Bliv medlem af Kiosk og få adgang til alle vores podcasts, artikler, perspektiver og events!

Det koster 29 kr. pr. måned, og du kan afmelde dig når som helst.

Start her!
in

Hvad sker der med ytringsfriheden?

HØR VILAS HOLST JENSEN SPEAKE SIT INDLÆG ELLER LÆS SELV VIDERE UNDER AFSPILLEREN

Vi er nået ind i midten af marts. Foråret er på vej, og her i ”Hvad sker der” tapper jeg endnu engang ind i den forgangne og kommende uge i dansk politik.  

I dag tager vi endnu en status på, hvordan det går med de igangværende forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan. Vi skal også tale om de danske børn, der opholder sig i Syrien, fordi deres forældre er rejst dertil for at kæmpe for Islamisk Stat. De begynder nemlig at blive et stigende problem for regeringens støttepartier, hvis indflydelse synes minimal. Afslutningsvis spørger jeg, om vi er ved at miste en grundsten i vores demokrati: Nemlig ytringsfriheden?

Plads til yderligere genåbning

Vi lægger som nævnt ud med at kigge på den igangværende genåbning af samfundet. Mens de prognoser, som Statens Serums Instituts ekspertgruppe har udarbejdet i forbindelse med genåbningen af samfundet, alle har peget på, at smitten ville stige som følge af genåbningen, så har virkeligheden vist sig at være en anden. Korrigerer vi for antallet af tests, så har antallet af nye smittede pr. dag og antallet af nyindlagte pr. dag været stabilt siden begyndelsen af februar. 

Her kan du fortælle hvilket politisk eller samfundsrelevant spørgsmål, du synes, jeg skal gå i dybden med. Klik på taleboblen og skriv dit spørgsmål.
?
X

Kontakttallet er beregnet til 1,0. Hvilket betyder, at 10 personer i snit smitter 10 mere. På den måde er smittespredningen altså stabil. Samtidig udgør den britiske variant, B.1.1.7, nu omkring 80% af alle smittetilfældende. Varianten, som vurderes til at være cirka 55% mere smitsom, har altså ikke formået at sætte epidemikontrollen over styr efterhånden, som vi har genåbnet samfundet. 

Det er alt sammen positive nyheder, der får presset fra de borgerlige partier til at stige på Mette Frederiksen. De borgerlige partier – med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen i front – presser på for at få alle elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser tilbage med det samme. De ønsker endvidere at også de liberale erhverv og restauranterne skal have lov til at genåbne. 

Statsminister Mette Frederiksen har indtil nu forsvaret sig mod kritikken ved, at hun ikke vil sætte epidemikontrollen over styr, at andre lande lige nu kæmper med en tredje bølge, og at en tredje bølge i Danmark vil medføre, at man bliver nødt til at lukke ned igen. Det ønsker hun ikke. Men de stabile smittetal pifter stille og roligt luften ud af argumentationen, som dagene går. 

I Folketingets spørgetime med Statsministeren tirsdag spurgte Jakob Ellemann-Jensen om, hvorfor børnene ikke måtte komme i skole nu? Svaret lød: »Skal vi egentlig have en konflikt om det her?«.

Mette Frederiksen forsøger klogt at italesætte, at alle partier er enige om, at børn og unge skal tilbage. Men Ellemann-Jensen har ret, når han siger, at det er en politisk uenighed, hvor hurtigt det skal ske. Statsministerens svar illustrerer, hvordan det bliver sværere og sværere for Regeringen at forklare og forsvare flere af de stadig meget indgribende corona-restriktioner. Derfor var det heller ikke overraskende, at Frederiksen senere i spørgetimen svarede, at det kan være at vi kan åbne mere, tidligere. 

Som jeg skrev i sidste uge, så forventer regeringen, at den senest på tirsdag kan præsentere en aftale om en langsigtet genåbningsplan for Danmark. Regeringen har afgørende behov for at få de borgerlige partier med i aftalen, og vi må derfor også forvente, at de blå partier netop får indrømmelser i form af genåbning for børn og unge og for restauranter og liberale erhverv. En aftale tror jeg dog ikke, vi får at se før tirsdag. 

Syriske børn presser støttepartierne

Så skal vi også lige et smut forbi Syrien. Her sidder der nemlig 19 børn, der alle er danske statsborgere. Børnene er strandet i Syrien, fordi deres forældre er taget til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. 

Sagen om de 19 børn var allerede en varm kartoffel inden corona. Regeringen – bakket op af oppositionen – ønsker ikke at hente børnene hjem. Udfordringen er, at hvis man skal hente børnene hjem, så skal man også tage deres forældre med. Det ønsker partierne ikke. Dels frygter partierne, at forældrene er så radikaliserede, at de vil udgøre en stor terrortrussel for Danmark. Men frygten går også på – særligt for Socialdemokratiet – at man vil fremstå lempelige på udlændingepolitikken, hvis man tager børnene – og forældrene – med hjem. Regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, mener derimod at børnene skal hjem. Nu. Argumentet lyder, at børnene er danske statsborgere, og derfor har vi en forpligtelse til at hente dem hjem. Samtidig kunne Ekstra Bladet i lørdags fortælle, at regeringen er blevet advaret af Forsvarets Efterretningstjeneste om, at Islamisk Stat har smuglet børn ud af fangelejrene og er begyndt at træne dem til at kunne begå terror i deres hjemland. Det har fået støttepartierne til at fare op igen. De kræver endnu engang, at Frederiksen henter børnene hjem. Udfordringen for støttepartierne er bare, at de ikke har et flertal i Folketinget. Og de tør ikke sætte regeringen stolen for døren, kræve at man tager børnene hjem med den trussel, at man ellers vil trække støtten til regeringen. Risikoen, for at Mette Frederiksen i så fald tager et valg, er for stor. Og hvem skal støttepartierne egentlig også pege på som statsminister, hvis det ikke skal være Mette Frederiksen? 

Svaret er selvfølgelig, at de ikke har andre steder at gå hen. Men sagen udstiller også, hvor lidt indflydelse støttepartierne i virkeligheden har på dansk politik. De har ikke indflydelse på udlændingepolitikken og regeringen lever heller ikke op til støttepartiernes mange krav og ønsker til klimahandling. Tilbage står en diskussion efter corona om, hvordan vi genopretter samfundets økonomi. Mange af de erhverv, som særligt Enhedslisten og SF kunne være interesserede i at beskatte for at få råd til øget velfærd, de står vingeskudt tilbage efter corona. Sandsynligheden for, at regeringen i højere grad vil føre økonomisk politik med Venstre og Konservative for at sikre brede forlig, den er overvejende stor. Leger regeringen med tanken om et folketingsvalg til november, så får støttepartierne et stort problem med at forsvare, hvad de egentlig får ud af at pege på Mette Frederiksen som statsminister. 

Ytringsfrihed under pres?

Så når vi til ugens sidste emne. Vi står nemlig overfor en større diskussion om vores ytringsfrihed her i landet. I sidste uge blev en 30-årig kvinde idømt to års fængsel for blandt andet at have opildnet til vold mod politiet ved en demonstration mod corona-restriktionerne og for at være blevet til demonstrationen efter, at politiet havde opløst den. Normalt ville det kun give ét års fængsel, men i foråret vedtog et flertal i Folketinget en lov, der giver dobbelt straf for kriminalitet, der er beslægtet med corona. Målet med loven var bl.a. at bekæmpe tyveri af håndsprit og andre værnemidler, der dengang var en mangelvare. 

Fredagens dom viser dog, at loven også gør, at man kan blive straffet dobbelt så hårdt for at opildne til vold ved en corona-demonstration, som hvis man gør det til en klimademonstration. 

Det kan i yderste konsekvens betyde, at folk ikke tør demonstrere mod corona-restriktionerne, hvilket helt principielt vil være en indirekte indskrænkelse i vores alles ytringsfrihed. Den måske vigtigste grundsten for demokratiet. 

Mandag kan Politiken endvidere fortælle, at en 29-årig lærestuderende er blevet anholdt for lægge et billede af en brændende Mette Frederiksen-dukke op i en Facebook-gruppe, der organiserer kritikere af Straffelovens §113. Paragraffen forbyder fx personer at antaste Folketingets sikkerhed eller frihed. 

Det er et billede af denne dukke, som den 29-årige kvinde er blevet sigtet for at lægge op på Facebook. Dukkeafbrændingen skete ved en Men In Black demonstration d. 23. januar 2021. © Foto: Kenneth Meyer, Ritzau/Scanpix

Kvinden er anholdt og sigtet for trusler, fordi den brændende Mette Frederiksen-dukke også bærer et skilt, hvor der står ”Hun må og skal aflives”. Kvindens opslag er ikke fulgt op af nogen truende tekst, så det er udelukkende videregivelsen af billedet, der medfører sigtelsen. Også det kan potentielt true vores ytringsfrihed. For er det så alles brug af billedet, der kan straffes? I så fald kan man jo ikke engang omtale sagen og bruge billedet i den sammenhæng. Jeg siger ikke, vi er derude endnu. Men der er ikke meget langt til et sådant tilfælde, hvis man gerne vil. 

Det er afgørende, at vi får os en diskussion om, hvor bred vores ytringsfrihed skal være. Ellers risikerer vi lynhurtigt tilfælde, hvor store dele af befolkningen føler, at de bliver krænket på deres grundlovssikrede ret. I yderste konsekvens kan det skabe situationer, som vi har set i udlandet. De Gule Veste i Frankrig eller senest stormløbet mod Kongressen i USA i begyndelsen af januar.  

Vil du have et overblik over de nyeste sager, der potentielt kan udfordre ytringsfriheden omkring corona-situationen, så kan jeg anbefale denne gennemgang hos Jyllands-Posten.

Om ytringsfriheden er under pres, vil jeg lade andre om at vurdere. Men det risikerer hurtigt at blive til en udfordring, hvis folk ikke tør stille op i debatten. Dette gælder også digital mobning. De, der stiller sig op i den offentlige debat, skal stå model til meget – også uretfærdig – kritik. Fremfor at debattere på saglige argumenter, går vi i højere grad efter personerne. Det sker særligt på de sociale medier, hvor det personlige filter er væk. Senest har TV2 pustet liv til debattenved at sætte fokus på de ting, som årets X-Factor deltagere må stå model til. Debatten er vigtig. Statsminister Mette Frederiksen tog tirsdag afstand fra den digitale mobning af X-Factor deltagerene. Det er vigtigt, men der mangler handling bag ordene. Politikerne mangler stadig at finde svar på, hvordan vi sammen får en bedre tone på nettet. Problemet har været kendt længe. Tilbage i 2016 adresserede den daværende statminister Lars Løkke Rasmussen det i en alternativ nytårstale på Facebook. 

Om denne uges fokus på problemet kan frembringe løsninger, stiller jeg mig tvivlende overfor. Jeg vil i hvert fald se det, før jeg tror det. Og håb er som bekendt ikke en strategi. 

For nu er vi dog nået til vejs ende for denne uges udgave af ”Hvad sker der”. Jeg er tilbage med en ny om en uge. Husk du altid kan være med til at bestemme hvilken politisk historie, jeg skal gå i dybden med. Det gør du ved at klikke på taleboblen nedenfor og sende mig dit bidrag. 

Her kan du fortælle hvilket politisk eller samfundsrelevant spørgsmål, du synes, jeg skal gå i dybden med. Klik på taleboblen og skriv dit spørgsmål.
?
X

Vilas Holst Jensen (f. 1999) er politisk journalist og vært her på Kiosk. Hver uge giver han sit take på den kommende uge i dansk politik. 

What do you think?

Written by Vilas Holst Jensen

Vilas er journalistik-studerende på Syddansk Universitet og arbejder derudover som freelance journalist med fokus på dansk politik. Vilas er vært på Kiosk, hvor han hver søndag fortæller om næste uges mest interessante begivenheder i dansk politik. Vilas kan kontaktes på vilas@kiosk.social

Skriv et svar