Vilas Holst Jensen
HØR VILAS HOLST JENSEN LÆSE SIT INDLÆG OP ELLER LÆS SELV VIDERE UNDER AFSPILLEREN
Det er blevet torsdag og tid til endnu en udgave af ”Hvad sker der”. I tirsdags kunne du her på Kiosk læse mit take på den genåbningsplan, der blev præsenteret sent mandag aften. Derfor er det også en anden historie, vi retter blikket mod i dag.
I denne omgang sætter jeg fokus på en potentiel regeringskrise. Det handler om de 19 danske børn, der sidder i en syrisk fangelejr, og som i denne uge fik regeringen til at afholde krisemøder med dens tre støttepartier. Spørgsmålet er, om regeringens udenrigsminister, Jeppe Kofod, er i fare for at miste sin post?
Nærmer vi os en reel regeringskrise?
Vi lægger ud hos regeringen, som i tirsdags måtte holde krisemøder på skift med hvert af de tre støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. Årsagen er en række afsløringer i Ekstra Bladet. Afsløringerne bygger på et læk Forsvarets Efterretningstjeneste. Her fremgår det, at regeringen i efteråret 2020 blev advaret om, at terrororganisationen Islamisk Stat indtil da havde formået at smugle 30 børn ud fra syriske fangelejre. Fangelejre, hvor også 19 børn, der alle er danske statsborgere, befinder sig i.
Islamisk Stat smugler børn ud af fangelejrene for at træne dem til at begå terrorangreb i deres hjemlande lyder risikovurderingen. Derfor er vurderingen fra FE, at det udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark, hvis man lader børnene blive i lejrene. Regeringens støttepartier ønsker alle, at regeringen henter børnene hjem. Det ønsker regeringen dog heller ikke. Og den er bakket op af den samlede blå blok.
Udfordringen er, at man ikke ifølge international ret kan hente børnene hjem fra Syrien uden deres forældre – medmindre altså forældrene giver afkald på børnene. Regeringen ønsker ikke at hente forældrene hjem. Argumentet er, at de har valgt at vende Danmark ryggen og begå landsforræderi ved at tilslutte sig Islamisk Stat. Så nu er børnene altså strandet i Syrien.
Her kan man – som B.T’s politiske redaktør klogelig gør – naturligvis undrer sig over, at almindelige retsstatsprincipper synes sat ud af kraft. For hvordan kan det egentlig være et argument, at vi skal lade mødrene blive i Syrien, for ellers risikerer vi, at de i Danmark vil blive straffet for mildt? Retssystemet straffer vel efter gældende retspraksis. Og derfor for den forbrydelse, det kan bevises, der er blevet begået. Det er jo ligesom hele kernen i vores retssamfund: Vi er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Her virker det dog til tider som om, det modsatte gør sig gældende.
Som jeg skrev i sidste uge, har støttepartierne det grundlæggende problem, at de ikke har flertal i Folketinget til at hente børnene hjem. Derfor er det ikke mange muligheder, de har. De kan heller ikke vælte regeringen. Et valg vil formentlig kun styrke Mette Frederiksens position, og det vil således ikke rigtigt hjælpe de syriske børn særlig meget. Enhedslisten, SF og Radikale Venstre risikerer derfor hurtigt at stå afpillede tilbage uden den mindste mulighed for indflydelse.
Partierne har dog én mulighed. Det er nemlig dybt kritisabelt, at regeringen ikke har delt advarslerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste med Folketinget. I fredags var hele tre ministre derfor indkaldt i Udenrigspolitisk Nævn. Møderne i Udenrigspolitisk Nævn er underlagt dyb fortrolighed, medlemmerne må ikke engang have deres telefon med ind til møderne af risiko for, at de bliver aflyttet. Derfor var det også forventningen, at Folketinget på mødet ville blive informeret om indholdet af de advarsler, som, Ekstra Bladet havde afsløret, var tilgået regeringen. Men det blev de angiveligt ikke. Som sagt er møderne omgivet ekstrem fortrolighed, så jeg ved naturligvis ikke, hvad der er blevet sagt på mødet.
Men formanden for Udenrigspolitisk Nævn og Radikale Venstres nummer to, Martin Lidegaard, var på ingen måder tilfreds, da han kom ud. Han var på ingen måde blevet klogere og fandt det stærkt kritisabelt. Som tidligere udenrigsminister ved Lidegaard om nogen, hvad der er præcedens at dele med Folketinget. Derfor skal regeringen også tage det dybt alvorligt, når Lidegaard begynder at slå tvivl om Udenrigsminister Jeppe Kofods plads på ministerholdet. I weekenden vedtog Radikale Venstres hovedbestyrelse endvidere en vedtagelsestekst, der sagde, at partiet i yderste konsekvensens er klar til at trække støtten til de relevante ministre. Indtil videre ved vi fra Ekstra Bladets afsløringer, at advarslen er tilgået Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, men det er på nuværende tidspunkt kun Udenrigsministerens post, der reelt er i fare.
I løbet af ugen blev retorikken også skærpet fra Enhedslisten og særligt SF’s side. Det fik som nævnt regeringen til tirsdag at indkalde partierne ét efter ét til krisemøde i Statsministeriet. Også de møder er omgivet af mystik. Primært på grund af den store mængde spin, som kommer fra alle fire parter. Årsagen til, at partierne forsøger at ”spinne” indholdet af mødet til deres fordel er, at ingen kan tåle at tabe ansigt. Støttepartierne kan ikke tåle at ligne nogen, der ikke har den fjerneste indflydelse i dansk politik, og regeringen kan ikke tåle at hente børnene hjem. Socialdemokratiet er simpelthen bange for at miste hele deres troværdighed på den stramme udlændingepolitik.
Evident er dog, at statsminister Mette Frederiksen i den grad kæmper for sin udenrigsminister. Støttepartierne forsøger at spinne det til, at regeringen sågar er gået med til at finde en løsning på at få børnene hjem. En historie, som nåede B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, der kaldte det en »kovending«, at der nu i Stats- og udenrigsministeriet arbejdes på at finde en model, hvor man kan hente børnene hjem.
Jeg skal ikke betvivle historiens ægthed, men en regulær kovending er her ikke tale om. I B.T’s historie fremgår det som om, at regeringen er klar til at hente børnene hjem til Danmark, men forud for et møde i Udenrigspolitisk nævn tirsdag eftermiddag slog Statsministeren fast, at hun ikke har et ønske om, at børnene kommer tilbage til Danmark, men at man med Folketingets partier skal »drøfte«, hvordan man kan hjælpe børnene. Hun siger endog også, at det »kan blive aktuelt, at der skal flere børn til Danmark«, men »det er ikke aktuelt at hjælpe forældrene«.
Ydermere kan Ekstra Bladet onsdag erfarer at Statsministeren på møderne med støttepartierne forsøgte at forsvare sine ministre ved at sige, at FE’s advarsel ikke var nået ministrenes bord. Den er altså tilgået ministerierne, men ingen af ministrene har angiveligt set den, og derfor mener hun ikke, at de kan ikke blive væltet på ikke at have oversendt den til Folketinget. Det argument falder dog i min vurdering lidt til jorden, når hun samtidig argumenterer med, at der ikke er grund til at dele advarslen med Folketinget, når der ikke står noget nyt i de hemmeligholdte advarsler, som man ikke kunne læse i de offentlige risikovurderinger fra PET og FE. Man kan simpelthen ikke argumentere for, at man ikke fandt grund til at oversende advarslerne, når man samtidig siger, at man ikke har læst dem. Det giver jo ikke mening.
Min vurdering er, at støttepartierne ikke køber argumentet, og at det ikke har fjernet presset fra Jeppe Kofod. Støttepartierne har afgørende brug for en sejr, og selvom de ikke kan få børnene hjem, og det for nogen vil fremstå som procesagtigt Christiansborg-fnidder, så vil det være en sejr af de større, hvis Mette Frederiksen skal skifte sin udenrigsminister ud. Min vurdering er også, at Frederiksen er villig til at lade Kofod gå, men støttepartierne skal kæmpe for det. Det er nødt til at fremstå som så stort et offer, at det de facto lukker sagen.
Om det sker, må tiden vise. Men regeringen er i hvert fald bevidst om, at den står i en krise. Således måtte Statsministeriet for eksempel korrigere en udtalelse fra Statsministeren, som, de havde opdaget, var »upræcis«.
Hvad der til gengæld ikke er upræcist, er formatet ”Hvad sker der”. der i dag har haft fokus på en potentiel krise for regeringen. Jeg håber, du er blevet klogere. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at skrive til mig på vilas@kiosk.social.
Vilas Holst Jensen (f. 1999) er politisk journalist og vært her på Kiosk. Hver uge giver han sit take på den kommende uge i dansk politik.
