Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in ,

Victoria Jespersen: Relatable AF – reality er mere gribende og underholdende end nogensinde

LYT TIL VICTORIAS INDLÆG OVENFOR

Jeg har for nylig set den nye sæson af Mit Hemmelige Match på DR og kom til at tænke over, hvor vildt underholdende disse sociale eksperimenter med helt almindelige mennesker egentlig er. Jeg synes også, at Paradise Hotel og Real Housewives of Beverly Hills er underholdende, men der er noget mere charmerende og givende, når vi møder helt almindelige mennesker i helt almindelige situationer, og dét skal vi tale lidt om. 

Reality-tv rummer efterhånden en uoverskuelig bred palet af mennesker og emner. Traditionelt set har vi måske haft en opfattelse af, at reality-tv er konkurrencepræget eller semi-scripted drama med folk, der er lidt pænere end gennemsnittet (og lidt mindre intelligente). Når jeg tænker tilbage på det første reality, jeg blev introduceret for, er det titler som The Hills, Keeping Up With The Kardashians, Paradise Hotel, Top Model, Robinson Ekspeditionen og Big Brother, der dukker op. Sidstnævnte er konkurrenceprægede, hvor de første er et kig ind i et lidt mere ekstravagant liv, end de fleste kan relatere til. I dag er der masser eksempler på reality-tv, som er lidt mere i øjenhøjde med den almindelige dansker. Vi har mødt alt fra landmænd, der kæmper med kærligheden, til unge piger fra vestegnen, og fælles for dem alle er, at det er relatable as fuck. 

Jeg er på ingen måde kvalificeret til at sige noget om mennesker, hvad der stimulerer os, eller hvorfor vi tænder for et tv-program, men der er nogle tendenser de seneste år, der viser, at vi i hvert fald godt kan lide at følge danskere i deres forsøg på at finde kærligheden, kæmpe med social arv, mentalt helbred, seksualitet, misbrug og meget andet. Vi kan faktisk ikke komme tæt nok på, og det viser sig også ved den stigende popularitet omkring sociale og sociologiske eksperimenter. Senest har jeg været helt opslugt af Mit Hemmelige Match. Det er anden sæson af serien, og denne gang tror alle 10 deltagere, at de skal på en detox fra sociale medier. De flytter ind i et kollektiv, afleverer deres telefoner og har ingen idé om, at de rent faktisk deltager i et kærlighedseksperiment. De er blevet sammensat således, at hver deltager potentielt matcher med to andre i kollektivet, og de næste fire uger kommer de helt tæt på hinanden, når der skal skabes en hverdag. 

Jeg skal ikke røbe for meget, men Mit Hemmelige Match formår at sætte perfekte rammer for en masse personlig udvikling, intimitet og fællesskab (desværre også en tydelig skildring af Danmarks ucharmerende drukkultur). Der er ikke vildt meget hokus pokus over det, men vi kommer helt tæt på rigtige mennesker med rigtige følelser – følelser, vi formentlig alle har kæmpet med på et tidspunkt. Til tider viser deltagerne sig fra mindre heldige sider, men efter man har grinet lidt af det, går det op for en, at det er nogle sider, man nok også selv gemmer på. For hvordan ville vi egentlig selv fremstå, hvis et kamera fulgte os døgnets 24 timer – selv ved de mest intime og private øjeblikke. Og det er dét, der kendetegner, hvor reality er på vej hen, og hvorfor jeg er mere og mere optaget af netop den genre. Jeg har på fornemmelsen, at der er et vildt behov for at komme helt tæt på “naboen”. Vi vil have mindre iscenesættelse, og mere ægthed fra mennesker, der ligner os selv, eller nogen vi kender. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også har haft virkelig svært ved at finde en kæreste, kæmpet med mentalt helbred, venner, arbejde and the list goes on… og det mest betryggende, når man står i de situationer, er at finde ud af, at man ikke er alene. Det kan være skræmmende, rørende og en kæmpe lettelse at finde fremmede individer at spejle sig i. 

Da jeg så Mit Hemmelige Match, føltes det som let underholdning uden for meget at tage stilling til, men inden jeg nåede at se mig om, havde jeg slugt hele sæsonen. Det var altså tydeligvis helt vildt underholdende, og jeg vil have mere. Jeg vil tættere på. Tættere på rigtige mennesker, der er ligesom mig, og rigtige mennesker, der overhovedet ikke er ligesom mig, men derimod en, jeg kender. Jeg håber, vi fortsætter i samme retning lang tid endnu – jeg vil have mindre Hollywood, og mere Herning, for det er relatable AS FUCK!

What do you think?

Written by Victoria Jespersen

Mit navn er Victoria, jeg er 26, og født og opvokset i København. Mine interesser inkluderer alt fra musik og mennesker, til boksning og burger, til tendenser og tiktok. De seneste år jeg har primært arbejdet med musik, og alt det bringer med sig. Jeg er naturligt vildt interesseret i populærkultur, og alt det gør ved os. Jeg har arbejdet med musik i Los Angeles, London og på hjemmebane i København, men ligemeget hvor jeg er, så nyder jeg at starte sunde, sjove, ærlige og vigtige samtaler om alt fra mine favoritter på ugens New Music Friday til sexisme og #metoo i musikbranchen og mentalt helbred.

Skriv et svar