Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Fri folkeskolen fra kristendomskundskab. Prioritér samfundet!

I år 830 begyndte benediktinermunken Ansgar at oplære 12 drenge som forkyndere af den kristne tro. Dette anses for at være den første form for undervisning på dansk grund, og det der satte tonen for en videreudvikling af et dansk skolevæsen med udgangspunkt i den kristne tro.

Nu skriver vi 2021 vor tid, og faget kristendomskundskab fylder stadig uretfærdigt meget i, hvad man ellers kunne have håbet, var blevet til en moderne folkeskole.

Allerede i 1. klasse bliver danske skoleelever landet over introduceret for dette fag, hvis formålsparagraf blandt andet lyder:

“Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds….”

Faget kristendomskundskab er obligatorisk fra 1. til 9. klasse med en enkelt pause i 7. klasse, hvor eleverne er fritaget, da de i stedet får mulighed for at bruge, hvad der ellers ville have været skoletid, på at deltage i konfirmationsforberedelse eller ganske enkelt bare tage fri.

Hvorfor så meget kristendomskundskab?

Man må spørge sig selv, hvordan et sådant fag har gjort sig fortjent til, og stadig gør, så høj en vægtning i vores fælles uddannelsessystem. Mens man i de helt unge år, som selv EMU (Danmarks Læringsportal) beskriver som værende vigtige for menneskers demokratiske dannelse, introduceres for Adam, Eva, Jesus og resten af slænget, må man kigge langt efter netop reel demokratisk og kulturel dannelse. Først i 3. klasse begynder faget historie, og man må vente helt til 8. klasse på undervisning i samfundsfag. Systemet fungerer sådan, på trods af at der i Folkeskolens formålsparagraf ikke én gang nævnes hverken kristendom eller religion, men i stedet for eksempel står:

“Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

En forældet prioritering

Folkeskolen har altså til formål at danne de danske børn, således at de kan deltage i vores demokrati. Det formål kan man som sådan uden tøven stille sig bag, men spørgsmålet er, hvor godt folkeskolen egentlig varetager denne opgave, og om det ikke under alle omstændigheder kunne gøres bedre?

Den grundlæggende forældede prioritering af kristendom og religion over fag som historie og samfundsfag stikker i hvert fald for mit vedkommende fuldstændig ud. Hvis man kigger på et fag som samfundsfag, og hvad meningen med det fag er, er det tydeligt, at der er en skævvridning. Det er fuldstændigt uden for nummer kun at beskæftige sig med samfundsfag i to år, men med kristendomskundskab i hele ni år. Samfundsfagets formålsparagraf indeholder for eksempel følgende:

Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Det er da forunderligt, at man til stadighed prioriterer et fag, der vægter bibelske fortællinger og viden om kristendom, fremfor et fag, der skal give eleverne forudsætninger for kritisk tænkning og forståelse for det samfund, de lever i. Det skal vi have lavet om på.

Demokrati eller religion i top?

I 1814 kom den danske folkeskole for alvor til verden, dog under navnet Almueskolen. Allerede 22 år efter udgav vores allesammens Grundtvig artiklen “Er Troen Virkelig en Skolesag?” Heri argumenterede han for, at tro i virkeligheden er “et hjerteanliggende” og tager i det hele taget afstand fra sammenblandingen mellem skoleoplysning og trosoplæring. Han siger blandt andet:

​​”…at Troen, Gud skee Lov! slet ingen Skole-Sag er, men at den hele ReligjonsUnderviisning i Skolerne, som vi giennem Aarhundreder har plaget os selv og Børnene med, var en stor Vildfarelse, som vi skal glæde os over, den herskende Forvirring endelig har nødt os til at indsee.”

Dette kan jeg kun erklære mig enig i. Og at selv præsten Grundtvig i 1836 kunne se, at den var helt gal, mens at vi i 2021 stadig kører videre i samme spor, hensætter mig i dyb forundring. Grundlæggende er faget kristendomskundskab problematisk i dens vægtning af de forskellige religioner. Det er faktisk så problematisk, at man stadig har vurderet det nødvendigt at have den såkaldte “fritagelsesparagraf” for ikke at begå grundlovsbrud ved at undervise i det som alle andre fag i skolen.

Jeg så langt hellere, at man rykkede samfundsfag op på et niveau, hvor man så småt startede med det i 1. klasse. Altså et fag, der fra barnsben lærte danskerne at tage stilling til samfundet, opføre sig demokratisk, ytre deres holdninger, tænke kritisk og alt det andet gode, man har behov for i et optimalt demokrati. Så ville man kunne lægge undervisningen om de forskellige religioner ind under både samfundsfag og historie, også med høj vægtning af kristendom til tider. I historieundervisningen ville det for eksempel være meget relevant, da Danmark og store dele af Europa trods alt har været kristent i en relativ lang historisk periode. Man kunne eventuelt også i 8. klasse få et fag, der hed religion, hvor man så gik mere analytisk og akademisk til værks med de forskellige verdensreligioner og mytologier.

Tænk, hvilket samfund vi kunne få!

Danmark er heldigvis et demokratisk land. Vi har traditionelt relativt høje stemmeprocenter, men tænk, hvor stærkt et demokrati og hvor høje stemmeprocenter vi kunne få, hvis man helt fra de små klasser lærte at forholde sig til og forstå samfundet. Hvis man helt fra starten af sin folkeskole lærte, at demokratiet er et privilegium, frihed ligeså, og det at stemme en pligt hvis vigtighed, der ikke engang burde stilles spørgsmålstegn ved. Religion og kristendom har været overprioriteret længe nok, lad det vige pladsen for demokratisk oplysning og dannelse.


Kilder:

https://www.religion.dk/religion-og-politik/historisk-overblik-over-religion-i-de-danske-skoler

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-folkeskolen-30-juni-1993/

https://emu.dk/dagtilbud/det-paedagogiske-grundlag/dannelse-og-boerneperspektiv/demokrati-og-medbestemmelse-i?b=t436-t3496

https://emu.dk/grundskole/kristendomskundskab/formaal?b=t5-t10

https://danskelove.dk/folkeskoleloven/6

https://emu.dk/grundskole/samfundsfag/formaal?b=t5-t11

https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/fag-emner-og-tvaergaaende-temaer/folkeskolens-fag

https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal

https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-7

https://tidsskrift.dk/grs/article/download/20938/18461/47744

https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/hvad-er-konfirmation

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Sebastian Kirkgaard Nielsen

Jeg er en 20-årig svendborgenser med baggrund i elev-og studenterbevægelsen, samt vores dejlige foreningsliv. Jeg er aktiv i diverse foreninger og bestyrelser, hygger mig meget som radiovært på Radio Jazz Copenhagen og spiller desuden masser af musik i diverse konstellationer på el- og kontrabas. Jeg interesserer mig for historie, kultur, litteratur, musik, klima, oplysning, dannelse og samfund og skriver om samme. Jeg beskæftiger mig både med højaktuelle emner og generelle samfundsstrukturer. I mine indlæg sætter jeg oftest tingene i et historisk perspektiv, samt diskuterer hvordan det hænger sammen med vores kultur og samfund. Jeg lægger ikke fingrene imellem og er ikke bange for at tage fat i de store emner. Jeg ønsker at skabe debatter om, hvordan vores samfund er og bør være. Er man uenig i mine synspunkter, tager jeg med glæde debatten, så udfordr mig endelig på mine synspunkter.

Skriv et svar