Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Roberta Metsola bød ungdommen op til politisk dans i Europa-Huset

Det er ikke en hvilken som helst fredag. Det er en fredag, hvor Roberta Metsola, formanden for Europa-Parlamentet, lægger vejen forbi den yngre generation i Danmark for at få de unges blik på EU’s udfordringer.

Det er fredag, klokken er lidt over middag, og jeg stiger op til overfladen ved Nørreport Station til et solbeskinnet København. Turen går lige rundt om hjørnet, til Gothersgade og til Europa-Huset. En flink dame ude foran selvsamme vinker mig igennem en dør, giver mig navneskilt på og får sendt mig mod security. Efter sikkershedsgodkendelsen fortsætter jeg op af den enorme trappe, smukt udført i træ, op på næste etage, hvor en lige så flink dame som den første hurtigt briefer mig om dagens forløb, mens hun fører mig ind i et konferencelokale plastret til med Europaflag. Her sætter jeg mig nogenlunde bagerst i lokalet, så jeg kan følge med i de deltagendes gøren og laden, når lige at åbne en notesbog og klarklikke en kuglepen, da omkring 50 unge mennesker, nogle i sommerkjoler- eller skjorter, andre i jakkesæt, strømmer ind ad døren og tager plads.

Europaparlamentets formand, maltesiske Roberta Metsola.

Scenen er sat, og programmet venter bare på at blive sat igang. Det er nemlig ikke en hvilken som helst fredag. Det er den fredag, hvor Roberta Metsola, formanden for Europa-Parlamentet, lægger vejen forbi Danmark. Som den yngste formand for Europa-Parlamentet nogensinde, er det så at sige meget passende, at maltesiske Metsola midt i sin pærevælling af royale besøg og taler på Copenhagen Democracy Summit lægger vejen forbi den yngre generation på sådan en dejlig junidag i Danmark.

Det er dog ikke hendes tur endnu – først bydes der officielt velkommen til Europa-Huset og arrangementet, og vi får en kort og præcis opsummerende fortælling om Metsolas virke. Vi hører om hendes position som den yngste formand nogensinde, at hun er den tredje kvinde nogensinde til at være blevet formand for Europa-parlamentet, hendes kamp for kvinders rettigheder, hvordan hun har arbejdet med krigen i Ukraine, hendes besøg hertil, og så sidst men ikke mindst, hører vi om hendes vægtning af den europæiske ungdom. En vægtning, der tydeliggør sig i hendes villighed til at mødes med unge fra alle de lande, hun besøger.

Ikke overraskende skinner krigen i Ukraine meget igennem, og klimakrisen ligeså. Men ting som EU´s digitale tilgængelighed og EU´s borgeres egen forståelse for EU nævnes også.

Efter velkomst og det indledende oplæg overtages scenen af to yngre medarbejdere fra Europa-Parlamentets kontor i København. De deltagende sættes hurtigt i gang med en øvelse for at få de politiske tanker på gled. Lokalet opdeles i mindre grupper, og instruktion lyder på den, simple i forklaringsfasen, sværere i udførelsesfasen, opgave at finde og rangere EU´s tre største udfordringer. Tre til fire fotografer farer rundt mellem grupperne og tager billeder, mens diskussioner bølger frem og tilbage, og det er ovre lige så hurtigt, som det begyndte. Salen kaldes til ro, og der opsamles i plenum. Ikke overraskende skinner krigen i Ukraine meget igennem, og klimakrisen ligeså. Men ting som EU´s digitale tilgængelighed og EU´s borgeres egen forståelse for EU nævnes også. Min sidekammerat, en ung herre med bosnisk afstamning, der kommer fra DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), Tarik Dejkovic, påpeger, at EU er i en form for demokratisk underskud i forhold til andre lande, vi forsøger at påvirke på diverse måder og fortælle, hvad de skal gøre. Vi har nemlig en række interne problemer, der skal løses, før vi er legitimerede til at lege storebror i resten af verden, mener han. Det er en klassisk “tag først bjælken ud af dit eget øje, så du kan se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje”-situation. 

Øvelse et er forbi, og vi når lige kun lige at få forklaret nummer to, før døren går op, og Roberta Metsola kommer ind med hele sit følge af embedsmænd, rådgivere, kamera- og sikkerhedsfolk. I havet af jakkesæt skinner hun igennem i nederdel og blomstret bluse, da hun bevæger sig op mod scenen og tager ordet. 

Hun holder en lille åbningstale, hvor hun får snakket om alt fra EU´s nuværende problemer i forbindelse med krigen i Ukraine til sin egen baggrund i studenterbevægelsen på Malta, hvorefter hun gør noget efterhånden uortodokst som storpolitiker, åbner for en ubegrænset spørgerunde – der kan spørges til alle emner, stort og småt, og hun lover at svare på alt, så godt hun kan. 

Roberta Metsola i Europa-Huset til spørgerunde og input fra en række unge mennesker under 35 år.

Og så går det ellers løs – der bliver fyret op med både generelle spørgsmål og input, men også meget specifikke forslag lægges på bordet, fx hvordan det ville give fremover at få integreret EU-kandidatlande i det indre marked ligeså snart, de er blevet kandidater – eller endda før. Metsola beviser også sin ærlighed, da hun præsenteres for et spørgsmål om bevarelse af skov, og blankt indrømmer, at hun ikke er sat godt nok ind i emnet til at give et ordentligt svar. Som hun påpeger har de ikke mange skove på Malta. Kun én gang omgår hun løftet om at svare på alle spørgsmål – da hun spørges om sin holdning til abort, og hvordan det hænger sammen med hendes ellers meget dedikerede kamp for kvinders rettigheder, hoppes der hurtigt videre.

Tiden trækker til jakkesættene og deres armbåndsures tydelige frustration ud, men efter endnu engang at have berørt emnet om EU´s digitale adgang, må Metsola videre efterfulgt af de allestedsværende kamerafolk og resten af portoføljet. Efter at været blevet inviteret indenfor følger de unge i lokalet så småt efter ud i Københavns gader, og det samme gør jeg. Solen skinner på min grønne skjorte, da jeg eftertænktsomt bevæger mig videre ned af Gothersgade, mod Nyhavn og derefter Skt. Annæ plads til de næste punkter på dagens program.

Det er den unge politiske elite, som allerede er inde i stoffet, der sidder til et sådant møde.

For selvom det var en gennemgående positiv oplevelse, og at det er vigtigt og fedt, at ungdommen endelig bliver inviteret indenfor og får lov bare at sidde lidt med om bordet, er vi stadig kun nået et stykke af vejen. For som det tydeligt kunne både ses på de deltagende og høres på deres meget indsigtsfulde spørgsmål, er det jo ikke det almene unge menneske, der får lov at komme med til sådan et arrangement. Det er den unge politiske elite, som allerede er inde i stoffet, der sidder til et sådant møde. Den gudskelov eksisterende politisk interesserede gruppe, der allerede er så godt inde i systemet, at de påpeger, at “den almene” borger “formentlig” har meget svært ved at sætte sig ned på EU´s hjemmeside og forstå, hvad der foregår. Og selvfølgelig skal eliten være med – det skal bare ikke kun være eliten.

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Sebastian Kirkgaard Nielsen

Jeg er en 20-årig svendborgenser med baggrund i elev-og studenterbevægelsen, samt vores dejlige foreningsliv. Jeg er aktiv i diverse foreninger og bestyrelser, hygger mig meget som radiovært på Radio Jazz Copenhagen og spiller desuden masser af musik i diverse konstellationer på el- og kontrabas. Jeg interesserer mig for historie, kultur, litteratur, musik, klima, oplysning, dannelse og samfund og skriver om samme. Jeg beskæftiger mig både med højaktuelle emner og generelle samfundsstrukturer. I mine indlæg sætter jeg oftest tingene i et historisk perspektiv, samt diskuterer hvordan det hænger sammen med vores kultur og samfund. Jeg lægger ikke fingrene imellem og er ikke bange for at tage fat i de store emner. Jeg ønsker at skabe debatter om, hvordan vores samfund er og bør være. Er man uenig i mine synspunkter, tager jeg med glæde debatten, så udfordr mig endelig på mine synspunkter.

Skriv et svar