Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

Hvad sker der… når man vil af med en partiformand?

Mens mange skoleelever i den kommende uge har vinterferie, så giver ”Hvad sker der” dig mit bud på, hvad du skal holde øje med i dansk politik i uge syv. 

Vi begynder med Dansk Folkeparti og slutter af med en efterhånden traditionsrig status i Corona-land. 

Er Thulesen Dahl færdig som formand?

I morgen udkommer en – på Christiansborg længe ventet – bog om Dansk Folkeparti. Bogen er skrevet Søs Marie Serup og Mikkel Fauerholdt, der begge er tidligere politiske rådgivere i Venstre. Søs Marie Serup agerer desuden som politisk kommentator for B.T og TV2 News. Bogen ”Skaberen, taberen og frelseren” går tæt på Dansk Folkeparti og særligt Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. Den går tæt på partiet, der sidste år kunne fejre 25-års jubilæum. Partiet, der i 2015 blev en af de største politiske succeser med 37 mandater, men som i dag står til blot 11 i den seneste meningsmåling fra Voxmeter. 

Her kan du fortælle hvilket politisk eller samfundsrelevant spørgsmål, du synes, Vilas skal gå i dybden med. Klik på taleboblen og skriv dit spørgsmål
?
X

Jeg har ikke haft lejlighed til at læse bogen før udgivelsen i morgen, men forventningen er, at bogen vil blotlægge hvordan, DF blev en stor succes, og hvordan partiet i succesens rus glemte at udvikle partiet, hvorfor det i dag står i, hvad der ligner en afgrundsdyb krise. Ligeledes vil bogen stille skarpt på det ungdomsoprør, der ligger og ulmer i partiet. Et oprør, der vil af med Kristian Thulesen Dahl som formand.

Oprøret har været ulmende længe. Frustrationen går på, at nok har Kristian Thulesen Dahl givet DF sit bedste valgresultat nogensinde i 2015. Men han er også ansvarshavende for den eklatante nedtur partiet har været igennem.  Det er simpelthen mangel på politisk boldøje, at han ikke kunne se truslen fra især Socialdemokratiet, som i høj grad har stjålet DF vælgere ved at rykke til højre på udlændingepolitikken og sætte markant ind på velfærdsdagsordenen. Særligt står et interview for præcis fire år siden skarpt i hukommelsen. På Valentinsdag i 2017 tonede Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl frem i et sofa-interview med Fagbladet 3F. Det hele gav mening. De to partier havde længe nærmet sig hinanden. Især på velfærdsdagsordenen så DF og Socialdemokratiet ud til at være tættere på hinanden, end DF var på det, der dengang var en nyligt sammensat regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dansk Folkepartis analyse var, at alliancen med Socialdemokratiet skulle gøre dem til det nye Radikale Venstre. Midterpartiet i dansk politik, som sad med de afgørende mandater og derfor kunne bestemme om Venstre eller Socialdemokratiet skulle indtage Statsministeriet. Det ville give partiet ultimativ indflydelse og bevise, at man havde truffet det rigtige valg ved at stå udenfor regering. 

14. februar 2017 sad Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et dobbeltinterview med Fagbladet 3F. Interviewet vurderes som definerende for skiftet i magtforholdet mellem S og DF. Se hele interviewet her.

I dag står det som et klokkeklart eksempel på, at hovmod står for fald. Dansk Folkeparti var så opslugte i deres egen succes, at de ikke gennemskuede, hvad Socialdemokratiet var i gang med. Mette Frederiksen brugte klogeligt samarbejdet med Dansk Folkeparti til at legitimere deres kursændring i udlændingepolitikken. I dag fremstår Mette Frederiksen om end ikke mere, så i hvert fald mindst lige så stram på udlændingepolitikken som Dansk Folkeparti. Der vil næppe komme et udlændinge-forslag fra DF, som Mette Frederiksen ikke på den ene eller anden måde kan se sig selv i. På den måde lykkedes det Socialdemokratiet med det, som partiet har ønsket siden, de tabte til Anders Fogh Rasmussen i 2001. Udlændingepolitikken skulle ikke længere være det, de tabte valg på.

I dag sidder Mette Frederiksen tungt på magten, mens Dansk Folkeparti er blevet overhalet højre om af Nye Borgerlige. Pernille Vermund stormer frem med en kant og en karisma, man normalt kender fra Pia Kjærsgaard. Men hvordan kommer DF så videre?

Ifølge oprøret hedder svaret Morten Messerschmidt. Messerschmidt er en sindssygt dygtig kommunikatør. Elitærismen står i skærende kontrast til vælgersegmentet, men hans kækhed og intellekt får ham i manges øjne til at fremstå som svigermors drøm. I teorien ville DF nok være klar til at skifte Thulesen Dahl ud med Morten Messerschmidt den dag i dag. Men i et parti, der ikke har nogen tradition for at vælte en formand, så er det svært. I teorien kræver det, at man tager kampen op på et årsmøde eller ekstraordinært årsmøde. Sidstnævnte kan kun indkaldes, hvis 2/3 af lokalforeningerne eller et flertal i hovedbestyrelsen anmoder om det. Flertallet i hovedbestyrelsen skal desuden bestå af partiets nuværende formand.  I praksis kræver det ifølge flere ”blot”, at Pia Kjærsgaard går ind på Kristian Thulesen Dahls kontor og beder ham trække sig. I så fald vil han ikke have noget andet valg end at følge partistifterens ordre. Men først og sidst kræver det naturligvis, at man har en modkandidat. 

Vi ved, at Morten Messerschmidt gerne vil være formand, men indtil videre kan han ikke stille op, fordi Bagmandspolitiet stadig undersøger ham for svindel med EU-midler i paraplyorganisationen Meld og fonden Feld, som Messerschmidt har været formand for. Sagen har kørt i snart fem år, og afgørelsen bliver ved med at blive udskudt. Den seneste melding er, at Bagmandspolitiet i løbet af første halvår af 2021. Hvad end, man mener om sagen, må man bare sige, at det er under al kritik, at man bliver ved med at udskyde afgørelsen. 

Morten Messerschmidt afventer altså at Bagmandspolitiet nosser sig sammen og finder ud af, om de har grundlag for at rejse tiltale mod ham for svig med statslige midler. Messerschmidt selv har tidligere erkendt sjusk – men ikke svigt – med EU-midler, men han kan ikke vælges som formand for DF så længe, der teoretisk set er en chance for, at han kan blive tiltalt og dømt for svindel. Samtidig spår flere, at han også afventer kommunalvalget d. 16. november. Her er forventningen, at Dansk Folkeparti vil gå markant tilbage. Det kan i sig selv svække Thulesen Dahl så meget, at han bliver nødt til at gå af. 

Det er min opfattelse, at det snarere er et spørgsmål om tid, hvornår Kristian Thulesen Dahl er færdig som DF-formand. Men det er ikke det samme som at sige, at Morten Messerschmidt er selvskrevet som formand. Inger Støjberg, der for kort tid siden meldte sig ud af Venstre, har stadig ikke besluttet sig for, hvad hun vil med fremtiden. Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har bejlet kraftigt til den tidligere udlændinge- og integrationsminister, og hvem siger, at hun ikke kunne have en ambition om at blive formand i DF? 

I tirsdags udviklede et gruppemøde i Dansk Folkeparti sig dramatisk, da Kristian Thulesen Dahl direkte spurgte folketingsgruppen, om de ville af med ham som formand. For så ville han hellere tage konsekvensen nu og få mere tid med familien. Ingen bad ham trække sig, men jeg ser i hvert fald med spænding frem til den nye bog – og ikke mindst efterdønningerne af den. 

Skal vi leve med eller uden corona?

Vi skal også meget kort lige vende Corona. For som jeg skrev i sidste uges indlæg, så er flere nu begyndt at snakke om, at vi ikke ser ind i en fremtid uden corona, men at vi i stedet skal lære at leve med corona. Det har fået de blå partier til i et fælles brev til Statsministeren at kræve, at man nu begynder at tale om, hvordan vi kan åbne mest muligt op fremfor at fortsætte den hårde nedlukning, der har hårde både økonomiske og psykiske konsekvenser for samfundet. Regeringen har bedt den matematiske referencegruppe om at regne på mulige genåbningscenarier. Herunder en regional eller lokalgenåbningsmodel, hvor man kan genåbne i de områder af samfundet, der har lav eller ingen smitte. For eksempel på Bornholm. 

I dag, søndag, kan man desuden læse et stort interview med statsminister Mette Frederiksen i Berlingske. Her fortæller hun, at en tredje nedlukning må være den absolut sidste udvej, og at danskerne skal indstille sig på fx at blive testet flere gange om ugen mod, at vi til gengæld vil kunne holde samfundet åbent. Hun køber grundlæggende ind på de borgerliges præmis om, at vi for fremtiden skal finde løsninger for, hvordan vi kan holde samfundet åbent, fremfor at veksle mellem åbning og nedlukning. 

I den kommende uge kommer ekspertgruppen med sine beregninger for genåbning. Dem ser jeg frem til at kigge ned i. Ligesom jeg naturligvis fortsat vil holde øje med smittetallene, som i går og i dag har nået sit laveste siden august med en positivprocent på henholdsvis 0,22% og 0,23%.

Og med de ord er vi nået til vejs ende i denne uges ”Hvad sker der”. Husk, at du som altid kan give dit bud på, hvilken politisk historie, jeg skal gå i dybden med. Det gør du ved at klikke på taleboblen nedenfor. 

Her kan du fortælle hvilket politisk eller samfundsrelevant spørgsmål, du synes, Vilas skal gå i dybden med. Klik på taleboblen og skriv dit spørgsmål
?
X

Vilas Holst Jensen (f. 1999) er politisk journalist og vært her på Kiosk. Hver søndag giver han sit take på den kommende uge i dansk politik. 

What do you think?

Written by Vilas Holst Jensen

Vilas er journalistik-studerende på Syddansk Universitet og arbejder derudover som freelance journalist med fokus på dansk politik. Vilas er vært på Kiosk, hvor han hver søndag fortæller om næste uges mest interessante begivenheder i dansk politik. Vilas kan kontaktes på vilas@kiosk.social

Skriv et svar