Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

En guide til økonomisk investering – TRIN #1: Smørrebrødsporteføljen

I de to første indlæg gennemgik vi 10 af de vigtigste investeringsbegreber, og du er således klædt godt på til dagens indlæg, hvor vi tager hul på en overordnet investeringsguide, som indeholder fem forskellige trin. Det er vigtigt for mig at pointere, at guiden, som vi kommer til at gennemgå over de kommende indlæg, ikke er udtømmende, men jeg anser den som værende en generelt god ”begynder-guide”. Sidder du nu med en fornemmelse af, at guiden ikke passer til dit niveau, da du allerede er i gang med økonomisk investering, og frygter du samtidig for, at du spiler din tid ved at læse følgende guide? Bare rolig, jeg lover dig, at nedenstående guide også egner sig til den lettere erfarne investor, da den angiveligt vil sætte gang i en række af tanker og samtidig udfordre dine generelle overvejelser, hvad angår økonomisk investering.

Lav en risikovurdering

At lave en risikovurdering lyder måske mere besværligt, end det egentlig er. Når man laver en risikovurdering, stiller man ganske enkelt sig selv spørgsmålet; Hvor høj en risiko er jeg villig til at løbe? Og derudover vurderer man sin personlige tidshorisont – Kort, mellem eller lang? Brug derfor et øjeblik på at overveje disse spørgsmål, og lad os derefter gå videre til næste sekvens.

Efter dine overvejelser, hvad angår risiko og tidshorisont, er det tid til at udarbejde en model for din fremtidige portefølje. Men hvordan konstrueres en sådan model, og hvilke aktivklasser bør indgå? Som svar herpå findes der desværre ikke noget entydigt svar, eftersom den optimale porteføljemodel afhænger af en række forskellige faktorer.
Man kan også sige, at porteføljemodellen er ganske personlig. Når det er sagt, kan man naturligvis tage udgangspunkt i en allerede konstrueret model og derefter tilpasse denne til egne behov. I et forsøg på at visualisere en porteføljemodel vil vi tage udgangspunkt i to forskellige modeller. Den første er ret simpel, da den kun indeholder to aktivklasser i form af aktier og obligationer.  Hvorimod den anden indeholder væsentligt flere aktivklasser. Uanset hvilken model der er tale om, er det naturligvis vigtigt, at du inddrager din egen risiko samt tidshorisont og dermed tilpasser porteføljemodellen herefter. I forlængelse heraf må du heller ikke stirre dig blind på de forskellige procentsatser, som fremgår af de nedenstående modeller.    

MODEL 1 – Den simple sammensætning

Høj risiko – Hvis du vælger at gå med den høje risiko, kan du med fordel opbygge en portefølje med en relativ stor andel aktier og en mindre andel obligationer. Selve fordelingen afhænger selvsagt også af din tidshorisont. Hvis vi antager, at din tidshorisont er mellem, vil fordelingen ifølge denne model være 65 procent aktier og 35 procent obligationer. Har du i stedet en lang tidshorisont, kan du med fordel øge andelen af aktier til 80 procent, og dermed gå efter en 80/20-fordeling.   

Lav risiko – Vælger du derimod at gå med den lave risiko, er det mere fordelagtigt at opbygge en portefølje med en stærk overvægt af obligationer. Andelen af obligationer bør således være langt større end andelen af aktier. Årsagen hertil er meget simpel, eftersom obligationer anses som værende en sikrere og mere stabil investering. Det er dog samtidig vigtigt, at du er opmærksom på den enkelte obligations risiko, og samtidig forholder dig til det generelle renteniveau, som jeg vil komme nærmere ind på. Ved en mellem tidshorisont fremgår nedenstående fordeling af 15 procent aktier og 85 procent obligationer.

Mellem risiko – Hvis din risikovillighed befinder sig et sted midt imellem de to yderpunkter, altså mellem risiko, kan du med fordel opbygge en portefølje, hvor der er en god balance mellem andelen af aktier og andelen af obligationer. Som allerede nævnt afhænger fordelingen i høj grad af din tidshorisont. Hvis vi antager, at din tidshorisont er mellem, vil fordelingen ifølge denne model være 50 procent aktier og 50 procent obligationer. Har du i stedet en lang tidshorisont, kan du med fordel øge andelen af aktier til 65 procent, og dermed gå efter en 65/35-fordeling.

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at man som investor forholder sig til det generelle renteniveau, hvilket er særligt gældende, når man investerer i obligationer. Obligationen som investeringsprodukt påvirkes nemlig i høj grad af renteniveauet, som i en årrække har været på et rekordlavt niveau. Som følge heraf har flere investorer de seneste år også valgt at navigere udenom de ellers ”sikre” obligationer og i stedet placere deres økonomiske midler i alternativer hertil. Det økonomiske afkast ved at investere i obligationer har ganske enkelt været for lavt. En støt stigende inflation og dertilhørende stigende renter er dog med til at puste nyt liv i obligationen som investeringsprodukt, hvorfor vi de seneste måneder har set flere og flere investorer lave en omstrukturering og flytte dele af deres økonomiske midler fra aktier til obligationer.

Det er enormt vigtigt at understrege, at selve porteføljesammensætningen og dermed andelen af henholdsvis aktier og obligationer i høj grad bør afhænge af din personlige tidshorisont og din risikovillighed. Har du en kort tidshorisont, kan du med fordel opbygge en portefølje med en større andel obligationer sammenlignet med andelen af aktier, hvorimod du med fordel kan overveje en større andel aktier, hvis du har en lang tidshorisont. Det er samtidig vigtigt at pointere, at dele af en investeringsportefølje naturligvis også kan opbygges af andre investeringsprodukter, heriblandt guld, crowdlending og kryptovaluta. I et forsøg på at illustrere en model som denne har jeg valgt at tage udgangspunkt i den såkaldte smørrebrødsportefølje, der er udarbejdet af Sarah Ophelia Møss, som jeg personligt kender fra et tidligere samarbejde. 

MODEL 2 – Smørrebrødsporteføljen af Sarah Ophelia Møss

Måske har du allerede hørt om Sarah, som driver virksomheden Ophelia Invest, der lever af at skabe ”rum for læring” på investeringsfeltet. Du kan møde Sarah og teamet bag Ophelia Invest på tværs af de mange forskellige SoMe-kanaler, heriblandt Facebook, hvor de blandt andet driver grupperne ”Aktieklubben” og ”Bæredygtige aktier”.

Tilbage til den særlige portefølje med det særlige navn. Eftersom porteføljen er udarbejdet af Sarah, tager den naturligvis afsæt i Sarahs personlige situation, og det er således vigtigt at understrege, at porteføljen, i sin oprindelige form ikke nødvendigvis matcher din strategi. Ligesom andre modeller kan denne naturligvis også omstruktureres og tilpasses, så den matcher din personlige strategi. Helt generelt egner porteføljen sig særligt til personer, som ønsker en portefølje, der mere eller mindre kan passe sig selv med blot enkelte justeringer i ny og næ. Som Sarah siger, skal du forestille dig et lækkert stykke smørrebrød. Nederst har vi rugbrødet, derefter pålæg og på toppen mayonnaise og karse. Det, der mætter mest, er rugbrødet, og det er derfor også det, der fylder mest. Selve sammensætningen af de forskellige enkeltdele afhænger dog i høj grad af investeringsbeløbets størrelse. Generelt vil den nederste del, i form af rugbrødet, dog fylde mest, hvis du har mindre end 100.000 kroner at investere for. Har du derimod over 100.000 til rådighed, kan du med fordel lade pålægget fylde relativt mere.

Rugbrød

Nederst har vi som sagt rugbrødet, som udgør selve fundamentet for porteføljen. Denne del repræsenterer fonde i form af både dansk forvaltede fonde, som eksempelvis Sparindex, der tilbyder investering i 19 forskellige index-fonde, og internationalt handlede ETF’er som eksempelvis iShares, der forvaltes af det amerikanske selskab BlackRock. Fondene kan både være aktiebaserede og obligationsbaserede. Den største fordel ved fondene er, at vi opnår en høj grad af diversificering, da der investeres på tværs af forskellige selskaber og til tider også brancher. Diversificeringen opstår helt naturligt, når du investerer i fonde.

Pålæg

Oven på rugbrødet finder vi pålægget, som symboliserer de store enkeltaktier. Det kan både være danske, europæiske, amerikanske, asiatiske osv. Det centrale, og dermed essentielle for dette element, er, at det handler om store, likvide og stabile aktier. Denne type af aktier har en relativ lav grad af risiko sammenlignet med øvrige enkeltaktier, hvorfor vi kan læne os tilbage og dermed lade tiden arbejde for os uden at skulle bekymre os alt for meget. Eksempler herpå er blandt andre Google, Facebook, Microsoft, Amazon, Novo Nordisk, DSV, Carlsberg, Nestlé og Unilever. I forbindelse med dette element omtaler Sarah særligt aktier, som har en relativ opadgående graf, når man kigger på den længst mulige historik for den pågældende aktie. Selv omtaler hun denne type aktier som ”lineal-aktierne”.

Mayonnaise

Nu kommer vi til mayonnaisen, og her kan vi tillade os at være en smule mere risikable i udvælgelsen af aktivklasser. Risikoen øges eksempelvis ved, at vækstaktier og cykliske aktier implementeres. Under pålægget fokuseres der i højere grad på værdi- og defensive aktier, men nu er hensigten at opnå yderligere diversificering. Yderligere diversificering kan opnås ved at investere i råvarer som eksempelvis guld eller ved at udlåne penge via crowdlending. Ved crowdlending udlåner du penge til virksomheder og/eller private personer. Alt dette foregår via en platform som eksempelvis Kameo, Flexfunding, Bondora eller Mintos. Det er vigtigt, at du ikke lader mayonnaisen fylde for meget, selvom denne del typisk er sjovere at investere i, da afkastpotentialet er større. Præcis hvor meget mayonnaisen bør fylde, afhænger af din personlige strategi.     

Karse

På toppen af et lækkert stykke smørrebrød finder vi karsen. Her kan du have små volatile og mindre likvide aktier samt kryptovalutaer, som alt andet lige må anses for at være de mest risikobetonede investeringer. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at denne type af investeringer har et enormt afkastpotentiale, hvilket også til dels kan forklare, hvorfor særligt nye investorer har en tendens til at placere for mange midler i denne kategori. Som ny investor gør du klogt i at begrænse dine investeringer i denne kategori allerede fra starten og huske på, at denne bør udgøre den absolut mindste andel i din samlede portefølje.

Typisk vil man som ny investor først begynde at udarbejde en porteføljemodel, når man kender sin strategi. Jeg har dog bevidst valgt at inddrage de to ovenstående modeller allerede i dette indlæg, da de to trin, i form af risikovurdering og strategi, har en høj grad af samhørighed. Samtidig får du herved allerede på nuværende tidspunkt mulighed for at overveje en overordnet model for din fremtidige portefølje, inden vi i næste uge kigger nærmere på selve strategidelen. Måske vil du opleve, at du efter næste uges indlæg vil føle behov for at ændre en smule i den overordnede model, da forskellige punkter, som vi kommer til at gennemgå i næste uge, vil have indflydelse på den endelige porteføljemodel. Med fare for at fremstå som den trælse skolelærer, der giver lektier for, vil jeg opfordre dig til at overveje en overordnet model, som du kan tage afsæt i frem mod og efter næste uges indlæg. Et af de længere indlæg har nået sin afslutning. Jeg håber, du er frisk på at tage del i endnu et indlæg i næste uge, hvor indlæg nummer fire uploades på Kiosk.social.

Vil du lære mere fra Søren? Find hans tidligere indlæg her:

LÆS: Søren Risom: En guide til økonomisk investering – 10 af de vigtigste begreber: Del 1

LÆS: Søren Risom: En guide til økonomisk investering – 10 af de vigtigste begreber: Del 2

LÆS: Søren Risom fra Young-Invest svarer på hvorfor man skal i gang med at investere

Kunne du lide indlægget?

Indlæg af Søren Risom Pedersen

Mit navn er Søren Risom Pedersen, jeg er 24 år gammel, og er bosat i Aalborg, hvor jeg studerer. Jeg er født og opvokset i Vestjylland, hvor mine forældre fortsat er bosiddende. Udover at studere, driver jeg websitet Young-Invest.dk, hvor jeg skriver og formidler information om økonomisk investering. Jeg har lige siden barnsben haft en stor interesse for økonomisk investering, og økonomi i al almindelighed, hvorfor jeg også bruger en relativ stor del af min fritid på netop dette felt – Samtidig er jeg dog også en utrolig aktiv og nærværende person, hvorfor fysisk aktivitet, i form af løb og træning, samt socialt samvær står højt på listen. Da jeg startede Young-Invest.dk, tilbage i 2020, var det med ambitionen om at skabe en platform, som kan danne grundlag for læring inden for feltet ”økonomisk investering”. Særligt henvendt den yngre generation, som er i besiddelse af investeringsverdenens største kraft; tid.

Som vært på Kiosk vil jeg udarbejde artikler omhandlende økonomisk investering, hvor jeg i videst muligt omfang vil forsøge at inddrage læserne, og på denne måde skabe en høj grad af interaktion, hvorved læring og debat skabes
– Jeg glæder mig til at inddrage jer i en verden af muligheder.

Psst – Kan du slet ikke få nok af økonomisk investering, og har du lyst til at blive en del af et community for den unge investor? Et community hvor du har mulighed for at blive klogere på økonomisk investering, og samtidig blive orienteret om nye, spændende artikler, indlæg m.m. I så fald er du mere end velkommen til at blive en del af Facebookgruppen ”Aktier og investering som ung investor.

Skriv et svar