Søren Risom Pedersen
Økonomisk investering. En verden af muligheder, siger du? Jep, du hørte rigtigt! Økonomisk investering er ganske enkelt en verden af muligheder, og hvis du ikke allerede er i gang, synes jeg, det er på høje tide, du bliver klogere på denne fantastiske verden. Og bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig godt på vej.
Det kan for nogle virke uoverskueligt og nærmest angstprovokerende at tage springet ud i den store investeringsverden, men rent faktisk er det slet ikke så svært at komme i gang, så længe man bare følger nogle konkrete guidelines og derudover bruger sin sunde fornuft. Til en start handler det om at få styr på det basale, så du har nogle gode forudsætninger for en god oplevelse, når du laver din første handel. Yderligere læring og erfaring skal nok komme med tiden.
Over de kommende ni artikler vil jeg forsøge at hjælpe dig i gang med økonomisk investering ved at introducere dig for basal og grundlæggende viden, som er forbundet hertil. Ultimativt er målet at få dig til at føle tryghed, overskud, og en masse gåpåmod, som i sidste ende forhåbentligt kan få dig til at tage springet ud i den store investeringsverden, som efter min mening er en verden af muligheder. Som en start på denne serie vil jeg over de kommende to afsnit gennemgå og forklare 10 forskellige investeringsbegreber, som jeg finder særligt relevante for dig som ny investor – I dagens afsnit ser vi nærmere på følgende begreber:
En aktie er et værdipapir, som beviser, at man som aktionær ejer en andel i et selskab. Værdien af aktien afhænger af mange forskellige faktorer, herunder de fremtidige forventninger til omsætning og indtjening, men i sidste ende er det udbuddet og efterspørgslen, som bestemmer prisen og dermed kursen på aktien.
Der findes to typer aktiesplits. Det almindelige, hvor den pågældende aktie splittes i flere dele, og selskabet således øger antallet af udestående aktier. Det omvendte, hvor flere aktier samles til én, og selskabet således mindsker antallet af aktier. Uanset hvilket split der er tale om, ændres der ikke direkte på værdien af selskabet, men det kan naturligvis have indflydelse på den fremtidige aktiekurs. Både positivt og negativt.
Et split kan blandt andet foretages i et forsøg på at imødekomme gældende børsregler eller gøre aktien mere attraktiv for potentielle investorer. I daglig tale omtales et aktiesplit og omvendt aktiesplit også stock split og reverse stock split, som er de engelske betegnelser.
Kort fortalt er en emission eller aktieemission en handling, hvor der udstedes nye aktier. På denne måde kan allerede eksisterende selskaber få tilført ny kapital og dermed foretage en såkaldt kapitaludvidelse. Der kan være forskellige årsager til en aktieemission. I nogle tilfælde vil emissionen ske på baggrund af forventningen om yderligere vækst eller ekspansion, hvorfor der er behov for yderligere kapital, hvilket som udgangspunkt skal anses som værende positivt. I andre tilfælde vil emissionen ske på baggrund af en økonomisk kritisk situation, hvor selskabet har brug for yderligere kapital for at afværge en faretruende konkurs.
Markedets reaktion på en aktieemission afhænger i høj grad af den bagvedliggende årsag – På lang sigt, hvis selskabet vel at mærke overlever, bør emissionen dog være positiv.
Cykliske aktier er en type af aktier, som er særligt konjunkturfølsomme, hvorfor disse også følger den generelle økonomiske udvikling, og tendens i samfundet. Af cykliske aktier kan man blandt andet nævne Apple, Kering, SAS, Daimler og Scandic Hotels.
Defensive aktier er derimod en type af aktier, som ikke påvirkes synderligt af samfundsøkonomien og konjunkturudsving. Eksempler på defensive aktier er blandt andre Novo Nordisk, H. Lundbeck, Nestlé, Unilever og Walmart.
De såkaldte cykliske aktier befinder sig typisk i brancher, hvor de pågældende selskaber producerer produkter og tilbyder tjenester, som ikke er livsnødvendige, men snarere en luksus. Netop derfor må det også forventes, at disse aktier falder i værdi, når der opstår konjunkturudsving. De defensive aktier befinder sig derimod typisk i brancher, hvor de pågældende selskaber producerer produkter og varer, som er mere eller mindre nødvendige for at kunne leve en normal hverdag, hvorfor konjunkturudsving ikke har den store indflydelse på disse. Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at de defensive aktier ikke er ”stillestående”, hvad angår kursværdien, men stigninger og fald skyldes i lavere grad konjunkturudsving, og dermed i højere grad nøgletallene i det respektive selskab.
En obligation er et gældsbevis, som beviser, at udstederen af denne skylder ejeren, den såkaldte obligationsejer, en bestemt sum penge. Denne sum penge skal ligeledes forrentes med en fastsat procentsats. Obligationer anses generelt som værende ”sikrere” end enkeltaktier, hvorfor flere investorer også vælger at opbygge en portefølje, hvor obligationer udgøre selve fundamentet – I en længere periode har interessen for obligationer været nedadgående, da den rekordlave rente har haft stor indflydelse på det potentielle afkast. Af den grund har en lang række investorer valgt at se bort fra obligationen, for en periode, og har i stedet valgt at investere i enkeltaktier, fonde eller et helt andet investeringsprodukt. Et relativt hastigt stigende inflationsniveau, som har fundet sted de seneste måneder, er dog med til at puste nyt liv i obligationen som investeringsprodukt.
Vi er kommet til vejs ende i første afsnit af vores nye serie omhandlende økonomisk investering. Som skrevet i starten af artiklen vil de resterende fem investeringsbegreber blive gennemgået i næste afsnit, hvor vi blandt andet skal kigge nærmere på ÅOP og diversificering, som er essentielle begreber i investeringsverdenen, da disse kan have enorm betydning for det økonomiske outcome. For nu vil jeg blot afslutte ved at sige tak for din tid. Jeg håber, du har lyst til at kigge forbi igen i næste uge, hvor et nyt afsnit uploades på Kiosk.social
– Jeg håber vi ses!
Læs om de næste fem begreber her:
Søren Risom: En guide til økonomisk investering – 10 af de vigtigste begreber: Del 2
Tak for et godt indlæg!
Som en, der ikke nødvendigvis vælter sig i likvide midler sidst på måneden, så er jeg ret nysgerrig på, hvornår det kan give mening at investere sine håndører? Der er vel nogle gebyrer og lignende, der tager lidt af dit indskud? Så hvornår er for lidt for lidt? Er der en tommelfingerregel, når det kommer til minimumsindskud?
Hej Aleksander – Fedt at du synes om serien, so far!
Som du selv skriver, er der naturligvis diverse gebyrer forbundet, når du handler værdipapirer. Netop derfor vil du også opleve, at desto mindre beløb du investerer, desto større procentuelle andele vil gebyrerne udgøre af det samlede beløb. Som følge heraf kan det naturligvis være en fordel ikke at investere alt for små beløb af gangen.
Når det så er sagt, er jeg stor fortaler for, at man som ny investor tager springet, og kommer i gang! Jeg mener således ikke det er afgørende, i starten, hvorvidt du investerer for 500 kroner af gangen eller 5.000 kroner af gangen. Typisk vil man som ny investor starte med mindre beløb, og herefter øge beløbets størrelse. Dette er helt naturligt, eftersom man gradvis opnår erfaring, og dermed øges trygheden.
Jeg vil alligevel foreslå, at du ikke investerer for mindre end 500 kroner af gangen – Herved har du nemlig mulighed for at anvende Nordnets Månedsopsparing, som er et tilbud til den passive investor. Med månedsopsparingen investeres et fast månedligt beløb i udvalgte fonde, som du har udvalgt på forhånd. Samtidig betales der ikke købsgebyr, men derimod kun salgsgebyr, hvilket er en stor fordel, når der særligt er tale om mindre investeringsbeløb. Vær dog opmærksom på, at der betales ÅOP, når du handler fonde. Alt dette kommer jeg nærmere ind på i de kommende afsnit.
Jeg håber du kan bruge svaret!:)
// Søren Risom Pedersen
– Vært hos Kiosk.social
Young-Invest.dk – Investeringsblog for unge