Thomas Rohden
I kan spille kampen nu eller færdiggør den i morgen klokken 12.
Det var den klare besked, som det danske landshold fik fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, da de i omklædningsrummet forsøgte at samle sig selv op efter at have været vidende til Christian Eriksens hjertestop.
Unge mennesker, der netop havde været med til at genoplive deres ven og holdkammerat, skal selvfølgelig ikke ud at spille EM fodbold. De skal have en krisepsykolog og tid til at samle deres tanker. Men i UEFA er man ikke bange for at skyde menneskelig etik til hjørne, når fodboldmilliarderne kommer i spil. Dette stod pinligt klart, da UEFAs særlige rådgiver, Frits Ahlstrøm, under dække af at tale som privatperson, skulle forsøge at forklare UEFAs beslutning i TV Avisen.
”UEFA tænker slet ikke i penge her, slet ikke!” proklamerede Ahlstrøm, hvorefter han som komiske Ali begyndt at fortælle om, hvor mange milliarder UEFA havde mistet på Christian Eriksens hjertestop. Frits Ahlstrøm står for mig som den perfekte personificering af alt det, der er galt med UEFA. I stedet for passion og kærlighed til spillet er sporten blevet kidnappet af en gruppe dinosaurer i jakkesæt, der er mere interesserede i at beskytte TV-rettigheder og store sponsoraftaler end i at beskytte de unge mænd, der kæmper på banen.
Så skidt med at det danske landshold knap har tørret tårerne af kinderne – for UEFA handler det om at beskytte milliardkontrakter med TikTok, Qatar Airways og de internationale TV-stationer.
LÆS OGSÅ THOMAS’ INDLÆG: To minutter der gjorde Danmark til grin
Den skandaløse håndtering af Christian Eriksens hjertestop, er dog blot et symptom på, hvordan fodboldens verden er blevet korrumperet af penge og har mistet sit moralske kompas. I april indledte fodboldfans over hele Europa et opgør mod deres egne klubber, fordi 12 europæiske storhold ønskede at oprette deres egen internationale liga, The European Super League. Ifølge klubberne selv havde de intet andet valg end at bryde med alle fodboldes traditioner og principper, fordi et nyt koncept kunne sikre flere penge i klubkassen hos de økonomisk pressede tophold.
Ingen turde spørge sig selv, om det måske var omkostningsniveauet i europæisk fodbold, der i virkeligheden var brug for en justering af. For det er åbenbart blevet en selvfølge at prisen på gode fodboldben kun kan gå op.
Heldigvis fik en massiv protestbevægelse blandt fodboldboldfans de europæiske storklubber til at forlade Super League-projektet, om end det tydeligvis ikke var med deres gode vilje.
I fodboldverdenen er der dog ingen skandale, der kan måle sig med FIFAs tildeling af VM til Qatar. Med massiv bestikkelse af FIFAs bestyrelse, formåede oliestaten Qatar at vinde kampen om at lægge græs til VM i fodbold 2022.
Når en ørkenstat, der knapnok kan finde ud af at sparke til en fodbold, pludseligt bliver vært for verdens største fodboldturnering, viser det meget klart, at fodboldens traditioner nu er sat til salg til højest bydende korrupte oliesheik.
Skandalen begrænser sig dog ikke blot til korruption, grådighed og en manglende respekt for fodboldens traditioner.
I starten af året kunne The Guardian afsløre, at 6.500 migrantarbejder fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka var døde i Qatar i årene 2011-2020. Arbejderne var i udbredt grad migreret til Qatar for at arbejde med opbygning af stadioner, hoteller og infrastruktur op til verdensmesterskaberne i 2022.
Arbejdere fik i tusindvis af tilfælde inddraget deres pas ved ankomst, hvilket de facto gjorde det umuligt for dem at forlade Qatar og de urimelige løn- og arbejdsvilkår, de blev sat overfor. Moderne slaveri af værste skuffe. Men ikke engang 6.500 dødsfald og omfattende slaveri på stadionbyggerier var nok til at få FIFA til at trække i håndbremsen og flytte verdensmesterskaberne til et andet land. I stedet udstedte de nogle pæne og velmenende ord om, at der var behov for at skabe varige forbedringer for arbejderene i Qatar. Intet tyder dog på, at denne udvikling er på vej.
LÆS MERE OM THOMAS ROHDEN: Kan konsekvenserne ved at være Kina-kritisk blive for store? – Portræt af Thomas Rohden
VM i Qatar, Super League og UEFA’s ageren over for det danske landshold viser alt sammen meget klart, at fodboldsporten er blevet korrumperet af massive pengesummer fra tvivlsomme sponsorere og samarbejdspartnere.
Fodbolden lider under et massivt demokratisk underskud, hvor både fans og spillere lige nu må spille andenviolin, så forbund som FIFA og UEFA kan skumme fløden.
Men sport tilhører ikke pengemænd fra fjerne ørkenstater eller de store forbundskanoner. Den tilhører de fans og spillere, der lever og ånder for spillet, traditionerne og historien. Derfor må de gå forrest og kræve en ny kurs, hvor det er fodbolden og ikke forretningsforbindelser, der skal styre verdens smukkest spil.
