Thomas Rohden
Thomas Rohden er formand for Kina-kritisk selskab, og så er han ny vært på Kiosk, hvor han skriver om netop Kina. Men hvad er der med Thomas og Kina? Og hvilke konsekvenser har det for ham, at han er så åbenmundet i sin kritik? Det kan du finde ud af i dette portræt-interview, som jeg har lavet med ham. Nedenfor har jeg udplukket seks spørgsmål og svar. Og i afspilleren ovenfor kan du høre hele portrætinterviewet. Her kan du blandt andet får svar på, om konsekvenserne ved at være Kina-kritiker kan blive for store?
LÆS OGSÅ: Thomas Rohden: Derfor brænder kineserne deres sneaks
Hvem er Thomas Rohden?
Det er et stort spørgsmål. Jeg er formand og stifter for det foretagende, der hedder Kina Kritisk Selskab. Ellers er jeg et menneske, der beskæftiger mig med politik og samfundsforhold. Jeg har været medlem af Radikale Venstre siden, jeg var 14. Jeg har altid følt en tiltrækning i at arbejde for at skabe en verden, der er bare en lille smule bedre.
Hvad er det, der er så forfærdeligt ved Kina?
Kina er verdens største diktatur. Det er det land, der slår flest mennesker ihjel. Det er det land, der fængsler flest journalister. Det er det land, der har den mest grove forfølgelse af etniske mindretal. Det er det land, vi kan se lige nu, der præger den store verdensdagsorden på den mest negative måde. Altså imod klassiske danske værdier som frihed og demokrati. Jeg har også nogle personlige aktier i det. Jeg begyndte med at være valgobservatør i Hongkong, hvor jeg mødte nogle af de frihedskæmpere, der var dernede. Jeg har ikke længere et normalt netværk i Hongkong, som jeg havde for et år siden. De er enten blevet fængslet eller flygtet. Når man kender mennesker, der bliver fængslet af et regime, så rammer det også en i hjertet. Så er det svært ikke at gøre noget.
En af de sager, du er mest kend for i nyere tid, det er, at du har været med til at hjælpe Hongkong aktivisten og parlamentarikeren Ted Hui til Danmark. Prøv at fortælle os: Hvad skete der der?
Ted Hui er en parlamentariker i Hongkong, der stod til at skulle i fængsel. Det, de ville køre en retssag mod ham på, det var ren politisk kampagne. Jeg har set, hvordan andre af mine venner og bekendte i Hongkong, de var blevet fængslet. Sammen med Anders Storgaard fra Konservativ Ungdom, det var ham, der blev kontaktet af Ted Hui, så gik vi i gang med at sætte et program op i Danmark for, hvordan han kunne komme herop og have et falsk program, der handlede om klima og verdensmål. Med baggrund i den plan, fik Ted Hui så sit pas igen, så han kunne rejse ud af landet. Vi fik på den måde snydt myndighederne, så Ted kunne slippe fri.
Og hvilke konsekvenser har det her haft for dig?
Der er nogle politikere i Hongkong, som mener, det her skal have konsekvenser for os, så derfor har man nu i Hongkong indledt en strafferetslig efterforskning af os. Den er man i gang med. Det betyder, at Politiets Efterretningstjeneste vejleder mig i rejser rundt i verden, og der er en række lande, jeg ikke kan rejse til, fordi at risikoen, for at jeg vil blive udleveret til Kina, er for stor. Det har jo været nogle meget voldsomme svar, der er kommet fra Kina. I stedet for at lave det, man kalder warfare, så er det lawfare, hvor man bruger loven til at bekæmpe sine modstandere og kritikere med. Nu må vi se, hvor det ender, men de har jo virkelig været ude med riven efter os.
Hvad er det, der for sådan en som dig til at sige: ”De her frihedsrettigheder kan jeg godt leve med bliver taget fra mig”. For vi andre går og føler, at det, at vi ikke kan komme til frisøren i tre måneder, er et stort offer?
Det har jeg også synes, jeg er lige blevet klippet. Det er utroligt dejligt, det har også føles meget indgribende. Når man arbejder med Kina, så ved man ikke altid, hvad konsekvensen ender med at blive. Jeg har besluttet, at jeg gør det, jeg mener er rigtigt. Og så må jeg leve med konsekvensen bagefter. Det ville også være lettere for mig, hvis jeg ikke talte med dig om den måde, Kina prøvede at chikanere mig på. Det ville være bedre for min egen sag, hvis jeg holdt min kæft. Jeg gør nu det, som jeg mener er rigtigt, og så må vi tage konsekvenserne i anden række.
Hvorfor har du valgt at sige ja til at være vært hos Kiosk?
Jeg tror, jeg kan komme til at skrive til nogle mennesker, jeg ikke normalt skriver til. Jeg skriver normalt i Jyllands-Posten eller Politiken. Jeg tror, at jeg på Kiosk kan komme i kontakt med nogle andre mennesker. Så kan jeg også få lov til at skrive forklarende indlæg: altså baggrund: Hvad er det, der sker? Hvordan hænger det sammen?
Så altså fordi, jeg kan arbejde med det på en ny måde og nå ud til nogle andre mennesker, end de boomers, jeg traditionelt skriver til.
