Vilas Holst Jensen
HØR VILAS HOLST JENSEN LÆSE SIT INDLÆG OP ELLER LÆS SELV VIDERE UNDER AFSPILEREN
400.000. Så mange færre vacciner har Danmark til rådighed i april og maj ifølge den nyeste vaccinationsplan. Årsagen til det dramatiske fald skal findes i, at Sundhedsstyrelsen onsdag meddelte, at man ikke planlægger at genoptage brugen af AstraZeneca-vaccinen i Danmark. Samtidig har vaccineproducenten Johnson & Johnson udskudt udrulningen af deres vaccine i Europa. Statens Serums Institut skulle ellers modtage de første 41.000 J&J vacciner onsdag, men det er nu blevet udskudt på ubestemt tid.
Grunden til de dårlige vaccinenyheder er, at der ved begge vacciner er fundet et meget sjældent, men alvorligt sygedomsbillede, hvor patienter får alvorlige blodpropper efter, de er blevet vaccineret med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson vaccinen. Vacciner, der begge er bygget af den samme mRNA-teknologi. Den kan du læse mere om hos TV2 her.
For AstraZeneca gælder, at én ud af 40.000 vaccinerede forventes at blive ramt af den alvorlige bivirkning, som indtil videre har kostet én danskers liv. Det svarer til 0,0025% af de vaccinerede. Statens Serums Institut har lige nu omkring 200.000 AZ-vacciner liggende i køleskabet. Valgte man at tage vaccinen i brug ville det altså være med en forventning om, at fem af de 200.000 danskere, der ville blive vaccineret med AstraZeneca, ville risikere at blive ramt af alvorlige blodpropper.
På et pressemøde onsdag forklarede Sundhedsstyrelsens direktør, at opgøret med AstraZeneca kan tages, fordi Danmark har en god epidemikontrol. Siden slutningen af februar har corona-epidemien været stabil i Danmark. Fordi Danmark nu stopper med at vaccinere med AstraZeneca, vil de 65-69-åriges vaccination blive skubbet med cirka to uger. Ved at tage AstraZeneca i brug ville man på de to uger kunne forebygge én indlæggelse på intensiv afdeling, men fordi man forventer, at fem personer vil opleve alvorlige bivirkninger, hvis man tager AstraZeneca i brug, så er ulempen altså større end fordelen i den konkrete situation.
De 400.000 færre vacciner betyder foreløbigt, at datoen for, hvornår vi alle forventes at være færdigvaccinerede, er blevet skubbet med to uger, så vi nu forventes at være færdige d. 08. august.
Skal man kunne sige ja-tak til AstraZenica?
En forsinkelse på en til to uger overlever vi nok alle sammen, men dagens melding har potentielt set endnu større konsekvenser, end det. Som nævnt tidligere meddelte vaccineproducenten Johnson&Johnson tidligere på ugen, at de udskød udrulningen af deres vaccine i Europa, fordi de har fundet lignende tilfælde med sjældne, alvorlige bivirkninger som minder om tilfældene fra AstraZenecas vaccine. Indtil videre ved vi, at det gælder for seks ud af 7.000.000 vaccinerede amerikanere. Altså svarende til 0.000085% af de vaccinerede. Johnson&Johnson vil nu sammen med de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder undersøge det nærmere, og det forventes at tallet vil stige en smule.
Johnson&Johnson er den vaccine, som Danmark har bestilt flest af. Samtidig har vaccinen den fordel, at den kun kræver ét stik modsat de øvrige, godkendte vacciner, der alle kræver to stik, før man er færdigvaccineret. Søren Brostrøm ville på onsdagens pressemøde ikke komme nærmere ind på, hvad det ville betyde for den danske vaccineudrulning, hvis man slet ikke kommer i gang med at bruge Johnson&Johnson vaccinen. Men scenariet er ikke desto mindre sandsynligt. Særligt efter gårdagens melding om AstraZeneca, som, mange nu frygter, vil skabe præcedens for den videre vaccineudrulning.
Torsdag mødes de politiske partier til forhandlinger om den videre genåbning. De stabile smittetal giver nemlig flere partier blod på tanden i forhold til at få fremrykket dele af den genåbningsaftale, der faldt på plads i ugen før påske. Særligt de blå partier og Radikale Venstre vil have genåbnet mere, hurtigere.
Venstre, som kæmper for at vise, at de er de rigtige til at lede oppositionen, har lagt en prioriteringsliste frem. Den viser, at de særligt kæmper for at åbne for at flere børn og unge kan komme i skole, at restauranter kan åbne for både ude og inde servering. Venstre vil desuden åbne for fitnesscentre og anden indendørs idræt, ligesom de vil lade tilskuere komme tilbage på fodboldstadion. Afslutningsvis vil Venstre have hævet forsamlingsforbuddet, som i dag lyder på maksimalt fem indendørs og maksimalt 10 udendørs.
Torsdag er også dagen, hvor en ekspertgruppe forventes at komme med sin vurdering af, hvordan netop forsamlingsforbuddet kan udfases. Ligeledes venter vi også på, at der kommer en plan for, hvordan der kan åbnes for bl.a. nattelivet. Begge dele er dog koblet uløseligt sammen med vaccineudrulningen. Indtil videre anses målepunktet som værende, når alle over 50, der ønsker at blive vaccineret, har fået første stik. Det vil ifølge genåbningsaftalen være en ”milepæl” i corona-indsatsen.
Derfor ser flere partier også med bekymring på situationen, hvor vi måske snart kan stå uden både AstraZeneca og særligt Johnson&Johnson vaccinen i vores vaccineudrulningsprogram. Uden Johnson&Johnson risikerer vaccine-indsatsen at blive sat flere måneder bagud, og så når vi langt ind i efteråret, før vi forventes at være færdigvaccinerede. Det risikerer samtidig at øge chancen for en tredje bølge i Danmark. I en meningsmåling foretaget af Epinion for DR Nyheder fortæller 53% af danskerne, at de vil sige nej til at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine. Blot 32% siger tilsvarende, at de ville takke ja.
De 32% af danskerne bliver nu en stor del af den politiske debat. For selvom EU onsdag indgik en aftale med Pfizer/BioNtech om at fremrykke en levering fra fjerde kvartal til andet kvartal, hvilket samlet set betyder godt 650.000 flere vacciner til Danmark i april, maj og juni, så leger flere partier nu med tanken om, at lade danskerne bestemme frit, om de vil vaccineres med AstraZeneca og andre vacciner med sjældne, men alvorlige bivirkninger. Mange sammenligner med p-piller, som mange piger og kvinder bruger for at undgå at blive gravide. Her er blodpropper også en kendt bivirkning. Konkret forventes det at ske for tre til fire ud af 10.000. Det er 0,04% – altså 16 gange så mange, som forventes at opleve alvorlige blodpropper efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca.
Søren Brostrøm virkede på pressemødet ikke som den største fan af idéen. Den store forskel på p-piller og vaccinerne er, at p-piller er lægeordineret, mens vaccinerne udrulles i en såkaldt masse-vaccinationsstrategi. For at komme på p-piller bliver der altså foretaget en konkret vurdering af den enkelte borgers helbredssituation. Den vurdering bliver der ikke taget i masse-vaccineudrulningen, der i stedet foregår ved, at Sundhedsstyrelsen anbefaler en række vacciner og så tilbyder dem til danskerne. Ikke desto mindre forventer jeg, at sundhedsminister Magnus Heunicke som led i torsdagens forhandlinger vil blive bedt om at kigge på muligheden for stadig at tage imod AstraZeneca, hvis man ønsker det.
Hvad resultatet af genåbningsforhandlingerne ellers bliver, må vi vente i spænding på at finde ud af. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at både genåbningsdiskussionen og debatten om vaccineudrulningen vil fortsætte i ugerne fremover.
Hvad der til gengæld ikke kommer til at fortsætte i ugerne fremover, det er konceptet ”Hvad sker der”. Fra 1. august skal jeg i journalistpraktik, og jeg forlader derfor nu Kiosk for at hellige mig først praktiksøgning og siden mine eksaminer. Herfra skal der dog lyde et stort tak for, at du har gidet at læse med. Jeg håber, du er blevet klogere undervejs.
Vilas Holst Jensen (f. 1999) er politisk journalist og vært her på Kiosk. Hver uge giver han sit take på den kommende uge i dansk politik.
