in ,

Reportage fra Folkemødet – i et ungdomsperspektiv

Vært på Kiosk Sebastian Kirkgaard Nielsen er taget til Folkemødet på Bornholm. I løbet af de dage, han er på klippeøen, vil han dække Folkemødet fra et ungdomsperspektiv og give sit bud på, hvordan de unge, som netop er et fokuspunkt for Folkemødet i år, kommer til orde, debatterer og er med til at sætte en dagsorden. Læs med om torsdag og fredag.

TORSDAG

Klokken er 09:00, og alarmen på min telefon begynder at spille Dan Turèll og Halfdan E’s “Hyldest til hverdagen”. Det er dog alt andet end hverdag, for det er torsdag den 16. juni, hvilket betyder, at Folkemødet på Bornholm indtager Allinges gader. Jeg hopper hurtigt ud af teltet på Camp Ung Agenda, tager fat i et håndklæde og en tandbørste, hvorefter jeg vandrer lige så stille op mod badene med Hammershus på højre hånd. Nogenlunde respektabel efter bad vandrer jeg de 40 minutter, det tager at gå fra campen til Allinge, gennem lige dele natur og stenbrud. 

Da min gåmakker og jeg først når til selve Folkemødet, går der ikke længe, før det går ned på den gode måde. Debatter sprudler, folk vandrer i massevis i gaderne, og overalt møder mennesker hinanden, om de var bekendte i forvejen eller ej. Hurtigt møder jeg en gammel efterskoleveninde, Emma, der nu er formand for Netværket af Ungdomsråd, og hun får hevet mig med til en workshop hos Carlsberg-Familien, som NAU og Ungdomsbureauet holder i samspil. Pludselig dukker den nu konservative, ex-kristendemokratiske, Isabella Arendt op og giver tips til at begå sig som ung i debatten. Arrangementet overtages med succes af to fra Ungdomsbureauet, og jeg fortsætter videre mod hovedscenen til fællessang og tale ved de Radikales Sofie Carsten Nielsen. 

Solen bager ned på den bornholmske klippeø, som turen går videre til Engineer the Future og en snak om bæredygtigt byggeri, smukt akkompagneret af gratis fadøl. I det hele taget er stemningen høj, vejret er godt, og de deltagende er glade. Kilometertallet er ved at ramme de 12, da jeg fortsætter forbi Klima- og Miljøscenen, hvor jeg spotter Kristian Jensen med ørene i en snak om vindmøller, og hvorfor de skal bygges tæt ved motorveje grundet støjniveauerne. Så går det videre, hurtigt forbi Venstre i Haven, hvor Bertel Haarder og Jan E. Jørgensen taler om et nyt bæredygtigt OL. 

På gåturen mod havnen og Dansk Metal går det op for mig, hvor både fuldstændig fantastisk og overskueligt, Folkemødet egentlig er. De hundredvis af debatter spredt ud over en række forskellige hovedområder giver uendelige muligheder for oplysning, men også så mange, at der ingen sandsynlighed er for, at ét enkelt menneske nogensinde vil kunne opleve hele Folkemødet. Det er en stemning og en oplevelse af mange forskellige indtryk, og det er genialt.

Efter en række kloge ord fra Metal Ungdoms formand, Carl Emil, går turen nu mod HK’s telt bag Brugsen, hvor jeg endnu engang støder på Emma, og hvor den nu hedder live podcast, gratis øl og pizza. Stemningen er høj, solen skinner endnu, og aftenen fortsætter. Folkemødet er da, indtil nu, en helt igennem positiv oplevelse.

Følg løbende med på story på Instagram:
Kiosk.social (@kiosk.social) • Instagram-billeder og -videoer

FREDAG

Det er blevet fredag, og Folkemøde-dagene har i de sidste døgn nået at blive sin helt egen form for rutine. Ud af teltet, forbi Hammershus, hurtigt i bad, tilbage og hente grej, og så ellers afsted mod Allinge, denne gang på cykel.

Da jeg går gennem indgangen til Folkemødet ved Allinge Kirke, lægger jeg mig fast på dagens mission: At få ungdommen i tale. Ikke kun ungdomspolitkere, men helt “normale” unge, der af den ene eller den anden grund har fundet vej til Bornholm og Folkemødet. Der går knap fem minutter, før jeg finder ud af, at jeg til min store fortrydelse har misset Ungdommes Fællesfronts folkemødemarch, så jeg må på jagt efter nogen, der nåede den. 

På vej hen mod Akademikerne og deres debat om bæredygtighed i det danske uddannelsessystem, får jeg arrangeret et interview senere på dagen med tovholderen på føromtalte march. Så står den ellers på tre dybdegående rundters debat, der dog, hvis man skal være ærlig, hælder en hel del til netop akademikeres fordel. Så går det ellers mod Plastindustriens store quiz om plastisk med deltagelse fra Konservativ Ungdom, Venstres Ungdom, SF´s Kira Marie Peter-Hansen og Simon Weber fra Dansk Tang. Huxi Bach modererer slagets gang, og det er skam både lærerigt og underholdende. 

Emma Nielsen fra Ungdommens Fællesfront.

Nu er tiden snart kommet til at mødes med Emma Nielsen fra Ungdommens Fællesfront, og få lidt kommentarer på ungdomsmarchen, men inden da smutter jeg ned mod HK´s telt, hvor jeg under en snak om visioner om for fremtidens sundhedsvæsen falder i snak med min sidemand, 68-årige Molle Sindberg, der er på folkemødet for første gang. For selvom jeg missede ungdommens store markering tidligere på dagen, kunne Molle ikke undgå at lægge mærke til de hundredvis af unge, der marcherede igennem byen under temaet “ung kend din magt”. Og i modsætning til den lidt ambivalente opfattelse, mange folk, jeg har snakket med, har haft vedrørende gårsdagens afbrydelse af Debatten på DR, er der kun positive ting at sige om denne unge markering. Ganske ligefremt: “Det rungede godt med stomp, sang og demokrati i Allinges snævre gader”. Og det lyder jo ganske godt. 

Så er jeg færdig hos HK for nu, for Emma er ankommet, og jeg får hurtigt interviewet hende, mens vi går mod en talk med foreningen Ung Kult ved Højskolernes telt. Da Ungdommens Fællesfront som sådan kun har eksisteret siden deres første march på Folkemødet i 2018, beder jeg Emma om en kort opsummering af ideen med fronten og marchen.

“Målet alle år har været at give de unge en plads på Folkemødet, hvor vi insisterer på at blive set og hørt. Vi bliver ikke lyttet nok til, og vi bliver ikke inddraget i de vigtige beslutninger på en måde, hvor der bliver indgået bindende aftaler med de unge. Det bliver hurtigt youhtwashing. Med marchen vil vi gerne sige “vi er lige her, se os!”, siger hun.

Kort og præcist svar, må man sige, og hun svarer endnu kortere, da jeg spørger, om hun – ligesom Molle – synes marchen var en succes:

“Ja. Det var det”.

Til sidst når jeg også lige at få set Ung Kults ganske fine talk, før jeg vandrer mod den modsatte ende af Folkemødet for selv at indtage scenen i Kæmpestrandens Debattelt som en del af præsentationen af GrøntMøde Sydfyn.

LØRDAG

Lørdag morgen, åbne teltet, forbi Hammershus, you know the drill. Rutinen får dog et lille twist, da det er lykkedes Kiosk at få et kort interview med Ung Agendas projektleder, Signe Thydal. Og hvad er det helt præcist, Ung Agenda går ud på? Helt skarpt opsummeret, siger Signe:

“Helt kort er den overordnede ide med Ung Agenda, at arrangere flere unge på Folkemødet. Det helt langsigtede mål er, at hver femte deltager på folkemødet skal være under 30 i 2026”.

Det kan jeg jo kun være enig i, da Folkemødet gerne skulle være for hele folket, og de 20% af befolkningen passer ganske fint på andelen af danskere under 30, der kan tage til Folkemødet som selvstændige individer. Så ideen er god, men virker den? Ifølge Signe er det gået ganske godt, når der spørges til, hvorvidt initiativet har været en succes:

“Ja, det synes jeg faktisk –  jeg har været lidt i tvivl, fordi jeg tænker, jeg nok går rundt og kigger meget efter unge, og derfor ser jeg også, de er der, men jeg har hørt flere sige, at der har været mange unge. Når jeg har kigget ind på scenerne, synes jeg også, jeg har set flere unge, så jeg synes faktisk, der har været rigtig mange unge. Nu har vi 800, der bor herude, men jeg tænker bare det, at vi har fokuseret så meget på Ung Agenda og på at få flere unge på Folkemødet på vores sociale medier, så tænker jeg også, at det har dannet et billede af, at der også er plads til andre, og at der er andre unge herovre. Jeg håber, at Ung Agenda er med til lade unge føle sig repræsenteret og derfor også synes, det er fedt at komme på Folkemødet.”

Og da først Signe har gjort mig opmærksom på mængden af unge, er det faktisk svært ikke at lægge mærke til. Vandreturen fra Hammershus til Allinge akkompagneres af PATINA´s nye album, Genstart, som udkom i går, mens smilet på mine læber vokser og vokser hver gang, jeg spotter et ungt menneske på vej mod demokratiets folkefest. Selv skal jeg endnu engang på scenen – denne gang til Ungeklimarådet, i hvilket jeg selv sidder, og Tænketanken Frej´s Bæredygtige Brevkasse. Vi får dilemmaer fra alt fra Klimarådets tidligere formand, Peter Møllgaard, til Martin Keller fra min barndoms “Martin og Ketil”. 

Ét velafviklet arrangement senere render jeg med hastige fjed mod den ultimativt modsatte ende af Folkemødet for at deltage i en bæredygtig pubquiz arrangeret af Dansk Fjernvarme Selvom mit hold ikke decideret sejrer i lige den quiz, er det et overordentligt hyggeligt arrangement, men jeg må hurtigt videre, for nu skal der findes svar på, om unge reelt set har fået en større tilstedeværelse på Folkemødet. Jeg lægger mere og mere mærke til mængden af unge, som jeg går mod HK´s telt, hvor jeg snakker med et ældre ægtepar, der har deltaget i Folkemødet næsten siden, det startede. Og svaret er et klart ja. Der er både flere unge på scenerne og som deltagere, så det kan jo kun være godt. I det hele taget er stemningen, at det er det mest “unge” Folkemøde til dato, så det virker til at Signe Thydals mission er lykkedes eller i hvert fald godt på vej.

Men den endelige konklusion må vente til i morgen. Nu går sådan en jazzfreak som jeg nemlig afsted mod livejazz på Klostergaarden, og så må jeg desuden finde lidt flere unge at snakke med, så jeg også kan konkludere, om de føler sig inkluderet.

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Sebastian Kirkgaard Nielsen

Jeg er en 20-årig svendborgenser med baggrund i elev-og studenterbevægelsen, samt vores dejlige foreningsliv. Jeg er aktiv i diverse foreninger og bestyrelser, hygger mig meget som radiovært på Radio Jazz Copenhagen og spiller desuden masser af musik i diverse konstellationer på el- og kontrabas. Jeg interesserer mig for historie, kultur, litteratur, musik, klima, oplysning, dannelse og samfund og skriver om samme. Jeg beskæftiger mig både med højaktuelle emner og generelle samfundsstrukturer. I mine indlæg sætter jeg oftest tingene i et historisk perspektiv, samt diskuterer hvordan det hænger sammen med vores kultur og samfund. Jeg lægger ikke fingrene imellem og er ikke bange for at tage fat i de store emner. Jeg ønsker at skabe debatter om, hvordan vores samfund er og bør være. Er man uenig i mine synspunkter, tager jeg med glæde debatten, så udfordr mig endelig på mine synspunkter.

Skriv et svar