Sebastian Kirkgaard Nielsen
Helt personligt vil jeg som vælger hellere give min stemme til en person, jeg ved, repræsenterer min sag og min kreds, så godt vedkommende kan og ud fra vedkommendes egen overbevisning end at smide stemmer efter personer, der potentielt bindes af deres partis ståsteder. Men hvordan er vores demokrati endt med at blive bundet så kraftigt op på partier?
Nu er der gået nogen tid, siden vi afholdt kommunal- og regionsvalg i vores kære danske demokrati. Et valg, der bød på store nederlag til flere partier og store sejre til andre. Flere af de store byers socialdemokratiske borgmestre har fået mere end halveret deres personlige stemmetal, mens Mette Frederiksen taler om, at Socialdemokratiets kommunale valgtæsk kun har begrænsede rødder i partiets nationale problemer. Imens går Konservative sejrrigt frem, og DF svinder eksponentielt og brutalt ind til ingenting. Generelt har nyhedsdækningen været meget fokuseret på de forskellige partiers gøren og laden, hvem fik hvad, hvem gik frem osv.
Grundlæggende mener jeg, at vores demokrati ville fungere bedre, hvis vi stilede efter et demokrati, hvor så mange som mulige villige danskere på et eller tidspunkt sad i Folketinget i én periode.
Efter al den snak om partier begynder man at spekulere over, hvordan vores demokrati endte med at blive bundet så kraftigt op på netop partierne? Er det bedste demokrati et demokrati, hvor den siddende regerings beslutninger om for eksempel mink direkte påvirker, hvem der bliver borgmester i Hjørring? Ligegyldigt hvad kan man ikke sidde overhørig, at partierne spiller en abnorm stor rolle i vores demokrati. Når folk på gaden kan sige nej til gratis kaffe, blot fordi det serveres af en socialdemokrat, er det et tegn på, at der i hvert fald er et eller galt. Jeg mener helt klart, at partierne har taget overhånd, og at de bidrager til blandt andet politikerlede.
Athen og politisk frihed
Lad os tage tilbage til demokratiets fødested, Athen. Et demokrati, der i forhold til lighed mellem køn mv. var temmelig mangelfuldt, men dog stadig var det oprindelige demokrati. I det oldgræske var der ét centralt ideal, der kaldtes “Eleutheria” (frihed). Eleutheria havde to aspekter, hvor jeg vil lægge fokus på det ene, nemlig den politiske frihed. Den politiske frihed defineres som “alle borgeres ret til på skift at deltage i statens styrelse”. Desuden eksisterede politiske partier slet ikke. Man skal selvfølgelig have in mente, at Athen var et bystyre, mens Danmark har tæt på 6 millioner indbyggere. Men tanken er stadig god.
Vores demokrati ville efter min mening fungere bedre, hvis vi stilede efter et demokrati, hvor så mange som mulige villige danskere på et eller tidspunkt sad i Folketinget i én periode.
Grundlæggende ville en større udskiftning i Folketinget med medlemmer, der havde mindre tilknytning til et parti og mere til deres kreds, kunne sikre, at vores Folketingsmandater havde en tættere tilknytning til de vælgere, der vælger dem. Det ville helt sikkert også kunne mindske antallet af de såkaldte “levebrødspolitikere”. Det er ikke, fordi jeg helt vil afskaffe levebrødspolitikere, og heller ej, fordi de gamle grækere ikke havde noget a la det. De havde blot færre. For eksempel kunne store talere som Demosthenes dominere folkeforsamlingen i en længere periode og nærmest leve af politik. Som regel havde grækerne omkring 1000 borgere, der var aktive folketalere, og blandt dem var der cirka en snes, der var tæt på at være professionelle politikere. Det svarer til 2 % af de rigtigt aktive demokrater. På stående fod har 87 af de 179 danske folketingsmedlemmer siddet i over 10 år – det svarer til 48,6 % af Folketingets medlemmer. Det er en voldsom forskel.
Partiernes problematikker
Vores demokrati ville efter min mening fungere bedre, hvis vi stilede efter et demokrati, hvor så mange som mulige villige danskere på et eller tidspunkt sad i Folketinget i én periode. Vi burde sigte efter den græske model, hvor man sad for sig selv, og der så muligvis var nogle få medlemmer, der havde siddet i længere perioder, men ikke nødvendigvis. Jeg tror helt klart, at den store betydning, politiske partier har fået, er farlig og bidrager til mere splittelse, end hvad godt er.
Man burde som udgangspunkt vælges af sin kreds for sig selv og sine holdninger. Hvis man synes, det her lyder vildt eller kontroversielt, er det nok godt nu at nævne, at jeg faktisk bare ønsker det demokrati, Danmark, ifølge Grundloven og dens oprindelig baggrund, burde have. Det forholder sig nemlig sådan, at Grundloven ikke én gang nævner partier, og at de første partier ikke engang rigtig opstod før 1870. Det var faktisk således, at Folke- eller Landstingets formand i perioden op til partiernes indtog greb ind, hvis et medlem på nogen måde refererede til et tilhørsfold til enten et parti eller en gruppe af medlemmer.
Groft sagt lever vi altså i 162 år gammelt demokrati, der kun formåede at holde sig, som det var bestemt til, i 20 år.
Helt personligt vil jeg som vælger også hellere give min stemme til en person, jeg ved repræsenterer min sag og min kreds, så godt vedkommende kan og ud fra vedkommendes egen overbevisning, end jeg vil smide stemmer efter personer, der potentielt bindes af deres partis ståsteder og på den måde ikke kan få lov at bruge deres eget mandat. Et par af mange glimrende eksempler er blandt andet, da SF’eren Özlem Cekic i 2012 fik frataget alle ordførerskaber for at erklære, hun ikke ville stemme for den daværende regerings skatteaftale med Venstre og De Konservative, eller da venstremanden Kristian Jensen i 2020 mistede samtlige udvalgsposter og ordførerskaber, fordi han foreslog, at Venstre burde lave en større økonomisk reformpakke med regeringen, De Radikale og De Konservative.
Özlem Cekic sagde efterfølgende til Berlingske Tidende:
Jeg er ikke gået ind i politik for at få fine titler eller for at sidde i fine udvalg. Jeg er gået ind i politik for at skabe resultater for nogle mennesker, som jeg brænder rigtig meget for, og det vil jeg blive ved med.
Özlem Cekic
Cekic havde netop den tilgang til politik, som hele vores folkestyre burde bygge på. Det kan ikke passe, at man i et demokrati, hvor alle medlemmer af Folketinget burde vælges kun for sig selv og sine holdninger, ikke engang kan tale imod en bestemt linje fra et parti, der i realiteten ikke burde eksistere uden at miste alle sine poster, blot fordi man ikke lige følger føromtalte linje.
Politisk nærhed og folkelig repræsentation
Men hvad kunne vi så få, hvis vi genreformerede vores politiske system? Jeg er af den klare overbevisning, at vi ved fratagelsen af partiernes magt eller den deciderede afskaffelse af deres eksistens ville få et demokrati med større folkelig repræsentation. Desuden er jeg sikker på, at vi ville få langt større nærhed til vores folkevalgte, hvis de var valgt som sig selv og ikke som venstrefolk, socialdemokrater, konservative osv. I grundlovens paragraf 56 står der følgende:
“§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”
Det er det, vi skal tilbage til. Jeg ville elske at kunne gå ned i stemmeboksen og kaste en stemme på en, jeg vidste, ville kunne sige eller gøre lige det, vedkommende synes – uden fare for efterfølgende at blive slået i hovedet af et bagvedliggende, indviklet og potentielt topstyret partisystem. Hvor der var garanti for, at der ikke blev lagt mundkurv på, så snart vedkommende ville udtrykke sig efter netop egen overbevisning. Personligt ville jeg synes, det var en hån mod mig som vælger, hvis jeg havde stemt på en som for eksempel Cekic, blandt andet på baggrund af hendes stærke idealisme, og hun så efterfølgende blev placeret i en eller anden skammekrog for at udtrykke selvsamme!
Partierne har for meget magt, og vi bør føre Danmark tilbage til dets tiltænkte demokrati. Jeg er sikker på, at vi således ville komme både politikerlede til livs, få Folketingets sammensætning til at ligne befolkningens sammensætning i højere grad, og i det hele taget bare have et mere velfungerende demokrati!
Kilder:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169
https://denstoredanske.lex.dk/Athens_demokrati
https://www.berlingske.dk/politik/cekic-frataget-sf-ordfoererskaber
https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie
