Sebastian Kirkgaard Nielsen
Det har i mange år været tydeligt, at Rusland med Vladimir Putin som den store leder ikke ligefrem er på bølgelængde med os i Vesten. Men på trods af blandt andet aggressionerne mod Georgien i 2008, Krim i 2014 og op til flere snigmord på europæisk jord har Putin fået lov at fortsætte sit vanvidsregime år efter år. Og ja, Vesten har svaret tilbage med sanktioner – men sanktionerne har gang på gang været for bløde. Selvom Vestens sanktioner på nuværende tidspunkt er de hårdeste nogensinde, er det efter min mening langt fra nok.
Selv efter Ruslands uforsvarlige invasion af den uafhængige, demokratiske stat Ukraine tøver vi i Vesten med tage de hårde midler i brug. Som ung EU-borger håbede jeg stærkt på, at EU ville være sig sit ansvar voksent og som en union af demokratier sige hårdt fra over for en så anti-europæisk opførsel, som Putin udviser. Det er svært at tage EU og egentlig hele Vesten seriøst, når det hver gang, at der kommer en rigtig definerende krise, som sætter os på prøve, ender med halve løsninger. Et andet eksempel kunne være flygtningekrisen i 2015, hvor EU’s store løsning var at overlade ansvaret til en anden autoritær leder, nemlig den tyrkiske præsident Erdogan, og dermed give en mand, der intet har tilovers for det vestlige demokrati, et kæmpe pressionsmiddel mod det selvsamme!
Selvom for eksempel totalforbuddet mod eksport af diverse dual-use-produkter til både russisk militær og russiske virksomheder rammer hårdt, er der i hvert fald én konkret ting, vi mangler at gøre, og som ligger lige foran øjnene på os.
I den nuværende situation forholder det sig sådan, at mens EU laver nye sanktionspakker mod Rusland – om de kommer til at virke, er en anden diskussion – men mens dette foregår, fortsætter Tyskland med at pumpe russisk gas ind i landet gennem gasledningen Nord Stream 1. Her må resten af EU simpelthen gribe ind, så vi samlet kan sige fra over for Putin. For ja, tyskerne udskød godkendelsen af Nord Stream 2. Men eftersom Nord Stream 2 endnu ikke var godkendt – og altså ikke i brug – har det den øjeblikkelige virkning på lige nøjagtigt ingenting. Vi snakker fremtidige tab af potentielle milliarder til Rusland, men at ikke bruge noget, man ikke bruger i forvejen, rammer ikke ret hårdt lige nu og her.
Her er situationen en helt anden med Nordstream 1. 55 % af Tysklands gasforbrug dækkes af russisk gas, og 40 % af alt europæisk import af naturgas ligeså. Faktisk sælger russerne så meget gas til os europæere, at halvdelen af den russiske stats årlige indtægter stammer fra salg af gas til Europa. Og det er her, vi kan ramme dem.
Vesten må og skal være uafhængig af Rusland
Når selv Tyskland, EU’s mest folkerige nation, på den måde nægter at sætte hårdt mod hårdt oven på en uprovokeret invasion fra russisk side, bliver det vanskeligt at se, hvordan vi får russerne til at forstå, at det virkelig er så uacceptabelt, som vi jo alle mener, det er, når Rusland “leger” imperialister.
Vi skal lukke Rusland helt ude af den vestlige økonomi. Ikke bare den totale udelukkelse fra “SWIFT”, men også stop for AL import af russiske varer inklusiv gas.
Vestens løftede pegefingre er ikke nok, når vi snakker aggressioner mod helt igennem fredelige nationer. I de sidste mange år har vi forsøgt at få russerne til at opføre sig ordentligt ved at bruge vores egne, diplomatiske metoder. Men det er altså bare virkelig svært at få noget ud af noget som helst, når Rusland efter alt at dømme egentlig bare gerne vil spille “Risk”, mens Vesten forsøger at tvinge dem til at spille “Settlers of Catan”. Vi taler ikke samme sprog, og nu må det være nok.
Derfor mener jeg, at vi skal lukke Rusland helt ude af den vestlige økonomi. Ikke bare den totale udelukkelse fra “SWIFT”, men også stop for AL import af russiske varer inklusiv gas. Dermed også den permanente lukning af Nord Stream 1. Hvis Putin ikke vil spille efter reglerne, skal de bare ikke have lov til at være med længere.
Vi kan håbe på, at nok interne russiske kræfter snart indser, at Putin langt fra er gavnlig, men derimod skadelig for Rusland som nation, og at der hurtigst muligt kommer et internt opgør, der får afsat den despot, Putin i grunden er. Så kan vi, hvis vi er heldige, forhåbentlig engang i fremtiden se, at Rusland igen kan blive en del af det internationale samfund, som et demokratisk land. Men indtil da, og så længe den nuværende linje fortsættes, må vi i fællesskab isolere dem fra resten af verden og den internationale økonomi.
Hvis ikke russisk gas, hvad så?
Med den totale afskaffelse af brugen af russisk gas vil der selvfølgelig komme en midlertidig, men akut mangel på energi i Europa. Gaspriserne vil stige endnu mere, end de er steget i forvejen, og det er også træls, men afhængigheden af og også den økonomiske støtte til Rusland er, i hvert fald i min bog, langt værre end høje priser for blandt andet varme. Men hvad kan vi så gøre?
Det hurtige svar er: Alt andet. Og når jeg siger alt, mener jeg alt. Hvilket også betyder atomkraft. Et emne, som kan debatteres til tid og evighed. Jeg har også selv skiftet mening op til flere gange, men de seneste begivenheder har gjort mig fast i troen på atomkraften og dens muligheder.
Som jeg ser det, er den nuværende situation totalt uholdbar, og Vesten skal hurtigst muligt gøres selvforsynende, så mennesker som Putin ikke længere kan have den mindste magt over os.
Personligt har jeg slukket for varmen hjemme i min lille loftslejlighed i Svendborg, og det går sådan set meget fint indtil nu. Med de nyeste udviklinger i Ukraine må vi alle acceptere, at der er en ny virkelighed i Europa.
Den 31. december 2021 lukkede Tyskland 3 ud af deres 6 atomværker, og et godt udgangspunkt ville være at genoptage brugen af disse.
I det hele taget ville det være godt at få en europæisk energibase, der ikke var afhængig af Rusland og ej hellere af fossile brændstoffer. Både i forhold til klima- og sikkerhedspolitik. Og selvom vores egen klimaminister, Dan Jørgensen, gang på gang afviser atomkraft i Danmark, synes jeg også, at vi burde tage debatten seriøst her. Det er meget nemt blankt at afvise at tænke i nye baner, men når Klimarådet igen i år netop har dumpet regeringens klimaindsats, kunne man i det mindste tage debatten og skyde nogle penge i forskningen herhjemme. Vi skal bare gøre alt, hvad vi ved, virker, og alt, hvad vi kan nu og her, i stedet for hele tiden at udskyde de svære beslutninger. Tyskland har jo selv ytret ønske om at blive uafhængig af russisk gas på sigt, men det er nu, det gælder.
Men dette er faktisk ikke et indlæg om atomkraft. Dette er et indlæg om, at vi i vesten skal tage fat i nakken på os selv og sige klart fra over for folk som Putin – også når det måske udfordrer os på andre måder. Personligt har jeg slukket for varmen hjemme i min lille loftslejlighed i Svendborg, og det går sådan set meget fint indtil nu. Med de nyeste udviklinger i Ukraine må vi alle acceptere, at der er en ny virkelighed i Europa. Et demokratisk land er blevet angrebet, men i virkeligheden er det et angreb på hele det frie Europa. I en sådan situation skulle vi gerne alle kunne yde lidt ekstra og måske undvære nogle ting, vi ellers tager for givet. Jeg skal med glæde arbejde mere, så jeg kan betale mere for varme, hvis det er det, der skal til for at sikre sig, at Putin ikke høster penge til sine militære eskapader gennem min radiator.
Rusland skal altså isoleres, indtil de begynder at opføre sig respektabelt. I mellemtiden må deres internationale virke sparkes samme sted hen, som deres barbariske metoder hører til, nemlig fortiden. Nok er nok, og det er nu, vesten skal træde i karakter. Leve Ukraine, og leve den frie verden!
Kilder:
https://www.berlingske.dk/internationalt/tyskland-lukker-nu-tre-af-sine-sidste-seks-atomkraftvaerker
https://www.information.dk/debat/2022/02/dan-joergensen-atomkraft-maa-aldrig-del-loesningen-danmark
