Victoria Jespersen
Taylor Swift er en af verdens største artister, og alligevel har hun aldrig været sej nok til Danmark – i hvert fald ikke indtil 2020.
I sidste halvdel af 2020, blev verden to Taylor Swift albums rigere. Efteråret og vinterens karantæne blev en del mere udholdelig, da vi hele to gange blev overrasket med et vidunderligt og varmt kram fra Taylor Swift. folklore og evermore, var for rigtig mange, mig selv inklusiv, præcis det soundtrack vi ikke vidste vi manglede til at komme igennem endnu en nedlukning af samfundet.
Det er det Taylor Swift kan. Gang på gang formår hun at berige verdenssituationen med netop det vi ikke vidste vi stod og manglede. Vi skal ikke længere tilbage end Pride 2019, hvor hun udgav singlen You Need To Calm Down. En hyldest til kærlighed, og i øvrigt en kæmpe fuckfinger til dem, der mener vi ikke skal have lov at være præcis hvem vi er: “shade never made anybody less gay”. Et kæmpe statement i kampen for LBGTQ+ rettigheder, og en kanon både sang og video at sende til en boomer-Karen i dit liv.
Med 80.6 millioner streams de første 24 timer fik folklore den største debut fra en kvindelig artist på Spotify og den næststørste debut nogensinde, kun overgået af Drakes Scorpio (MusicBusinessWorldwide, 2020). Hun har over 142 millioner følgere på Instagram, og var den anden højest betalte artist i hele sidste årti, kun overgået af Dr. Dre (Forbes, december 2019).
Indiskutabelt en af de største artister i verden. På alle 9 albums har, den kun 31 årige sangskriver, ikke bare formået at følge med omverdenen, men også fået omverdenen til at følge med hende. Der er ikke én side af Taylor Swift’s musikalske selv, hun ikke har eksperimenteret med og forløst på en måde, der har overbevist hele verden (undtagen Danmark, selvfølgelig) om hendes uundgåelige talent som sangskriver og “hit-maker”.
På trods af de mange imponerende præstationer det seneste årti, og evnen til konstant at levere musik i verdensklasse, så er vi, i Danmark, først for nylig begyndt at lade os rive med. Jeg ved ikke hvad det er med os danskere, og hvorfor vi er så rædselsslage for popmusik, men Taylor Swift er det perfekte eksempel – først da hun leverer et indie-album i samarbejde med The Nationals Aaron Dessner, hvor hun også lige smider en Bon Iver feature (så blev det endelig ok at dele en Taylor Swift sang på sin story, am I right?), lader vi os tryllebinde af hendes overlegne talent for både historiefortælling og et aktuelt og autentisk lydunivers.
Vi har faktisk været så anti-Swift i Danmark, at vi har formået at holde hende helt ude af landet, indtil vi blev ramt af indie-folk-feberen på folklore og evermore. Roskilde Festival tog en chance og bookede hende som hovednavn til festivalen i 2020.
Det blev desværre ikke til noget, men jeg er ret sikker på det havde været startskuddet på en mindre “Swiftiepidemi” i Danmark. Det er nemt at sige nu, når man kigger på succesen af de to seneste udgivelser, men jeg husker tydeligt da Roskilde annoncerede den amerikanske sukkermås som hovednavn – der var ikke ligefrem jubel over hele landet over den booking. Taylor Swift var godt nok heller ikke den slags hovednavn, der sikrede en udsolgt festival kort efter offentliggørelsen, men jeg synes det var et stærkt træk af Roskilde. Det har aldrig været sejt at høre Taylor Swift i Danmark – det husker jeg tydeligt fra mine teenage år, hvor jeg bestemt var den eneste, der indrømmede, at der var en Taylor Swift sang til enhver situation i mit liv (det vil jeg stadig mene, den dag i dag).
En placering på Roskilde Festival kunne have aflivet danskernes frygt for den super amerikanske megastjerne – en frygt, der kommer ud af en forestilling om hvad Taylor Swift er, for jeg tvivler på mange rent faktisk har dykket ned i hendes musikkatalog. Det skyldes formentlig hendes meget polerede fremtoning, og det er altså ikke sådan du slår igennem i Danmark – det skal gerne være tydeligt, at du ikke er perfekt, for hvem tror du egentlig du er, hvis du går rundt og tror du er noget, der minder om fejlfri? Roskilde Festival faciliterede en mulighed for endelig at overbevise danskerne; vise os musikeren og pop-sensationen Taylor Swift for alt hvad hun er, hvilket egentlig kan beskrives med få ord: en gudsbenådet sangskriver og en af verdenshistoriens største popstjerner.
