Hvad sker der med rigsretssagen mod Inger Støjberg?

Tirsdag skal det danske folketing stemme om at nedsætte en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for brud på ministeransvarsloven. Som optakt giver jeg dig her et crash course i rigsretssagen.

Hvad er en rigsret?

Hvis en minister handler på en sådan måde, at det er i strid med ministeransvarsloven – som definerer ministrenes juridiske ansvar for god embedsførelse – så kan Folketinget mene, at ministeren skal stilles juridisk til ansvar. Det sker i en såkaldt rigsret; Danmarks riges ret. Rigsretten er således et selvstændigt rets-organ. Normalt skeler vi mellem byretten, landsretten og højesteret. En sag indledes ofte i byretten eller landsretten og herefter kan den så som udgangspunkt ankes højere op i systemet. I sidste ende er højesterets afgørelse endelig.  

Sådan fungerer det IKKE, når en minister skal for retten. Her tager man som nævnt rigsretten i brug. Rigsretten består af to grupper. Først og fremmest op til 15 højesteretsdommere. Herudover består den af et ligeligt antal politisk valgte medlemmer. De politisk valgte medlemmer vælges hvert sjette år og må ikke samtidig være medlem af Folketinget. De skal sikre, at der i afgørelsen også tages hensyn til, hvordan politik opstår og udformes. Udover at afgørelsen naturligvis skal bero på et juridisk grundlag. Det sikrer højesteretsdommerne. 

Hvorfor skal Folketinget stemme om rigsretssagen? 

Det danske folkestyre fungerer sådan, at vi mindst hvert fjerde år sammensætter et Folketing. Folketinget vælger så en regering, der ikke må have et flertal imod sig. Ministrene er således ansvarlige overfor Folketinget, og det er derfor ultimativt Folketinget, der bestemmer over ministrenes skæbne. Hvis Folketinget er utilfredse med en ministers gøren og laden, har de en række muligheder. 

Er du nysgerrig på de fem tidligere rigsretssager? Så har vi lavet en explainer-video, der beskriver sagerne kort.

Hvad har Inger Støjberg gjort? 

Støjbergs sag er kompleks. Også mere, end jeg har plads til at gå ind i her. Grundlæggende handler det om, at Støjberg i 2016 gav en instruks om at adskille alle asylansøgere, hvor en mand var over 18, og en pige var under 18, fra hinanden. Det politiske mål var at gøre op med såkaldte barnebrude. Udfordringen er bare, at man ikke i dansk lovgivning må adskille asylpar uden, at hver sag er behandlet særskilt. Inger Støjberg er altså anklaget for at have beordret sit embedsværk til at administrere imod loven.  

Herudover bemærkes det, at Inger Støjberg har vildledt Folketinget – altså talt usandt overfor Folketinget. Det, har Folketinget besluttet, skal indgå som skærpende omstændighed i anklageskriftet. 

Jeg kan med fordel anbefale jer at se denne explainer-video fra DR. 

Har man mod på endnu mere, så har DR også lavet en podcast om rigsretssagen. Du kan dykke ned i sagen i “Rigsretsreporteren”

Er der flertal for en rigsret?

Det korte og hurtige svar er ja. Der er et bredt flertal i Folketinget for at nedsætte en rigsretssag mod Inger Støjberg. Konkret er forventningen, at 145 medlemmer af Folketingets 179 medlemmer vil stemme for en rigsretssag. Det drejer sig om folketingsmedlemmerne fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet, Konservative og Liberal Alliance. Herudover stemmer 4/5 af Venstres folketingsgruppe for en rigsretssag ligesom at også seks løsgængere stemmer for rigsretssagen. 

Der er også en række folketingsmedlemmer, der er imod. Særligt er folketingsmedlemmerne fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti imod. Men også ni medlemmer af Venstres folketingsgruppe samt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vil stemme imod en rigsretssag. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti mener ikke, at sagen er tung nok til en rigsretssag, mens de ni Venstre-medlemmer og Lars Løkke Rasmussen ikke tror på, at sagen vil føre til domsfældelse, hvorfor de ikke mener, at Folketinget skal rejse sagen. 

Det handler om, at Folketinget kun må rejse en rigsretssag, hvis de tror på, at de kan vinde den. Dermed punkterer V-medlemmerne og Lars Løkke Rasmussen også det argument, som Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen tunerer rundt med: nemlig, at man stemmer for en rigsretssag for at rense Inger Støjberg for anklagerne. Det er simpelthen ikke sådan, retssystemet fungerer. Folketinget er anklagere i sagen. 

Hvilken betydning kan rigsretssagen få?

Ud over at rigsretssagen naturligvis kan føre til, at Inger Støjberg bliver dømt, så kan den også få nogle langsigtede konsekvenser for dansk politik. 

Først og fremmest har Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en interesse i at få sagen til at handle om udlændingepolitik. De vil gøre ALT for at anklage særligt Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti for ikke at tage udlændingepolitikken alvorligt. DF og Nye Borgerliges håb er, at de på den måde kan hugge vælgere fra de tre partier. Det bliver simpelthen til en kamp mellem jura og politik. 

Dernæst har det den konsekvens, at Inger Støjberg føler sig ualmindeligt dårligt behandlet i Venstre. Selv har hun sagt, at en rigsretssag er »den største mistilliderklæring, man kan få«. Hun er særligt fortørnet over, at hendes egen formand og hendes eget parti vil stemme for en rigsretssag. Spørgsmålet er derfor, om hun bliver i Venstre? Indtil videre siger hun, at hun stadig »vender skråen«, men Venstres ledelse er begyndt at være utålmodige. Forventningen er, at Inger Støjberg kommer med et svar enten tirsdag eller i dagene efter. 

Afslutningsvis kan sagen få langsigtede konsekvenser både juridisk og politisk. Når Folketinget rejser en rigsretssag mod Inger Støjberg, så skaber det præcedens. Det betyder, at man kan have en berettiget forventning om at lignende sager i fremtiden vil få samme konsekvens. På Christiansborg er der en udbredt bekymring for, at man med den her sag har sænket barren for, hvornår der skal nedsættes en rigsretssag. Særlig stor er bekymringen i Socialdemokratiet, som nu er bekymret for selv at få en rigsretssag på nakken. I efteråret besluttede regeringen nemlig at aflive alle mink i Danmark. Her er udfordringen bare, at det havde regeringen ikke lovhjemmel til. Der fandtes ikke en paragraf, der gav regeringen lov til at beordre alle mink i Danmark aflivet. På den måde minder sagen meget om Inger Støjbergs. Folketinget har nedsat en undersøgelseskommission, som forventes at komme med en afgørelse i slutningen af 2021. Hvis de konklusioner minder bare tilnærmelsesvis om de konklusioner, som undersøgelseskommissionen mod Inger Støjberg kom med, så vil det være svært at komme udenom at sende statsminister Mette Frederiksen for en rigsret. 

Hvornår forventer man, at rigsretssagen går i gang? Og hvornår afgøres det, om hun er skyldig? 

Inden rigsretssagen kan begynde, skal den undersøgelseskommission, der har undersøgt Støjberg-sagen, komme med sin 2. delberetning. Den kommer til at omhandle embedsværkets ansvar i sagen. Den delberetning forventes at blive offentliggjort i foråret / forsommeren 2021. Herefter vil rigsretssagen begynde. Hvor lang tid, rigsretssagen vil tage, er uklart. Formanden for rigsretten vurderer selv overfor Politiken, at det vil tage »få måneder«. I så fald har vi nok en afgørelse inden årets udgang. 

Bliver Inger Støjberg dømt? 

Det ved ingen endnu. Flere på Christiansborg vurderer sagen som 50/50. Hvis hun bliver dømt, kan straffen variere fra en mindre bøde og op til to måneders ubetinget fængsel.

Vilas Holst Jensen (f. 1999) er politisk journalist og vært her på Kiosk.