Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Afsnit 5 & 6: Mens legen er god – en mockumentary om restaurationsbranchen i vandland efter lukketid – af Simon Maegaard

Velkommen til ”Dobbelt-fake Las Vegas”. Velkommen bagom scenetæppet til en – for de fleste – ukendt virkelighed. Velkommen til et dionysisk orgie opstyltet af fanatiske supervisere og restaurantchefer glubsk sultne efter profit, festivitas og ungt uskyldigt kød. At være ungarbejder i dette harem er kun sjovt, ”når legen er god”.
#druk #dekadence #overgreb #huskerdethele

Femte afsnit: Otte Dybblå Isbjørne

”…den jyske hede er ved at vågne op til dåd, godt hjulpet på benene af Panodiler, promiller, pølser og popcorn. Tatoverede blegfede småbørnsforældre sipper dårlig hvidvin kl. 11.00 om formiddagen, mens børnene spiser pomfritter og skider i vandet. Alt imens du nyder udsigten til nøgne baller, arkadespil og uendelige mængder madspild humper jeg ind på job med et dunkende hoved…

Sjette afsnit: Dobbelt Fake Las Vegas

Jeg havde udviklet en evne til at tømme sådan et glas (75 cl) i en udstrakt salig slurk, og der var flere af vores kollegaer, som mødte trofast op for at se på. De filmede ”mennesketragten” på deres telefoner, imens de heppede og kørte en stemning op. Vi delte videoerne mellem os og taggede kommende rivaler på snapchat: ”Hvem udfordrer ølkongen næste gang?”

Fik du ikke lyttet til afsnit 1-2 så kan du klikke her og for afsnit 3-4 her!

What do you think?

Written by Simon Maegaard

Koldingensiske Simon Maegaard debuterede officielt med digtsamlingen
SOLAR PLEXUS tilbage i sensommeren 2016. Siden har han bl.a. fungeret
som litteraturlærer på Askov Højskole. I over et årti har Simon Maegaard arbejdet som tusindkunstner. Her har han løbende undervist i alt fra storytelling og litteratur, leveret poetiske performances på provinsens kulturscener til PR- og branding-aktiviteter for Kolding- og omegns erhvervsvirksomheder. I 2020 kastede Simon Maegaard sig over podcast-mediet. Her leverede han en perlerække af populære interviews til RadioViva.dk med kendte lokale gæster, der blev inviteret ind på Den Blå Café til en snack og en snak. Nu er han klar med spændende indhold på Kiosk.

One Comment

Leave a Reply

Skriv et svar