Søren Risom Pedersen
Er du ung, fattig og tænker at investering ikke er en mulighed for dig? Søren fra Young-Invest guider dig til at komme i gang med investering, så du kan vælte de gamle mænd af pinden.
Dette er del 2 af Sørens vigtige begreber inden for investering. I næste uge vil Søren fortælle, hvordan du uanset alder, køn eller formue har mulighed for at komme ind i investeringsverdenen. Den kan opleves som en jungle og derfor tager Søren dig i hånden og lærer dig hvordan du kan gøre debut i investering.
I dette indlæg vil Søren forklare de sidste fem begreber som er gode at kende, når man skal i gang med at investere. Hvis du ikke har læst første indlæg med de første 5 begreber, kan du gøre det her.
Som skrevet i forrige indlæg, vil vi i dag gennemgå de fem resterende investeringsbegreber, som vi mangler i vores gennemgang, der består af nogle af de absolut vigtigste begreber i den store investeringsverden. Når vi er færdige med dagens afsnit, er du klædt aldeles godt på til de kommende afsnit, hvor vi for alvor går i dybden og retter fokus mod den vigtige læringsproces, som bør indgå hos enhver nyslået investor.
I dagens indlæg ser vi nærmere på følgende begreber:
Når man investerer og handler via ens personlige bank eller en børsmægler, betaler man kurtage. Man kan således sige, at der er tale om et købs- og salgsgebyr. Størrelsen på kurtagen varierer fra platform til platform og afhænger samtidig også af den pågældende børs, hvor handlen foretages. Dette betyder således også, at det er billigere at handle på en dansk børs sammenlignet med en amerikansk, canadisk osv.
Selve kurtagen er typisk sammensat af en minimumskurtage, som er selve grundbeløbet, og derudover en fastsat procentdel af det samlede handelsbeløb eller et fastsat beløb pr. handlede aktie. Det er naturligvis altid muligt at blive klogere på den gældende kurtage ved at kigge nærmere hos den pågældende platform, hvor den eksakte prisliste vil fremgå.
ÅOP står for årlige omkostninger i procent og er således de løbende omkostninger, som er forbundet visse investeringsprodukter. Sagt på en anden måde er der tale om et gebyr, som årligt skal betales, hvis man ønsker at have det pågældende investeringsprodukt som en del af sin personlige portefølje.
De løbende omkostninger kan variere i stor stil, hvorfor man også gør klogt i at undersøge de forskellige omkostninger, før man placerer en investering i en fond, ETF eller lignende. Det er nemlig altid vigtigt at huske, at de løbende omkostninger i sidste ende har stor indflydelse på det økonomiske afkast.
Diversificering er i sin enkelhed et andet ord for risikospredning – Begrebet anvendes ofte i selve udarbejdelsen af en risikovurdering, som er grundstenene for ens fremtidige investeringsstrategi, hvor der blandt andet tages stilling til tidshorisont og risikoprofil. Ved diversificering reduceres den overordnede risiko, da den økonomiske kapital placeres i forskellige selskaber. Det er også muligt at diversificere ens portefølje ved at investere i forskellige aktivklasser. En af de bedste måder at sikre diversificering er ved at investere i fonde – Således spredes risikoen ud over flere forskellige selskaber, hvorved den relative volatillitet mindskes.
Gearing er et særligt investeringsværktøj, hvor man som køber får mulighed for at investere for lånte penge. Alt efter markedets udvikling kan gearing forstørre både gevinster og tab. Personligt vil jeg ikke anbefale, at man som særligt ny investor anvender gearing som en del af ens investeringsstrategi, da det i værste fald kan forårsage store økonomiske tab.
Selve betegnelserne anvendes til at beskrive den generelle tendens på det respektive investeringsmarked. Bear, som på dansk betyder bjørn, anvendes til at beskrive et nedadgående marked. Bull, som på dansk betyder tyr, anvendes til at beskrive et opadgående marked.
Men hvorfor hedder det egentligt et bear- og bullmarket? Årsagen hertil findes i de to dyrs foretrukne angrebsmanøvre – Bjørnen kaster sig over byttet og angriber således nedad, hvorimod tyren stanger og angriber opad. Der er altså tale om en nedadgående og en opadgående bevægelse.
Man er imidlertid ikke helt enige om, hvor stort faldet eller stigningen skal være, før der er tale om et bear- eller bullmarket. Et niveau på 20 procent eller derover anses dog som den typiske grænse. Det respektive marked skal således være faldet eller steget med minimum 20 procent, fra den seneste top eller bund, før der er tale om et bear- eller bullmarket. I forlængelse af de to begreber vil man også kunne opleve, at folk omtaler en aktie eller et marked som værende bearish eller bullish.
Vi er nået til vejs ende i vores gennemgang af 10 af de vigtigste investeringsbegreber, og vi vil nu rette blikket mod en særligt udformet guide, som består af fem overordnede trin. Over de kommende uger vil vi således gennemgå de forskellige trin, et for et, og du vil hermed blive klædt på til det ultimative mål: At tage springet ud i den store investeringsverden. Jeg må dog desværre skuffe dig en smule ved at fortælle, at vi først tager hul på denne guide i næste uge, hvor et nyt indlæg udgives på Kiosk.social.
Læs om de første fem begreber her:
Søren Risom: En guide til økonomisk investering – 10 af de vigtigste begreber: Del 1
