Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

En guide til økonomisk investering – TRIN #2: Strategi

Et nyt indlæg står for døren, og forhåbentligt har du stadig mod på at fortsætte din rejse mod den store investeringsverden. Forrige indlæg blev et af de længere, og netop derfor bliver dagens indlæg et af de kortere. Dermed ikke sagt at dagens emne er mindre vigtigt, tværtimod. Trin nummer to indeholder nemlig selve strategidelen, som er af enorm betydning for dit fremtidige investeringseventyr, da det ganske enkelt er fundamentet for dine investeringer. Som nævnt i forrige afsnit er der en høj grad af samhørighed mellem trin nummer et og trin nummer to, som er henholdsvis risikovurderingen og strategien. Så husk derfor at kombinere de to trin, når du skal i gang med udarbejdelsen af din personlige porteføljemodel – Måske du allerede har forsøgt at udarbejde en overordnet model, som var min opfordring efter sidste uges afsnit.

TRIN #2 – FIND DIN STRATEGI

Når du skal udarbejde din strategi, inddrages en række af overvejelser, som har betydning for dine fremtidige investeringer. Med en strategi får du således mulighed for at afgrænse markedet, som er enormt, hvorfor du også nemmere får et overblik over potentielle investeringscases. Det nemmeste er at stille dig selv nogle konkrete spørgsmål. På samme måde som du gjorde, da du skulle overveje din risikoprofil og tidshorisont. Der findes mange forskellige spørgsmål, som du kan vælge at inddrage i denne proces. Nedenfor ser du fire spørgsmål, som efter min mening altid bør indgå.

  • Hvor stor kapital har jeg til rådighed?
  • Hvor ofte vil jeg handle – ugentligt, månedligt, kvartalsvis?
  • Er der bestemte markeder som jeg finder særligt interessante?
  • Har jeg særlige værdier – er det vigtigt for mig at investere bæredygtigt, etisk osv.

Udover ovenstående spørgsmål, indgår spørgsmålene omhandlende risikoprofil og tidshorisont naturligvis også i den endelige udarbejdelse af strategien. Det behøves altså ikke at tage lang tid, når du skal definere din egen strategi, men uanset hvad gør du klogt i at overveje ovenstående spørgsmål – Måske kommer du selv på yderligere spørgsmål, som kan have betydning for netop din strategi?

Du er mere end velkommen til at smide en kommentar i kommentarfeltet, hvis du er kommet på brugbare spørgsmål, som du mener, kan anvendes i ovenstående proces.

Som lovet fra start vil dagens indlæg blive af kortere karakter, da sidste uges indlæg blev et af de længere – Vi fortjener en stille dag på kontoret, synes du ikke? Med udarbejdelsen af risikovurderingen og strategien, er vi klar til at gå videre til processen, hvor du skal overveje, hvilken handelsplatform du ønsker at gøre brug af. Vi foretager en gennemgang af de mest anvendte platforme fra næste uges indlæg, som du finder på Kiosk.social.

Læs Sørens fire første indlæg her:

Søren Risom: En guide til økonomisk investering – 10 af de vigtigste begreber: Del 1

Søren Risom: En guide til økonomisk investering – 10 af de vigtigste begreber: Del 2

Søren Risom fra Young-Invest svarer på, hvorfor man skal i gang med at investere

Søren Risom fra Young-Invest: En guide til økonomisk investering – Smørrebrødsporteføljen

What do you think?

Written by Søren Risom Pedersen

Mit navn er Søren Risom Pedersen, jeg er 24 år gammel, og er bosat i Aalborg, hvor jeg studerer. Jeg er født og opvokset i Vestjylland, hvor mine forældre fortsat er bosiddende. Udover at studere, driver jeg websitet Young-Invest.dk, hvor jeg skriver og formidler information om økonomisk investering. Jeg har lige siden barnsben haft en stor interesse for økonomisk investering, og økonomi i al almindelighed, hvorfor jeg også bruger en relativ stor del af min fritid på netop dette felt – Samtidig er jeg dog også en utrolig aktiv og nærværende person, hvorfor fysisk aktivitet, i form af løb og træning, samt socialt samvær står højt på listen. Da jeg startede Young-Invest.dk, tilbage i 2020, var det med ambitionen om at skabe en platform, som kan danne grundlag for læring inden for feltet ”økonomisk investering”. Særligt henvendt den yngre generation, som er i besiddelse af investeringsverdenens største kraft; tid.

Som vært på Kiosk vil jeg udarbejde artikler omhandlende økonomisk investering, hvor jeg i videst muligt omfang vil forsøge at inddrage læserne, og på denne måde skabe en høj grad af interaktion, hvorved læring og debat skabes
– Jeg glæder mig til at inddrage jer i en verden af muligheder.

Psst – Kan du slet ikke få nok af økonomisk investering, og har du lyst til at blive en del af et community for den unge investor? Et community hvor du har mulighed for at blive klogere på økonomisk investering, og samtidig blive orienteret om nye, spændende artikler, indlæg m.m. I så fald er du mere end velkommen til at blive en del af Facebookgruppen ”Aktier og investering som ung investor.

Skriv et svar