedsmedie
17. januar 2021 lancerede vi Kiosk som en platform til mediebrugere, der efterspørger personlig nyhedsformidling i et digitalt miljø, som de kan interagere med. Helt kort kalder vi os et socialt nyhedsmedie. Vores indhold bliver skabt i dialog med brugerne af indtil videre 13 forskellige værter og hver uge kommer der flere til.
Vores rejse er først lige begyndt. Uge for uge kæmper vi os gennem det frådende hav af online medietilbud. Dag for dag samler vi mennesker op, som vil med. Værter, brugere, partnere og nu også en praktikant, som synes brugerinddragelse, engagementsarbejde, journalistik og sociale medier er spændende.
Indholdet på Kiosk bliver produceret af vores værter. Dem kommer du som praktikant også til at arbejde sammen med. Amanda her er den senest ankomne i klyngen.
Hvis det er dig som er den praktikant vi søger, læser du medievidenskab eller en lignede uddannelse. Du er ferm til digitale redskaber og gerne storforbruger af både nyheder og sociale medier. Du er indstillet på at tage fra i maskinrummet, når skibet skal sejle. Men giver også gerne din mening til kende, når kursen skal sættes og nye veje til målet drøftes med kikkerten for øjet.
Som praktikant hos Kiosk kommer du til at prøve kræfter med redigering og udgivelse af medieindhold på vores platform, herunder lydredigering og styling af indlæg. Du bliver også inddraget i opgaven med at få indholdet til at leve på de sociale medier og ved vores digitale live begivenheder.
Send os et par skrevne ord om dig selv og suppler meget gerne med en lyd- eller videofil, hvor du fortæller hvorfor du gerne vil være praktikant hos os. Så ringer vi dig op og tager en samtale eller holder et online møde.
Redaktionen ligger i Odense på Østre Stationsvej 33. Vi bor i den gamle stationsbygning, så det kan næste ikke blive mere centralt i byen. Men vi dækker hele Danmark. Vi yder en symbolsk betaling for din indsats.
Se hvem du kommer til at arbejde sammen med her …
Ansøg om praktikpladsen hos direktør Aslak Gottlieb, som også kan give yderligere oplysninger om praktikpladsen: aslak@kiosk.social