Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

Hvad sker der et år efter nedlukningen?

HØR VILAS HOLST JENSEN SPEAKE SIT INDLÆG ELLER LÆS SELV VIDERE UNDER AFSPILLEREN

365 dage. Eller hvad vi normalvis bare kalder for ét år. Så længe er det i dag siden, at Mette Frederiksen på et historisk pressemøde lukkede store dele af samfundet ned. Selv troede jeg ikke på nedlukningen før de første sms’er tikkede ind hen ad aftenen den 11. marts sidste år. Aldrig havde jeg forestillet mig, at vi stadig her et år siden skulle være så plaget af den på det tidspunkt ukendte virus.  

Som vi i dag ved, ville virkeligheden det anderledes. Og i dag kan jeg nu byde velkommen til ”Hvad sker der” på årsdagen for den historiske nedlukning.  Denne udgave kommer til at sætte fokus på et år med corona øverst på dagsordenen i dansk politik: Hvad har vi lært? Og hvad tager vi med os videre? Jeg giver også en kort status på de igangværende genåbningsforhandlinger, og sidst men ikke mindst varmer vi op til aftenens partilederdebat på TV2. 

Demokratiet er skrøbeligt i krisetider

Vi lægger som nævnt ud med en evaluering af et år i dansk politik med corona som det ubestridt vigtigste emne. Set fra min stol er den vigtigste lektie, vi skal tage med os, hvor skrøbeligt demokratiet er i krisetider. I dagene efter 11. marts 2020 gennemfører Folketinget en hastebehandling af en stor mængde ændringsforslag til epidemiloven. Udfordringen er, at epidemiloven på det her tidspunkt ikke er up to date. Det har man vidst længe i Folketinget, men da det ikke var presserende, var der ikke sket gevaldigt meget med at få den opdateret. Nu stod regeringen imidlertid og havde akutbehov for epidemiloven til at styre landet igennem den største krise siden anden verdenskrig. 

Her kan du fortælle hvilket politisk eller samfundsrelevant spøgsmål, du synes, jeg skal gå i dybden med. Klik på taleboblen og skriv dit spørgsmål.
?
X

Epidemiloven fastsætter reglerne for hvilke redskaber, regeringen kan trække op fra værktøjskassen for at inddæmme epidemien. Det er altså her alt fra forsamlingsforbud til nedlukninger af detailhandlen er lovfæstet. På 36 timer skulle Folketinget hastebehandle vidtgående tiltag med den effekt, at de i realiteten stemte for en lang række ændringsforslag med bind for øjnene. 

Dette var bare første eksempel på et Folketing, der de facto var tilskuere til regeringens corona-håndtering. 

Socialdemokratiet – der fik 26% af stemmerne ved sidste valg – har i regering været ene om at håndtere corona. Mette Frederiksen har dygtigt spillet de øvrige partier af banen og selv scoret målene hver evig eneste gang. Tydeligst var da Folketingets partier i maj sidste år var inviteret til genåbningsforhandlinger på Marienborg. Resultatet blev et pressemøde med Mette Frederiksen, mens Folketingets øvrige partiledere kunne stå på græsplænen, smile og pænt vente på, at Frederiksen havde talt, og det blev deres tur. Normalt er kutymen ellers, at når man præsenterer fælles politiske aftaler, så går man også sammen ud og præsenterer dem. 

Andre eksempler kunne nævnes: Mette Frederiksen har gentagne gange forud for forhandlinger præsenteret det, som regeringen mente, skulle genåbne. Og så var der jo ikke meget mere at forhandle om. Og da regeringen endte i sin egen hidtil største corona-krise ved uden lovhjemmel at beordre alle mink i Danmark aflivet, ja så var det regeringen selv, der måtte opdage sin fejl. Oppositionens kritik blev så lovteknisk, at det for mange fremstod som om, at man gjorde et stort drama ud af noget papirnusseri, der ikke lige var blevet ordnet rettidigt. Christiansborg-fnidder, som vi politiske journalister plejer at kalde det. Kritikken var så forudsigelig og knastør, at Mette Frederiksen nærmest i søvne kunne affeje det med, at hun kæmper for folkesundheden. 

Corona-krisen må give panderynker hos Folketingets partier. Folketinget ynder selv at citere det gamle folketingsmedlem Viggo Hørups grundregel: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Men en ting er at citere det i skåltaler. En anden ting er at efterleve det. Det sidste mangler Folketinget i høj grad. 2021 må og skal blive året, hvor Folketinget lærer at udfordrer regeringen uden samtidig at fremstå som enten en flok børnehavebørn eller teknokrater i vælgernes øjne. 

Den eneste grund, til at regeringen kan køre Folketinget over, er, at Folketinget har gravet sin egen grav. 

Regeringen styrer genåbningen

Vi tager lige en meget kort kaffepause ved de igangværende genåbningsforhandlinger. Onsdag afsluttede Mette Frederiksen nemlig drøftelserne med alle folketingets partier, der har været indkaldt én efter én til møde med Frederiksen. På et kort pressemøde onsdag fortalte Frederiksen, at hun nu vil indlede selve forhandlingerne, og at håbet er, at man senest den 23. marts kan komme med en langsigtet plan for genåbningen. Allerede nu ved vi dog, at der åbner mere, end der er åbent nu. Fra på mandag må efterskoler og højskoler i hele landet genåbne. Afgangseleverne i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser kan vende tilbage med 50% fremmøde – altså fx hver anden uge – i hele landet undtagen Midtsjælland, Hovedstaden og Nordsjælland. Udvalgsvarebutikker på over 5.000 kvadratmeter må fra på mandag lukke op til 250 kunder ind, mens elever i 5-8 klasse samt ikke-afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelser må komme i skole én gang om ugen, forudsat at undervisningen foregår udendørs. Afslutningsvis må alle grundskoleelever komme i skole på fuld tid på ikke brofaste øer. 

Genåbningen af samfundet er med andre ord begyndt. Tilbage er nu kun diskussionen om hvor hurtigt, det skal gå.

Kort før udgivelsen af dette indlæg kom flere store nyheder. Væsentligst er, at sundhedsmyndighederne har sat brugen af AstraZenecas vaccine i bero. Det sker fordi, det Europæiske Lægemiddel Agentur har kunne fortælle om cirka 22 tilfælde, hvor borgere har fået en blodprop umiddelbart efter, at de har fået vaccinen fra AstraZeneca. I Danmark oplyser Sundhedsstyrelsen, at én person er død efter at have fået vaccinen. Det skal for en god skyld nævnes, at vi endnu ikke ved, om der er sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen. Det vil man nu undersøge til bunds, men man har altså ud fra et forsigtighedsprincip valgt at sætte brugen af vaccinen i brug. Det medfører udskudte vaccinationer, der samlet set gør, at Sundhedsstyrelsen nu har udskudt datoen, for hvornår alle forventer at være blevet tilbudt vaccination, med fire uger, så slutdatoen nu først er 15. august. 

Og apropos vaccinationsplaner, så vil Sundhedsstyrelsen nu lette vaccinationsplanen ved at slå gruppe 10, 11 og 12 sammen og i de grupper kun prioritere efter alder. 

Her ses de grupper, der vil blive lagt sammen. Tallet til højre er andelen af danskere, der forventes at være i den angivne gruppe.

Trods de bekymrende vaccinenyheder, så fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i formiddags, at hun forventer ”nærmest normaliseret samfund” til sommer. 

#Coronadebat eller #Coronasniksnak?

I aften, torsdag, samler TV2 alle folketingets partiledere til partilederdebat om corona ét år efter den første nedlukning. Formatet er bedst kendt fra valgkampe og bruges også sjældent udenfor valg-sæson. Sidst, partilederne var samlet til debat, var 14. maj. Her havde DR og TV2 sammen samlet partilederne til debat om, hvordan vi kom videre efter den første nedlukning. Meget debat var der dog ikke over programmet, der i højere grad bar præg af, at partilederne blev interviewet på skift, hvilket fik særligt mit blodtryk til at stige…

Jeg håber, at aftenens debat bliver mere… ja, debat end sniksnak. For der er rigeligt at debattere: Er konsekvenserne af nedlukning snart værre end konsekvenserne af corona? Hvordan sikrer vi, at vi ikke skal lukke samfundet ned til vinter igen? Hvornår og hvor meget kan vi åbne samfundet? Hvordan genstarter vi dansk erhvervsliv? Hvordan samler vi op på den store pukkel af udskudte operationer, der venter i Sundhedsvæsenet? Hvordan hjælper vi en generation unge mennesker, der mistrives som aldrig før, med at få livet tilbage? 

Spørgsmålene er mange, svarende komplekse.  Mette Frederiksen har fra begyndelsen turneret rundt med et billede af et samlet, fælles Danmark. Men man kunne også argumentere for det modsatte: Sjældent har Danmark været så splittet. Kløfterne er mange – og store: Jylland versus København, de offentligt ansatte versus de privatansatte, unge versus voksne, indvandrere og efterkommere versus de etniske danskere. For nu bare at nævne et par stykker. 

I dag ville “Frihedsbevægelsens Fællesråd” have afholdt genåbningsfest maskeret som en demonstration i København. Det er som bekendt en grundlovssikret ret at demonstrere i Danmark. Og der er meget vide rammer for, hvordan man vælger at demonstrere. Det havde gruppen valgt at udnytte til at arrangere en fest. Torsdag morgen kunne nyhedsbureauet Ritzau dog fortælle, at demonstrationen – eller festen – er blevet aflyst på grund af regnvejr… Ja. Arrangørerne er åbenbart mere bange for regndråber end for corona. Viva la Revolution – eller sådan noget…

Aflyst eller ej. Fest-demonstranterne er ét segment i corona-håndteringen. I det andet ringhjørne sidder rigtig mange sårbare danskere og er berettiget bange for at blive smittet med corona. Ingen af de to ydrepunkter kan imødekommes 100%, men man skal finde en balance derimellem. Indtil videre har det været Mette Frederiksen, der har styret taktstokken og dygtigt fundet den rette balance, men de seneste uger har Jakob Ellemann-Jensen fundet en kampform, der klæder ham. Efter at være sluppet af med både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg har Jakob Ellemann-Jensen fået mulighed for at gå til angreb i stedet for at være i forsvar, og han begynder at tegne konjunkturerne af en anden corona-strategi, hvor der åbnes for mere af samfundet. Det presser Mette Frederiksen, som nu hurtigt kommer til at fremstå som den skrappe mor, der siger, at man kun må få to stykker chokolade i aften. Samtidig bliver partilederrunden også den første debat, hvor Søren Pape Poulsen møder op som formand for det – i hvert fald i målingerne – største borgerlige parti. Indtil videre har Pape kunne skøjte relativt let igennem tilværelsen ved at lægge sig i slipstrømmen af Jakob Ellemann-Jensen. Mit bud er, at debatten i høj grad vil teste styrkeforholdet mellem Ellemann og Pape. Hvem har den mest gennemtænkte strategi? Og hvem argumenterer bedst for den? Frederiksen vil med garanti prøve at spille dem ud imod hinanden, det er hendes klart bedste kort. Ellemannss og Papes vigtigste opgave er ikke at hoppe fælden, men derimod danne fælles front mod Frederiksen. 

Det er sundt at være uenig i et demokrati. Det vil partierne med garanti også være, når debatten går i gang på TV2 19.55. Jeg glæder mig i hvert fald til at se med. Om en uge er jeg igen tilbage med en ny udgave af ”Hvad sker der”, hvis du ikke kan vente helt så længe, så er jeg at finde på #coronadebat eller #coronasniksnak på Twitter i aften – alt afhængig af hvordan det går. 

Husk du altid kan være med til at bestemme hvilken politisk historie, jeg skal gå i dybden med. Det gør du ved at klikke på taleboblen nedenfor og sende mig dit bidrag. 

Her kan du fortælle hvilket politisk eller samfundsrelevant spøgsmål, du synes, jeg skal gå i dybden med. Klik på taleboblen og skriv dit spørgsmål.
?
X

Vilas Holst Jensen (f. 1999) er politisk journalist og vært her på Kiosk. Hver søndag giver han sit take på den kommende uge i dansk politik. 

What do you think?

Written by Vilas Holst Jensen

Vilas er journalistik-studerende på Syddansk Universitet og arbejder derudover som freelance journalist med fokus på dansk politik. Vilas er vært på Kiosk, hvor han hver søndag fortæller om næste uges mest interessante begivenheder i dansk politik. Vilas kan kontaktes på vilas@kiosk.social

Skriv et svar